Som lovet får I her Anne Petersens og Sandie Tvergaards personlige beretninger om at være på arbejdsmarkedet, når man har et alvorligt kombineret syn- og høretab. Det var rigtig godt at få lidt “kød og blod” på den mere faktuelle lovgivningsdel. For hvordan fungerer det egentligt i praksis?

Personlig assistent nej tak!……. og så alligevel…
Anne er i ordinær beskæftigelse som social og sundhedsassistent på et plejehjem. Hun arbejder 30 timer om ugen. Da Anne fik en døvblindekonsulent, der foreslog en personlig assistent, var hun temmelig afvisende. Hun ville klare sig selv. Men forslaget havde sat noget i gang og efter noget tid kontaktede Anne alligevel jobcentret og processen blev iværksat.

”… så skulle man sidde der i jobcentret og regne på, hvor mange timer bruger i på plejen og hvor mange timer på det administrative… Det var svært, for det er så uforudsigeligt, det arbejde jeg har…”

Konklusionen blev en ordning med personlig assistent 13 timer om ugen. Anne fortæller, at den personlige assistent løfter mange af de praktiske opgaver, som hun har svært ved pga. af syn- og hørenedsættelsen. Det tager tid at oplære sin personlige assistent, pointerer Anne. Men når det først kører, frigiver hjælpen utrolig meget energi, som Anne bruger på at passe sit arbejde og samtidig have overskud til at være noget derhjemme for familien.

For nogen kan det, at få en personlig assistent, opleves som en uønsket ”reklame”, for ens funktionsnedsættelse og de begrænsninger den medfører. Også Anne har mærket dette:

”… Udfordringen med at få en personlig assistent var, at det blev meget synligt på mit arbejde, at jeg har udfordringer. Det gjorde noget ved mig… til gengæld bliver det også mere naturligt, at mine kolleger hjælper mig, når assistenten ikke lige er der”

Udfordringer som Anne, oplever på sin arbejdsplads er bl.a. tilgængeligheden til nye digitale systemer, der ikke kan anvendes sammen med Zoom tekst. Dårlige lysforhold og store kontraster mellem lyse og mørke områder gør det svært for Anne at se og orienterer sig. Et hjælpemiddel som Anne derfor altid har på sig er en lille lommelygte, der er uundværlig, når hun fx, i et mørkt klædeskab, skal finde tøj til en beboer, og den personlig assistent ikke er til stede til at hjælpe.

Fra hårdt tilkæmpet førtidspension til job med løntilskud
Sandie fik diagnosen Usher syndrom type 2, da hun var 16 år. Skoletiden klarede hun sig fint igennem. Hun tog kørekort og startede på uddannelse. Men så begyndte der at ske forværringer i synet. Det blev så dårligt, at hun kunne blive medlem af Dansk Blindesamfund. Bilen måtte droppes og uddannelses forløbet kunne ikke gennemføres. Sandie begyndte at drømme om en massøruddannelse på Instituttet for Blinde og Svagtseende. Dette fik hun afslag på.

”Synet var nu meget dårligt og jeg havde det ikke særligt godt. Jeg følte mig ikke forstået i alle møderne med kommunen og det var anstrengende”.

Sandie kom på revalidering uden helt at forstå formålet hermed. Fleksjobordning kom aldrig på tale. Til sidst opgav hun helt tanken om at komme på arbejdsmarkedet og søgte førtidspension. Fik afslag. Søgte igen, nu med bedre held.

”At få tilkendt førtidspension var en kæmpestor lettes for mig og jeg har haft rigtig stor glæde af min døvblindekonsulent. Hun har været stor støtte, også psykologisk”.

Da Sandie senere blev medlem af Foreningen Danske Døvblinde (FDDB), mødte hun andre i samme situation. Derigennem endte hun blandt andet med at blive rådgiver for andre døvblinde. Rådgiverjobbet er et job med løntilskud.

”I den forbindelse fik jeg personlig assistent i 10 timer om ugen. Det blev min kontaktperson der fik det job” fortæller Sandie og supplerer: ”Det tager tid at vende sig til at have personlig assistent og kontaktperson. Men i dag kan jeg slet ikke undvære dem. De gør, at jeg kan slappe af og have skuldrene nede. Jeg skal ikke bruge så meget krudt.”

Som hjælpemidler på sit arbejde bruger Sandie computer med Voice over samt forstørrelse og lup.

Arbejdsglæde…. På inspirationsdagen kom vi også omkring det, der giver arbejdsglæde og omkring gode råd til tiltag, der kan gøre det lettere at gå på job. Det må I høre mere om i næste uge. Rigtig god weekend!