En mand, en stok og en mission

Erhvervet døvblindhed, Stort og småt

Da han var 20 år, blev tanken om førtidspension luftet. Det var kommunen, der mente, at det var en realistisk mulighed for den unge mand med erhvervet døvblindhed. Men tilfældigheder – og en stærk vilje – gjorde, at hans liv tog en helt anden drejning.

I dag stiller Jackie Lehmann Hansen op til byrådet i Guldborgsund Kommune, er forperson for Døvblinde Danmark, sidder i flere bestyrelser, arbejder som fitnessinstruktør – og meget mere. Han er et menneske med fartstriber på sin blindestok og en mission: at ændre samfundets perspektiv på personer med handicap.

Jackie drømmer om en dag, hvor det er slut med at se mennesker med handicap som en udgift. I stedet skal fokus være på investeringer – investeringer i at skabe rimelige vilkår og muligheder, så mennesker med handicap kan bidrage til samfundet på lige fod med alle andre. Han peger på, at der i en tid med akut mangel på arbejdskraft står 63.000 personer med en funktionsnedsættelse klar til at give en hånd med på arbejdsmarkedet – en værdifuld ressource, som i dag får lov at gå til spilde.

Men hvorfor bliver der ikke investeret i mennesker med handicap? Lehmann Hansen mener, at det skyldes en kortsigtet tankegang, som i sidste ende koster samfundet dyrt – både økonomisk og menneskeligt. Mangel på støtte og hjælpemidler begrænser ikke kun livskvaliteten for personer med handicap, men også deres mulighed for at deltage aktivt i samfundet.

Samtidig giver han kommunerne et svirp med blindestokken for deres manglende ekspertise på det dybt specialiserede socialområde. Han kalder det direkte problematisk, at den hjælp, døvblinde mennesker modtager, afhænger af deres postnummer. Mange må kæmpe for at få den støtte og de hjælpemidler, de har ret til – ofte ved at anke afslag fra kommunen.

Budskabet er klart: Vi skal tænke anderledes. Vi skal investere. Og vi skal sikre, at mennesker med handicap får mulighed for at bidrage – for det gavner os alle.

Læs mere om Jackie Lehmann Hansen i tidsskriftet Mandag Morgen.

Støj og kommunikation

Stort og småt

Det er velkendt, at mennesker med hørenedsættelser har særdeles vanskeligt ved at følge en samtale i støjende omgivelser? For personer. der lever med hørenedsættelse er dette en daglig udfordring. En ny artikel offentliggjort i tidsskriftet PLOS ONE viser, at støj har en markant negativ effekt på vores evne til at huske information. Det er tankevækkende, særligt ved hørehæmmede, der også skal kæmpe for at afkode tale.

Artiklen har overskriften „Exploring short-term memory and listening effort in two-talker conversations: The influence of soft and moderate background noise‟ og kan læses her. Det skal bemærkes, at undersøgelsen bygger på personer med typisk hørelse, og ikke med en hørenedsættelse. Her er det vores antagelse – som står for egen regning – at en hørenedsættelse potentielt forstærker de problematikker, der nævnes i artiklen.

Støj, hukommelse og kommunikation

Undersøgelsen fokuserer på, hvordan forskellige niveauer af baggrundsstøj påvirker menneskers arbejdshukommelse – altså evnen til at fastholde og bearbejde information på kort sigt. Deltagerne blev udsat for forskellige typer af støj, mens de skulle løse hukommelsesopgaver. Resultaterne var tydelige: Jo mere støj, desto sværere havde deltagerne ved at huske information korrekt:

These findings suggest that memory performance in the listening task deteriorates as noise levels increase. Specifically, moderate background noise leads to more errors compared to soft background noise and quiet conditions.

Ikke alene er det bekymrende for personer, der arbejder i storrumskontorer, men implikationerne er også tydelige for personer, der lever med hørenedsættelse. Det må betyde at de ikke alene kæmper med at forstå ordene og afkode kommunikationen, men også med at lagre og bearbejde dem effektivt.

Analyse: Støjens dobbeltproblem for personer med høretab

Denne forskning understreger en særlig problemstilling for personer med høretab: Støj påvirker ikke kun selve øjeblikket, hvor informationen gives, men også i muligheden til at huske den på sigt. Man ikke blot mister dele af en samtale, men også muligheden for at fastholde og anvende den information, man måske kun delvist har opfanget.

Personer med høretab bruger allerede mange ressourcer på at afkode tale i støjfyldte omgivelser. Når baggrundsstøjen stiger, bliver denne proces endnu sværere, og der opstår misforståelser eller huller i informationen.

Artiklens resultater kan tolkes som at selv når en person med høretab delvist forstår en samtale, kan støjen også gøre det vanskeligt at lagre informationen korrekt i hukommelsen. Det betyder, at selv hvis de tror, de har forstået budskabet, kan det senere vise sig, at detaljer er misset eller blevet forvansket.

Det faktum, at personer med høretab både mister adgang til information i øjeblikket og har sværere ved at huske den senere, er bekymrende og ikke mindst tankevækkende. Det giver også en væsentlig nuancering i den voksende evidens for sammenhængen mellem ubehandlet høretab og demens. Det er for alles skyld en god ide at sikre gode lyttemiljøer og i særlig grad for personer med en hørenedsættelse.

Kitty O’Neil: Den hurtigste kvinde i verden – og døv pioner

Stort og småt

Forestil dig at suse afsted med over 800 km/t gennem en ørken. At være stuntkvinde i Hollywood, kaste dig ud fra bygninger, springe gennem flammer og bryde rekorder, som ingen før dig har gjort. Det var virkeligheden for Kitty O’Neil – en kvinde, der trodsede alle odds og blev verdens hurtigste kvinde på land og på vand.

Men en ting adskilte hende fra mange andre fartdjævle: Hun var døv. I dette blogindlæg kigger vi på hendes historie, som er ret vildt, anderledes og alligevel rummer genkendelige træk. Og så har vi brug for positive historier i denne tid, hvor der kan være langt imellem dem. Selvom Kitty ikke var døvblind, er det en historie om ikke at lade sig begrænse – mindst af alt ens funktionsnedsættelse og anden modgang. Så lad os dykke ned i Kitty O’Neils livshistorie, som den lader sig grave frem fra forskellige kilder.

En barndom præget af modgang

Kitty O’Neil blev født i 1946 i Texas, og allerede som spæd mistede hun hørelsen efter alvorlig sygdom. Faren var officer i det amerikanske luftvåben, og døde i Kittys barndom, men han nåede alligevel at grundlægge en kærlighed for fart hos hende.

Hendes mor, nægtede at lade hendes døvhed blive en begrænsning. Kitty lærte at kommunikere gennem både mundaflæsning, og hun udviklede en stærk vilje til at bevise, at hun kunne alt det, hørende børn kunne – og mere til. Moderen, Patsy, blev selv senere talepædagog og grundlagde senere en skole ”School of Listening Eyes” i Texas.

Fra en tidlig alder blev Kitty draget af fart og spænding. Hun trænede som elitesvømmer og drømte om at deltage i OL, men en skade og alvorlig sygdom satte en stopper for den drøm. Dertil fandt hun at ”svømning ikke var skræmmende nok”. I stedet fandt hun en ny passion: motorsport og ekstremsport. Gerne noget med højde og/eller raketmotorer!

Stuntarbejde og fartrekorder

I 1970’erne blev Kitty O’Neil en af de mest eftertragtede stuntkvinder i Hollywood. Hun arbejdede på store film og serier, hvor hun udførte halsbrækkende stunts, blandt andet for „Wonder Woman‟ og „The Bionic Woman.‟. Hun kan også ses i filmene ”Blues Brothers” og ”Det Vilde Ræs 2” (Smokey and the Bandit 2). Der blev sågar lavet en Kitte O’Neil action figur af Mattel.

Men hendes største præstation kom i 1976, da hun satte verdensrekorden for den hurtigste kvinde på land. Med en specialbygget raketbil, kaldet „SMI Motivator,‟ nåede hun en hastighed på 825,13 km/t i Alvord-ørkenen i Oregon. Dette var ikke blot en kvindelig rekord – det var en af de højeste hastigheder, nogen nogensinde havde opnået på land.

Desværre blev hun forhindret i at forsøge at slå den absolutte rekord for både mænd og kvinder, da sponsorinteresser ønskede, at en mandlig kører skulle være den første til at nå den ultimative hastighed. Men Kittys præstation stod alligevel som et uomtvisteligt bevis på hendes talent og mod. Hun nåede at sætte 22 hastighedsrekorder igennem livet – på land og vand.

En inspiration for mange

Kitty O’Neil beviste, at handicap ikke er en begrænsning, men blot en anden måde at navigere i verden på. Hun lod sig ikke stoppe af hverken kønsnormer, sygdom eller forventninger til, hvad en døv person kunne opnå. Hun inspirerede med sit utrolige liv og sin ukuelige vilje til at bryde grænser. Hun døde i 2018 af lungebetændelse.

Kitty O’Neil var ikke bare verdens hurtigste kvinde – hun var også en banebrydende pioner, der viste, at fart og mod ikke har nogen lyd.

I 1979 blev der lavet en film om hendes liv: Silent Victory: The Kitty O’Neil Story.

Google lavede i 2023 en doodle på O’Neils fødselsdag (d. 23. marts).

Kilder

America Comes Alive: Denne artikel giver et overblik over Kitty O’Neils karriere som stuntkvinde og hendes opvækst som døv. americacomesalive.com

American Masters – PBS: Har en biografisk tidslinje, der viser vigtige begivenheder i O’Neils liv, herunder hendes tidlige liv, karriere og bedrifter. pbs.org

IMDb: Indeholder information om O’Neils personlige liv, herunder hendes forældre og tidlige barndom. imdb.com

YouTube – Interview med Kitty O’Neil: I dette interview deler Kitty O’Neil personlige oplevelser fra sin karriere og diskuterer, hvordan hendes døvhed påvirkede hendes arbejde som stuntkvinde. youtube.com

YouTube – Kitty O’Neil: Deaf racecar driver, daredevil and stunt legend: Denne video giver en visuel præsentation af O’Neils liv og hendes bemærkelsesværdige præstationer inden for motorsport og stunts. youtube.com

Archives West: Et arkiv med dokumentation for O’Neils rekordforsøg i 1967. https://archiveswest.orbiscascade.org/ark:80444/xv521524

Wikipedia: Artikel om Kitty O’Neil. Giver et overblik over hendes liv og filmdeltagelse. https://en.wikipedia.org/wiki/Kitty_O’Neil

ASLdeafined: Gennemgang af O’Neils liv med fokus på døvheden. https://www.asldeafined.com/wp-content/uploads/2019/07/Kitty-ONeal.pdf

Overgangslyd – hvad er det?

Høretab, Stort og småt

Vi har besøg af gæsteblogger, Eva Juul Toldam, der er udviklingskonsulent ved CFD Rådgivning og Viden. Eva skriver om en ny artikel, som hun er medforfatter på, og som handler om oplevelsen af nye høreapparater for erfarne høreapparatsbrugere.

HVORDAN VILLE DU REAGERE HVIS DU IKKE KUNNE GENKENDE DIN EGEN STEMME?

Det er svært at vide, men de fleste af os ville nok føle det som lidt af et chok.

Netop det behandler vi i den artikel som Niels-Henrik Hansen, Natascha Søndergaard og jeg har skrevet i Audiologopædisk Tidsskrift om oplevelserne af lyden når man skifter høreapparat. En interviewdeltager beskriver fasen sådan her:

„Det er super sårbart på en eller anden måde, ikke? Fordi altså, det er sårbart at blive konfronteret med, altså det er jo min forståelse af verden, der forandrer sig. Så selvom det er positivt, så er det også super sårbart.”

Ofte er der fokus på førstegangsbrugere når vi taler om at vænne sig til at bruge høreapparat, men i denne kvalitative interviewundersøgelse er det kun erfarne høreapparatsbrugere, der deltager. De fortæller om ikke at kunne kende egen stemme, ikke at kunne selektere i lyde og ikke at kunne genkende før velkendte lyde.

For at indfange deres oplevelser har vi defineret begrebet ‚overgangslyd‛, som beskriver hvordan fasen mellem to høreapparater kan være udfordrende, fordi man skal genlære at høre. For langt de fleste er der netop tale om en overgang, hvor man gradvist vænner sig til en ny normal. Og ofte får bedre udbytte af de nye høreapparater end de gamle. Men inden man kommer dertil kan det være udfordrende – det er der bare ikke særligt mange i omgangskredsen der ved noget om. Og derfor beskriver nogle det som en periode hvor de oplever at stå alene med deres lydlige genplacering af sig selv i verden.

Vi har lavet en pjece om overgangslyd som du kan hente her: https://www.cfd.dk/viden/raadgivning-og-vejledning

Tak til Eva for indlægget.

Adgang til viden om livet med døvblindhed

Stort og småt

Hvis du er interesseret i forskellige former for viden om livet med døvblindhed, så er der netop lanceret en ny spændende ressource tilgængelig på internettet.

Det er „Documentation Centre of Lega del Filo d’Oro‟, der har lanceret en hjemmeside, hvor det er muligt at finde dokumenter indsamlet de seneste 30 år omhandlende livet med døvblindhed.

„Documentation Centre of Lega del Filo d’Oro‟ beskriver sig selv som et samlingspunkt i Italien for bistand, uddannelse og rehabilitering af personer, der lever med døvblindhed. Som en del af deres virke, har de samlet og gemt udgivelser på området de seneste årtier. De er nu gjort tilgængelige og søgbare online. Tyngden er på italienske udgivelser, men der kan også findes engelske/internationale publikationer og materialer. Der er lavet resumeer på de fleste udgivelser, hvilket gør det enkelt at danne sig et hurtigt indtryk af materialets relevans og indhold.

Der kan findes både rapporter, bøger, film mv. samt materiale fra diverse konferencer og oversigter over tidsskrifter på området. Kort sagt en guldgrube at dykke ned i, hvis man søger noget specifikt viden omhandlende livet med døvblindhed.

Find det her: https://www.legadelfilodoro.it/it/biblioteca