Det er en stor milepæl for døvblinde over hele verden: FN har besluttet, at 27. juni fremover skal markeres som International Day of Deafblindness. Målet med dagen er at øge den globale opmærksomhed om døvblindhed som en selvstændig funktionsnedsættelse – med særlige behov, rettigheder og muligheder for deltagelse i samfundet.

En vigtig anerkendelse

Døvblindhed er en kombineret syns- og hørenedsættelse, som adskiller sig markant fra både døvhed og blindhed hver for sig. Når begge sanser er påvirket, kan den ene ikke kompensere for den anden, og det kan have stor betydning for personens muligheder for at kommunikere, opfatte information og færdes selvstændigt i hverdagen.

FN fremhæver i resolutionen, at mennesker med døvblindhed ofte overses i både statistikker, politik og serviceudbud – og dermed risikerer social eksklusion. Derfor opfordres både medlemslande og civilsamfund til at bruge dagen til at sætte fokus på oplysning, rettigheder og inklusion.

Det er helt nyt, at man har valgt d. 27. juni som mærkedag for døvblinde. Det blev vedtaget på FNs generalforsamling i juni 2025. Temaet i 2025 er “Leadership and Inclusion” og det skal fremhæve personer, der lever med døvblindhed og som er aktive deltagere i samfundsdebatten.

En historisk dato

Dagen er ikke tilfældigt valgt: 27. juni er fødselsdagen for Helen Keller (1880–1968), som regnes for en af de mest betydningsfulde personer med døvblindhed i verdenshistorien. Hun blev som spæd ramt af sygdom og mistede både syn og hørelse. Gennem samarbejdet med sin lærer Anne Sullivan udviklede hun stærke sproglige og intellektuelle færdigheder. Helen Keller blev den første døvblinde person med en universitetsuddannelse og brugte sit liv på at kæmpe for rettigheder for mennesker med handicap. Hendes selvbiografi The Story of My Life (1903) er stadig en inspirationskilde. Der er endvidere en særlig nordisk vinkel. Nedredal (2025) beskriver, hvordan Helen Kellers lærer Anne Sullivan blev inspireret af den norske kvinde Ranghild Kåta (1873-1947), som var den første kvinde i Norge, der lærer at tale. Hendes historie blev fortalt til Sullivan, der senere underviste Helen Keller.

Læs mere om:

Helen Keller på Wikipedia: https://en.wikipedia.org/wiki/Helen_Keller

Anne Sullivan her: https://en.wikipedia.org/wiki/Anne_Sullivan

Ragnhild Kaata: https://wfdb.eu/2022/06/27/ragnhild-kaata/

En mærkedag med betydning – også i Danmark

Hos CFD Rådgivning vækker beslutningen stor glæde. Trine Skov Uldall, leder af døvblindekonsulentordningen, siger:

“Jeg synes, det er meget vigtigt at sætte fokus på erhvervet døvblindhed, så for os har den internationale anerkendelse af denne dag stor betydning. Uanset om døvblindheden rammer en person som barn, ung, voksen eller (for de flestes vedkommende) som ældre, kan den have massiv indvirkning på livet – med stor risiko for både social, mental og fysisk mistrivsel som konsekvens.”

“På trods af ordet ‘døvblind’ er personen sjældent helt døv eller helt blind. Men kombinationen af nedsat syn og hørelse betyder, at den ene sans ikke kan støtte op om den anden. Det giver udfordringer i mange af dagligdagens situationer – fx i forhold til kommunikation, information og mobilitet. Derfor er der brug for specialiseret rådgivning om mestringsstrategier, støttemuligheder og alternative kommunikationsformer.”

Har du spørgsmål?

Hvis du selv – eller en pårørende – lever med døvblindhed og har behov for rådgivning, er du altid velkommen til at kontakte CFD Rådgivning. Vi har specialiserede konsulenter i hele landet, som kan hjælpe med støtte, viden og afklaring.

Find dit lokale kontor her: www.cfd.dk/raadgivning/lokale-kontorer-og-medarbejdere

Kilder:

• Herrmann, D. (1999). Helen Keller: A Life. University of Chicago Press.
• Keller, H. (1903). The Story of My Life. New York: Doubleday, Page & Company.
• Lash, J. (1997). Helen and Teacher: The Story of Helen Keller and Anne Sullivan Macy. Da Capo Press.
• Nedredal, Sigve (2025). 27. juni: Ny FN-dag for døvblindhet. Opslag på https://www.dovblindhet.no/27-juni-ny-fn-dag-for-doevblindhet.6722598-138024.html
• Nielsen, K. E. (2009). The Radical Lives of Helen Keller. New York University Press.

