Har været til en spændende formiddag omkring identitet og tilhørsforhold idag. Suzanne Zeedyk fra Scotland fortalte at identitet ikke er individuel, men at identitet er relationel.

Det er gennem det at være sammen, man skaber en identitet. Det får mig til at tænke på, hvor svært det er at være syns og hørehæmmet og ikke altid få de samme informationer som andre og der med relationer. Som Kirsten skriver i et tidligere indlæg, det kan være umuligt at følge valgdebatten, når alle snakker i munden på hinanden, og hvordan sikrer vi så, at informationerne når ud til alle, og hvis er ansvaret.

En anden tanke der faldt mig ind er, at når identitet skabes i samvær med andre, og man er afhængig af alternativ kommunikaton som tegnsprog og taktile signaler, så kan det ikke nytte man har berøringsangst, for hvordan får man så skabt en identitet?

Else Marie

Billede af Suzanne Zeedyk