Hørepause

Vi har indrettet vores samfund  rigtig hørekrævende,  og stilhed er en luksus. Med et høretab har vi da det privilegium, at der er nogen lyde, vi ikke hører uden høreapparat. Hjemme hos mig brokker manden sig over at opvaskemaskine larmer – jeg hører den kun, når jeg står lige ved siden af den;  det suser i brændeovnen, siger han. Det kan jeg heller  ikke høre; men ellers er vi alle på høremæssigt, både når vi kommunikerer med andre og lytter til radio og andre medier.

Bilradio stykker

For en måned siden  gik min bilradio i stykker, og jeg kan hverken høre radio eller lydbøger, som jeg plejer. Jeg plejer at følge med i mange spændende ting og høre efter i mange timer hver uge, når jeg kører rundt på besøg.

Jeg opdagede dog, at det er hjælpsomt for mig med hørepause og kun mit eget selskab og har besluttet, at det indtil videre er mine bevidste hørepauser hver dag.

Decibel konference

Decibel er forældreforeningen for høretab, som i sidste uge holdt konference. I et af oplæggene talte pædagogen om planlagte hørepauser i børnehaven for børn med høretab.

Jeg hørte unge med høretab, der fortalte om den udtrætning, der kom i en travl hverdag med skole og socialt liv

Spise i stilhed?

Jeg har på mindfulness-kursus spist min madpakke i stilhed. Det var befriende ikke at spise og skulle høre samtidig, men bare være og koncentere sig om maden. Det sociale fællesskab og mad hører jo sammen, men ind imellem kunne en stille frokostpause måske give fornyet energi

Dagens hørepause

Jeg tror, at både normalthørende og mennesker med høretab med fordel kunne have dagens hørepause, hvor hverken samtale, musik eller at lytte til information fyldte vores hjerner, højst en susen fra brændeovnen og ens egen vejrtrækning.

Så altså har du husket din hørepause i dag?

Kirsten

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *