Det har været en spændende uge. I mandags havde vi undervisning for kontaktpersoner i Valby om ”syn og hørelse”, og vi talte blandt andet om syns- og høretaktik. Vi gav eksempler på, hvordan personen med døvblindhed aktivt kan orientere omgivelserne om sine funktionsnedsættelser og behovet for særlig hensyntagen. Fx ved at bede samtalepartneren placere sig bedst muligt i forhold til lysindfald fra et vindue – og tale langsomt og tydeligt. Syns- og høretaktik har således til formål at forbedre kommunikationen. Vi talte om, at selvom det måske kan føles sårbart for personen med døvblindhed at fortælle åbent om sine egne begrænsninger, så er det faktisk et udtryk for enorm styrke. Vi var enige om, at det er mega sejt og fremfor alt er det utrolig hjælpsomt. Naturligvis ligger ansvaret, for at kommunikationen skal lykkes, hos alle parter i en samtale. Det kan derfor lige såvel være samtalepartneren der tilpasser sig ved ikke at sige noget med ryggen til eller fra et andet lokale.

I torsdags havde jeg fornøjelsen af at bidrage med en workshop om ”livet med høretab” i Middelfart, hvor kontaktpersoner fra Fyn og Jylland var samlet til det årlige todages kursus. I den forbindelse var Ph.d. studerende Christine Marie Lehane også inviteret til at fortælle om sit projekt vedrørende døvblindhed, som hun laver på Københavns Universitet. Hun er psykolog og er optaget af, hvilken indflydelse det kan have på parforholdet, hvis den ene part er funktionelt døvblind. Langsigtet ønsker Christine Marie Lehane at medvirke til, at parrene kan få bedre hjælp og støtte fx i forhold til deres indbyrdes kommunikation. Det er et område, som CFD´s døvblindekonsulenter allerede har fokus på med kurser for par.

Resultaterne fra Christine Marie Lehanes undersøgelse er ved at blive analyseret, men de foreløbige opgørelser peger i retning af, at det dobbelte sansetab i høj grad påvirker begges liv. Men det øger kvaliteten i parforholdet, når parrene er gode til at snakke om de ting, der er vanskelige ved døvblindheden. En åben og ærlig kommunikation gør det fx lettere for partneren at bakke personen med døvblindhed op og at give ham eller hende plads til at bevare sin selvstændighed. Her kan kontaktpersonen være med til at gøre det selvstændige liv mulig. Og jeg må sige, at jeg har mødt mange utroligt engagerede kontaktpersoner i den forgangne uge, der gerne vil dygtiggøre sig til arbejdet ude i hjemmene. Uanset hvor i landet det er og om personen med døvblindhed er i parforhold eller ikke.

Malene