Alle indlæg af kirwas

Et løft til høreområdet?

Siden kommunalreformen har der været drøftet behov for et fagligt løft omkring høreapparatsbehandling og høre-rehabilitering.

Ikke  mindst det frie valg- privat eller offentligt høreapparatsleverandør og øjenlægers rolle i det har givet meget forskellige tilbud, kan vi se i vores arbejde som døvblindekonsulenter og det værste har nok været  de lange ventelister i det offentlige tilbud.

Tilpasning af høreapparat

Finanslovsforslag

Min bloggerven Malene har læst finanslovsforlaget og gav   i CFD rådgivning følgende referat:

På høreområdet er Regeringen og Dansk Folkeparti enige om at styrke høreapparatsbehandlingen, som skal sikre en nemmere vej gennem systemet for patienten og sikre en høj kvalitet af behandlingen både i det offentlige og private regi. Nogle af initiativerne er afprøvning af en ny model for visitation til høreapparatbehandling samt større gennemsigtighed omkring det private tilbud – og generelt styrket information til borgerne. Der skal opstilles nationale kvalitetskrav til behandlingen. Der er bl.a. lagt op til indsamling af data for at opnå mere viden om kvaliteten og effekten af behandlingen. Der afsættes 40 mio. kr. i 2019 og 25 mio. kr. årligt i perioden 2020-2022.

Pt. står op mod 25.000 borgere på venteliste til høreapparatbehandling i regionerne, og der er enighed om at ventelisterne skal nedbringes allerede fra 2019. Der står, at regionerne kan afvikle ventelisterne gennem udbud og ved at gøre brug af de private høreklinikker, behandle patienterne på offentlige audiologiske afdelinger eller ved at indgå aftale med privatpraktiserende ørelæger (puljeklinikker). Der afsættes 25 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022 hertil. Der står også, at ”regionerne vil på baggrund heraf bl.a. kunne prioritere patienter med kompliceret høretab samt børn og unge under 18 år, såfremt denne gruppe står på venteliste”, så måske er der håb for de af vores borgere, der er havnet på den (åre)lange venteliste sammen med alle andre. Jeg er meget spændt på, hvordan de helt konkret kommer til at gribe udfordringen an ifht. at få ventelisterne ned.

Malene

Høringssvar

Nu er der så kommet  gode høringsvar fra  bl.a. Høreforeningen og Institut for Menneskerettigheder med kloge bud på behandlingsgaranti, der kunne afhjælpe vores gruppe af personer med komplicerede høretab ….og synstab.

F.eks.:

Kvalitetskrav til  “gratis” høreapparater hos de private forhandlere , så det frie valg ikke afhænger af at man har råd til det.

Information bør også gives som digital formidling, så  det er let tilgængeligt

Et lægefagligt skøn om der er behov  for et nyt høreapparat og ikke en stiv “fireårsregel”

Læs høringsvar her

Med eller uden regioner

Oveni er så et nyt sundhedsudspil og jeg håber at vi fagpersoner igen kan holde tungen lige i munden og være med til at skabe de bedste rammer for høreaparatsbehandling, hvis vi altså bliver spurgt, hvordan det er i praksis og ikke kun i rapporter og høringsvar.

Mit håb er  at det bliver lettere at  have høretab  og få den rette hjælp i Danmark  i fremtiden, men der er meget der skal falde på plads og vi går et spændende år  møde på høreområdet!

Kirsten

 

 

Lysere tider

tv2 tage på kvægtorvet med blå himmel

Så blev det fredag og efter en uge med meget gråt og mørkt vejr , så er himlen  blå og solen skinner. Fotoet viser udsigten fra mit kontor over på TV2 Kvægtorvet i Odense

Min uge har budt på mange førstegangsbesøg hos ældre borgere med  forskelligere grader af syns og høretab. Det slår mig igen, at selv små forandringer til det værre med syn og hørelse giver så mange nye  udfordringer i hverdagslivet.

