Arbejde – et ord og en gerning med stor betydning.

Billedet viser to figurer der bærer en firkantet blok.

Arbejde fylder meget i vores liv. Danskerne er det folkefærd der arbejder mest i Europa. Vi arbejder i gennemsnit 39 år af vores liv. Der er jo lavet mange undersøgelser på hvilken virkning arbejdet har på os. Så uanset om vi i perioder bliver stresset og må stoppe op og blive ladet op igen, så er og bliver det gennem arbejdet vi får mange af vores basale behov opfyldt. Tænker her på indtjening, socialt samvær, og ikke mindst ens identitet. Hvor ofte får man ikke spørgsmålet ” og hvad laver du så”.

Men det er jo ikke alle, der er lige heldige at have et arbejde, eller har nemt ved at få et. Hvis du er syns- og hørehæmmet, så er du ekstra udfordret. Som Kirsten før har skrevet om på bloggen viser nyeste forskning fra Sverige, at det at have et arbejde er en vigtig forudsætning for at have det godt fysisk og psykisk for personer med Usher 2.

Men hvad gør man så for at få et arbejde? En af mange barrierer er, at arbejdsgiveren ikke ved, hvilke kompensations- og støttemuligheder der findes i forbindelse med ansættelsen af en person med et handicap.

Det vil Dansk Handicap Forbund nu sætte fokus på. De har startet et Advisory Board af store og små virksomheder, som skal hjælpe forbundet med bedre at forstå de udfordringer, som virksomhederne sidder med i forhold til ansættelse af mennesker med handicap. I den forbindelse er det blevet klart at jobsøgende i en eller anden udstrækning bør komme med en pakke, som klart giver arbejdsgiveren en idé om:

• hvilke behov personen har
• hvad det vil betyde økonomisk
• og hvilke støttemuligheder der er

En af medlemmerne i Advisory Board direktør Camilla Høholt Smith ( direktør i organisationen work-live-stay Southern Denmark siger”) siger: ”For vores virksomheder handler det primært om at få de rette kompetencer til det rette job. Men bliver det for uklart, besværligt og mudret at hyre et menneske med handicap, så frygter jeg, at valget af en med rette kompetencer, som har et handicap, bliver så besværligt, at ansøgeren vælges fra på trods af gode kvalifikationer”. For som hun siger ” Det bliver aldrig virksomhedernes kerneopgave at kende til de offentlige støttemuligheder”.

Det kræver helt klart et tæt samarbejde med jobcentrene og de fagpersoner, der er omkring den enkelte person med et handicap. Som det er idag kan man først søge om kompensation og støtte, når arbejdsgiveren har sagt ja til ansættelse, og i Dansk Handicapforbund frygter man, at det kan skabe en unødvendig barriere.

I vores projekt ”Kom igen!” har vi haft et indlæg omkring kompensationsmuligheder af socialrådgiver Anne Katrine Jensen, som arbejder på et jobcenter, og derfor er helt up-to- date med lovgivningen på området.

Else Marie

Billedet viser Anne Katrine Jensen, der er igang med undervisning.