Var lige løbet tør for ideer til bloggen her fredag eftermiddag og tjekkede så hvad jeg havde gemt af fotos til inspiration.
Hov ,sidste år var jeg ude og kikke på SDU og kom forbi ovenstående fine roll-up foto. Det viser borgerretsforkæmperen Helen Keller med ordene “be curious” vær nysgerrig.
Det må man sige hun var som døvblind borger , der blev en kendt stemme i samfundet på vegne af døve og blinde
Mit livs historie
Helen Keller (1880-1968) skrev en biografi, der blev filmatiseret og der popper jævnligt små filmklip op på de sociale medier med hende. I New York ligger et stort rehabiliteringscenter for døvblinde som selvfølgelig hedder Helen Keller National Centre
Danmarks ældste Erfagruppe for døvblinde
Den startede i Århus og gruppen har besøgt stedet i New York ,hvor vores tidligere blogbestyrer Else Marie rejste med gruppen. Gruppen bestod og består stadig af tegnsprogede døvblinde ,hvor de fleste har diagnosen Usher 1.
Det er da ” be curious” at arrangere sådan en rejse og lære om forhold for døvblinde i andre lande
God weekend
Kirsten