Tabt høreapparat

Jeg fik igen den klassiske fortælling om at ” Fru Hansen” havde tabt sit høreapparat og hvordan hun fandt det igen ved systematisk at lede på hele gulvfladen.

Så er det sørme rart at kunne gå en tur ud i solskin bagefter, hvor de fleste ældre med AMD bedre kan udnytte deres orienteringssyn, mens folk med RP får mere lys i centralsynet, hvis altså det ikke  blænder!

At se godt i de varme lande

Flere fortæller at synet opleves langt bedre i varme lande med skarp sol og en sådan ferietur kan(af flere grunde) give humøret et løft.

Varmt er det ikke i dag, men jeg synes, at lyset giver  humør- og energiboost

Weekend med stor chance for sol

siger DMI- og dagen er blevet 48 minutter længere. Vi går mod lysere tider og det bliver for alle med RP og  restsyn  lettere at bevæge sig til og fra arbejde og andre  aktiviteter på hele dagen.

Nu jeg vil lukke og slukke på kontoret og se frem til en dejlig weekend!

Kirsten

Energi- Mod- Udholdenhed

 en perosn i sne står ved vejskilt

Så blev det et nyt år. For mange af os med planer om at være sødere; at  motionere mere, at spise sundere, kort sagt finde vej- selv i vintervejr- til et godt liv.

En livsforandring

Sådan kaldte vores psykolog  på Kom igen!-kurset de vaner og tankemønstre,  der for mange må ændres, hvis man fysisk og psykisk skal  klare at leve med et syns og høretab.

Det, vi i hvert fald  fandt ud af, er at vi mennesker er så forskellige omkring, hvad der giver og tager energi, men det vi også fandt ud af sammen med psykologen var,  at det kræver energi- mod -og udholdenhed, hvis vi skal  forandre rammerne for vores liv.

Energi

Alle der har været nede og bide i græsset, ved at man ikke kan ændre noget, før man får det bedre.  F.eks . skal man ikke løbetræne hvis man er voldsomt stressramt. Men når man får det bedre, kan energien bruges til at ændre spor.

Mod

At fravælge kager  efter jul og nytår, kræver måske ikke det store mod, men f.eks. at beslutte sig for at bruge den hvide stok på arbejde, kræver kvinde og mandsmod, selvom fornuften måske længe har banket på. Man behøver jo ikke være ekstrem som på fotoet af  guitarspiller på klippe i uvejr eller snarere, lad lige vær med det( siger den  61- årige kvindelige døvblindekonsulent ,der er bange for højder) men måske er det ikke så farligt, som det ser ud!

guitarspiller på klippe i uvejr

Udholdenhed

At blive ved med at spise sundt og grønt; at blive ved med at sove 8 timer om natten, hver nat; at blive ved med at skulle forholde sig til sine begrænsninger, det er sg…. svært! Men vi KAN ændre os og klare  livsomstillinger hele livet igennem.

God vind

Og det lykkes med mange ting og vi stormede  ind i 2019,hvor jeg ønsker for os alle, at vi  har  den energi, det mod og den udholdenhed ,der skal til for at få de forandringer i vores liv, der giver mental balance , så vi er til at holde ud for os selv og vores netværk!

Kirsten

Glædelig jul og godt nytår

foto af egetræ med julelys i mørke

Igen i år et foto af kvindeegen med lyskæder, som jeg kører forbi hver morgen. Egen blev plantet, da kvinderne fik stemmeret i 1915. Det gør mig i godt humør,  når jeg kører forbi kvindeegen  morgen og aften her i den mørke juletid og ser at den har vokset sig stor og stærk og der lige nu er spot på!