Det er velkendt, at mennesker med hørenedsættelser har særdeles vanskeligt ved at følge en samtale i støjende omgivelser? For personer. der lever med hørenedsættelse er dette en daglig udfordring. En ny artikel offentliggjort i tidsskriftet PLOS ONE viser, at støj har en markant negativ effekt på vores evne til at huske information. Det er tankevækkende, særligt ved hørehæmmede, der også skal kæmpe for at afkode tale.

Artiklen har overskriften “Exploring short-term memory and listening effort in two-talker conversations: The influence of soft and moderate background noise” og kan læses her. Det skal bemærkes, at undersøgelsen bygger på personer med typisk hørelse, og ikke med en hørenedsættelse. Her er det vores antagelse – som står for egen regning – at en hørenedsættelse potentielt forstærker de problematikker, der nævnes i artiklen.

Støj, hukommelse og kommunikation

Undersøgelsen fokuserer på, hvordan forskellige niveauer af baggrundsstøj påvirker menneskers arbejdshukommelse – altså evnen til at fastholde og bearbejde information på kort sigt. Deltagerne blev udsat for forskellige typer af støj, mens de skulle løse hukommelsesopgaver. Resultaterne var tydelige: Jo mere støj, desto sværere havde deltagerne ved at huske information korrekt:

These findings suggest that memory performance in the listening task deteriorates as noise levels increase. Specifically, moderate background noise leads to more errors compared to soft background noise and quiet conditions.

Ikke alene er det bekymrende for personer, der arbejder i storrumskontorer, men implikationerne er også tydelige for personer, der lever med hørenedsættelse. Det må betyde at de ikke alene kæmper med at forstå ordene og afkode kommunikationen, men også med at lagre og bearbejde dem effektivt.

Analyse: Støjens dobbeltproblem for personer med høretab

Denne forskning understreger en særlig problemstilling for personer med høretab: Støj påvirker ikke kun selve øjeblikket, hvor informationen gives, men også i muligheden til at huske den på sigt. Man ikke blot mister dele af en samtale, men også muligheden for at fastholde og anvende den information, man måske kun delvist har opfanget.

Personer med høretab bruger allerede mange ressourcer på at afkode tale i støjfyldte omgivelser. Når baggrundsstøjen stiger, bliver denne proces endnu sværere, og der opstår misforståelser eller huller i informationen.

Artiklens resultater kan tolkes som at selv når en person med høretab delvist forstår en samtale, kan støjen også gøre det vanskeligt at lagre informationen korrekt i hukommelsen. Det betyder, at selv hvis de tror, de har forstået budskabet, kan det senere vise sig, at detaljer er misset eller blevet forvansket.

Det faktum, at personer med høretab både mister adgang til information i øjeblikket og har sværere ved at huske den senere, er bekymrende og ikke mindst tankevækkende. Det giver også en væsentlig nuancering i den voksende evidens for sammenhængen mellem ubehandlet høretab og demens. Det er for alles skyld en god ide at sikre gode lyttemiljøer og i særlig grad for personer med en hørenedsættelse.

Forestil dig at suse afsted med over 800 km/t gennem en ørken. At være stuntkvinde i Hollywood, kaste dig ud fra bygninger, springe gennem flammer og bryde rekorder, som ingen før dig har gjort. Det var virkeligheden for Kitty O’Neil – en kvinde, der trodsede alle odds og blev verdens hurtigste kvinde på land og på vand.

Men en ting adskilte hende fra mange andre fartdjævle: Hun var døv. I dette blogindlæg kigger vi på hendes historie, som er ret vildt, anderledes og alligevel rummer genkendelige træk. Og så har vi brug for positive historier i denne tid, hvor der kan være langt imellem dem. Selvom Kitty ikke var døvblind, er det en historie om ikke at lade sig begrænse – mindst af alt ens funktionsnedsættelse og anden modgang. Så lad os dykke ned i Kitty O’Neils livshistorie, som den lader sig grave frem fra forskellige kilder.

En barndom præget af modgang

Kitty O’Neil blev født i 1946 i Texas, og allerede som spæd mistede hun hørelsen efter alvorlig sygdom. Faren var officer i det amerikanske luftvåben, og døde i Kittys barndom, men han nåede alligevel at grundlægge en kærlighed for fart hos hende.

