Jeg har spurgt mine kolleger, hvad der har gjort størst indtryk på dem, og hvad de bringer med hjem.

Anette Kjær:

Det der har gjort størst indtryk på mig under konferencen har været kommunikationen, som på trods af de mange forskellige sprog, både talte og tegnede sprog, har fungeret fantastisk.
Jeg tager en tro på, at der er meget vi kan bidrage med indenfor dette område og meget vi kan lære af hinanden, med mig hjem.

Hanne Jepsen:

Det har været nogle fantastiske dage, over 40 nationer mødes med alle mulige og umulige kommunikationsmåder og sprog, men alle er indstillet på at dele deres viden. Alle er nysgerrige og vil gerne vide mere, for at sikre de bedste muligheder for personer med døvblindhed.

Udover den nye faglige viden jeg har fået, vil jeg huske tilbage på Gallaaftenen, hvor der blev danset på rigtig rumænsk måde, hvilket vil sige, at man begynder under forretten, og maden er mindre vigtigt. I 2007 deltog jeg på World Conference i Australien; dengang dansede Else Marie med en herre og benyttede haptisk kommunikation. Det blev bemærket, for det havde de ikke set før. MEN det som gjorde mig rigtig glad i år, var at rigtig mange fik en stor oplevelse og var en del af danseglæden, ved hjælp af haptiske signaler!

Pia Gylling:

Mange ting har gjort indtryk, særligt oplevelsen af at så mange lande har været så intereseret i at dele deres erfaring. Pauserne er blevet brugt til at netværke og blive klogere.

Specielt indtryk gjorde en personlig historie omkring, hvad manglende viden om Charles Bonnet syndrom og hvilke katastrofale konsekvenser det medførte.

Jeg bringer bl.a. en større viden omkring Charles Bonnet og Charge syndrom med hjem.

Det var ordene fra Rumænien, vi slutter med et billede af os selv i vores fineste puds, klædt på til galamiddag.

Pia, Anette, Hanne og Else Marie