Ligestilling

Som fagperson og menneske ligger det mig på sinde, at vi alle har lige muligheder for et

meningsfuldt  liv, uanset hvilke livsvilkår vi har- meningsfuldt i fed skrift, for det er det ord, vi har brugt i vores to store projekter det sidste årti: Meningsfuld beskæftigelse og meningsfuld rehabilitering for mennesker med et kombineret syns  og høretab.

Vi gør, hvad  vi kan, for at der er spot på erhvervet døvblindhed her og der.

Kom igen!

blev navnet på det kursus vi hare designet i de sidste  par år og som forhåbentligt starter i april med seks  deltagere som et tilbagevendende kursustilbud for mennesker, der har fået  diagnosen Usher eller andre sjældne tilstande, der rammer både syn og hørelse væsentligt. Der er afholdt  visitionssamtaler og sendt ansøgninger og de første bevillinger er  kommet på det landsdækkende tilbud.

Meningsfuldhed

Vi vil alle have et liv med mening. For mig og for mine kolleger i CFD rådgivning giver det dagligt mening at  spotte døvblindhed og være med til at skabe gode løsninger som giver mening for de borgere ,der skal leve med døvblindhed.

Det giver mening, at vi er i gang med at udvikle et opkvalificering til kontaktpersoner til døvblinde. Det giver mening at  holde møder med FDDB- rådgiverne og konsulenterne fra DBS, at samarbejde med kommunikationscentre, jobcentre og  socialforvaltninger om de muligheder, der er for at skabe ligestilling i det danske samfund.

Det er ind i mellem tungt og op ad bakke at nå de mål , vi har sat med de borgere, vi  er rådgivere for- og alt føles BESTEMT ikke  altid lige meningsfyldt,  men meningsfuldt er det altså , når jeg kikker på det i helikopterperspektiv her dagen før juleferien.

Det er sjovt at blogge på fjerde år og vi vil stadig  skrive om det, der optager os i vores arbejde omkring RP og høretab.

vinterlandskab i mørke

Kirsten

 

Endnu en mærkedag

Altså… jeg er rigtigt dårlig til at følge mærkedage for dit og dat globalt f.eks.  fra FN, men desværre også privat!

International handicapdag

var det d. 5. december, opdagede jeg i dag. Fokus var på handicap og uddannelse  i Handicaporganisationernes  Hus med  statsminister  og kongelige inviterede til at markere dagen.

Thorkild Olesen står på trappen i Handicaporganisationernes hus Formand Thorkild Olesen på trappen i Handicaporganisationernes Hus

Handicappolitisk er  det nedslående at færre med handicap gennemfører en uddannelse. Der er ikke så svært at få hjælpemidler og tolk bevilget  til uddannelsen, men rummelighed  og støtte – altså det man også kalder inklusion – kan mangle  mange steder i uddannelsessystemet. Glædeligt er det derfor, at der faktisk er politisk opmærksomhed på at følge handicapkonventionen og vende udviklingen, så flere borgere med funktionstab bliver inkluderet.

Op ad bakke

Jeg så i går en historie i nyhederne om en svagtseende medicinstuderende, der  ikke måtte bruge sin Zoomtekst på pc til eksamen. Og mange studerende med høretab får afslag på handicaptillæg, selvom de ikke rent energimæssigt kan påtage sig erhvervsarbejde ved siden af studiet.

Så  det er stadig op ad bakke for mange  og lidt langt fra de festlige ord om at vende  udviklingen, så flere mennesker med handicap får uddannelse og job.

Undersøgelse om vilkår og trivsel for unge med handicap og funktionsnedsættelser

Jeg opdagede så i Handicappede Studerende og Kandidaters (HSK) nyhedsbrev en undersøgelse, jeg faktisk godt kunne huske, at jeg havde læst om før.

Så er du mellem 16-36 år og har syns og høretab, kan jeg kun opfordre dig til at deltage i

undersøgelsen

og være med til at få mere  forskning på området til  glæde for alle, så vi måske alle kan få lige muligheder i uddannelse  og job i vores samfund.

Kirsten