Hendes mor, nægtede at lade hendes døvhed blive en begrænsning. Kitty lærte at kommunikere gennem både mundaflæsning, og hun udviklede en stærk vilje til at bevise, at hun kunne alt det, hørende børn kunne – og mere til. Moderen, Patsy, blev selv senere talepædagog og grundlagde senere en skole ”School of Listening Eyes” i Texas.

Fra en tidlig alder blev Kitty draget af fart og spænding. Hun trænede som elitesvømmer og drømte om at deltage i OL, men en skade og alvorlig sygdom satte en stopper for den drøm. Dertil fandt hun at ”svømning ikke var skræmmende nok”. I stedet fandt hun en ny passion: motorsport og ekstremsport. Gerne noget med højde og/eller raketmotorer!

Stuntarbejde og fartrekorder

I 1970’erne blev Kitty O’Neil en af de mest eftertragtede stuntkvinder i Hollywood. Hun arbejdede på store film og serier, hvor hun udførte halsbrækkende stunts, blandt andet for “Wonder Woman” og “The Bionic Woman.”. Hun kan også ses i filmene ”Blues Brothers” og ”Det Vilde Ræs 2” (Smokey and the Bandit 2). Der blev sågar lavet en Kitte O’Neil action figur af Mattel.

Men hendes største præstation kom i 1976, da hun satte verdensrekorden for den hurtigste kvinde på land. Med en specialbygget raketbil, kaldet “SMI Motivator,” nåede hun en hastighed på 825,13 km/t i Alvord-ørkenen i Oregon. Dette var ikke blot en kvindelig rekord – det var en af de højeste hastigheder, nogen nogensinde havde opnået på land.

Desværre blev hun forhindret i at forsøge at slå den absolutte rekord for både mænd og kvinder, da sponsorinteresser ønskede, at en mandlig kører skulle være den første til at nå den ultimative hastighed. Men Kittys præstation stod alligevel som et uomtvisteligt bevis på hendes talent og mod. Hun nåede at sætte 22 hastighedsrekorder igennem livet – på land og vand.

En inspiration for mange

Kitty O’Neil beviste, at handicap ikke er en begrænsning, men blot en anden måde at navigere i verden på. Hun lod sig ikke stoppe af hverken kønsnormer, sygdom eller forventninger til, hvad en døv person kunne opnå. Hun inspirerede med sit utrolige liv og sin ukuelige vilje til at bryde grænser. Hun døde i 2018 af lungebetændelse.

Kitty O’Neil var ikke bare verdens hurtigste kvinde – hun var også en banebrydende pioner, der viste, at fart og mod ikke har nogen lyd.

I 1979 blev der lavet en film om hendes liv: Silent Victory: The Kitty O’Neil Story.

Google lavede i 2023 en doodle på O’Neils fødselsdag (d. 23. marts).

Kilder

America Comes Alive: Denne artikel giver et overblik over Kitty O’Neils karriere som stuntkvinde og hendes opvækst som døv. americacomesalive.com

American Masters – PBS: Har en biografisk tidslinje, der viser vigtige begivenheder i O’Neils liv, herunder hendes tidlige liv, karriere og bedrifter. pbs.org

IMDb: Indeholder information om O’Neils personlige liv, herunder hendes forældre og tidlige barndom. imdb.com

YouTube – Interview med Kitty O’Neil: I dette interview deler Kitty O’Neil personlige oplevelser fra sin karriere og diskuterer, hvordan hendes døvhed påvirkede hendes arbejde som stuntkvinde. youtube.com

YouTube – Kitty O’Neil: Deaf racecar driver, daredevil and stunt legend: Denne video giver en visuel præsentation af O’Neils liv og hendes bemærkelsesværdige præstationer inden for motorsport og stunts. youtube.com

Archives West: Et arkiv med dokumentation for O’Neils rekordforsøg i 1967. https://archiveswest.orbiscascade.org/ark:80444/xv521524

Wikipedia: Artikel om Kitty O’Neil. Giver et overblik over hendes liv og filmdeltagelse. https://en.wikipedia.org/wiki/Kitty_O’Neil

ASLdeafined: Gennemgang af O’Neils liv med fokus på døvheden. https://www.asldeafined.com/wp-content/uploads/2019/07/Kitty-ONeal.pdf