Alle indlæg af kirwas

Nicecore?

Fakta og reflektioner

Jeg læste forleden i avisen om et nyt begreb  i film og tv-serier: Nicecore.

At vise elskværdighedens vej, når modsætninger og konflikter opstår og bruge venlighed, omsorg og empati i stedet for muskler og voldsom retorik-at skabe personer i et drama, der på bedste Dalai Lama -stil møder andre mennesker og vækker dem til forandring af vaner og måder at leve på- vist i film , men også de programmer, hvor folk bliver coached til en ny livsstil.

Jeg vil også være nicecore… måske ikke altid hjemme i private, for det kan jeg nok ikke, men i hvert fald på arbejde!

Som professionel rådgiver kan du let blive for hardcore fordi “du ved bedre” om syns og høretab eller får store ambitioner på borgerens vegne. “Kirsten har så mange planer” sagde en engang til mig. Den utålmodighed er jeg faktisk ikke så stolt af, selv om det jo er godt, at jeg ved, at der kan gøres noget, når jeg kommer ud til et menneske ,der har tabt noget af modet på livet med syns og høretab. Men med venlighed, omsorg og empati, når vi langt med hinanden og jeg kan  måske give den rette hjælp, når tidspunktet er der.

D’ nice at være nice

Nåh… sagde  en kollega, da jeg snakkede om at ville være nicecore – ligesom  kampagnen om mobning for nogle år siden for børn.

Jeg googlede lige det begrebet D’nice at være nice , for jeg har ikke skolebørn i min nærhed længere, og så kunne jeg godt huske lidt om kampagnen, der var rigtig fin. Den måtte gerne have kørt ,da jeg gik i skole, hvor mange lærere og kammerater moppede skolebarnet, der var lidt anderledes end gruppen.

ludobrikker,hvor en er i en glasklokke

“Samtaleterapi” i radioen

Da jeg kørte bil på vej til mødeforleden, hørte jeg et politisk program, hvor journalisterne havde lavet rammerne for den politiske  debat i samme samtalerum, som var det parterapi. Jamen for Søren, hvor var det en fornøjelse at høre de politiske modsætningers folk  tale og lytte på en måde, som nok i virkeligheden var gavnligt for vore demokrati… virkelig nicecore!

Mål

Vi arbejder i disse år meget med vores målsætning i rådgivningsarbejdet. Og jeg… jo jeg satser på at være nicecore- konsulent….. det meste af tiden!

KIrsten

 

 

 

 

 

 

Sov godt- indtryk fra årets Vingstedkursus

Konferencer

Min gode kollega Malene deltog i starten af september på årets kursus for folk i hørerehabilitering- i vores verden kaldet “Vingstedkurset”. Hun fortæller  her om et oplæg, der gjorde indtryk

Portræt af Malene Malene

I sidste uge deltog jeg i årets Vingstedkursus. Størsteparten af deltagerne er hørekonsulenter fra kommunikationscentrene i hele Danmark. Der var flere spændende foredrag om, hvad der bliver forsket i på høreområdet i øjeblikket. Ligesom høreapparat-, CI- og hjælpemiddelfirmaerne præsenterede deres produkter i udstillinger i den store forhal på Vingstedcenteret og ved workshops, som vi kunne deltage i. Selvfølgelig var der også tid til at netværke med de andre deltagere og samarbejdspartnere.

Søvn og sundhed

Jeg blev særligt inspireret af et oplæg om ”Søvn og sundhed – hvad betyder vores sensoriske input for søvnens kvalitet?”, der blev afholdt af professor, overlæge, dr. med. Poul Jennum fra Dansk Center for Søvnmedicin på Rigshospitalet. Han tog udgangspunkt i den normale søvn, og han sagde, at det er normalt at vågne om natten, at tænke, bekymre sig og fx være urolig, hvis vi skal op tidligt og nå et tog eller et fly. Det er normalt, at vi hyppigere oplever søvnbesvær med alderen. Desværre er det også normalt, at jo mere opmærksomme vi bliver på vores eventuelle søvnbesvær, desto værre bliver det.

Vigtigt at vi sover

Søvn er nødvendig for at vi kan opretholde en normal dagfunktion. Alle biologiske individer på jorden sover, og selvom vi prøver at holde os vågne, så vil vi til sidst falde i søvn. Poul Jennum fortalte om, hvorfor det er vigtigt, at vi sover. Det kunne han tale længe om. Jeg vil skrive ganske lidt her (som jeg forstod det). Nemlig, at vores hjerner bliver renset for giftstoffer, når vi sover. Der bliver dannet nye nerveforbindelser og så har søvnen betydning for konsolidering af hukommelse. Det betyder, at de ting vi sanser, oplever og lærer i løbet af dagen og vores vågentid, de ting bliver bearbejdet, sorteret og lagret i hukommelsen, når vi sover.

Udfordringer med søvn og synstab

Det er øjnenes opfattelse af lys og mørke, der hjælper os til at have en normal døgnrytme. For eksempel bliver hormonet Melantonin dannet i døgnets mørke timer og fremkalder søvnighed. Personer med grå stær og Retinitis Pigmentosa (RP) lider oftere af søvnforstyrrelser på grund af øjnenes reducerede evne til at opfatte lys og mørke. For personer med isoleret grå stær, kan søvnforstyrrelserne forsvinde efter en operation, fordi dannelsen af Melantonin stiger efterfølgende.

Poul Jennum nævnte kort, at personer med sansetab som døvhed og/eller blindhed oftere oplever søvnbesvær end andre mennesker på grund af manglende eller for få sanseinput. Et delemne, som jeg gerne ville have hørt mere om – og som også var lovet i overskriften for oplægget ” – hvad betyder vores sensoriske input for søvnens kvalitet?” – men som desværre kun blev overfladisk berørt. Stress blev nævnt som yderligere en faktor, der kan forårsage søvnbesvær, hvilket jeg tænker, at rigtig mange personer med døvblindhed også oplever i større eller mindre grad i pressede situationer i hverdagen.

Malene

et sovende væsen i rummet

Malene og jeg er rigtig nysgerrige på om RP og søvnløshed er koblet mest  til stress  eller der simpelthen mangler dannelsen af Melantonin. Vi har i hvert fald erfaring med at søvnløshed er udbredt hos  folk med  RP og høretab.

Søvn og synet

Øjenforeningen, der har god information omkring synet og øjensygdomme  har også skrevet om emnet og giver gode råd mod søvnløshed  her

Kirsten

Walk in my Shoes

Walk in my Shoes

Nu følger anden runde af genfortællinger  på tegnsprog af kapitler i den amerikanske bog “Walk in my shoes”. Flere kollegaer har lovet at sende optagelser i løbet af efteråret, men vi kunne godt bruge flere. Vi mangler folk til ca. 8 kapitler. Det kunne være sjovt at få  alle kapitlerne genfortalt.

Denne gang er det en aktiv,  døvblind kvinde med Usher 1, der bruger taktilt tegnsprog og punkttastatur. Elaine Ducharme fortæller om sin opvækst, om  Coats sygdom, som hun også har og  sit  handicappolitiske arbejde i amerikanske døvblindeorganisationer.

Genfortalt på tegnsprog

Lene Kold Erlandsen, min kollega i vores undervisningsafdeling har genfortalt dette kapitel.

Måske nogen har mødt Elaine Ducharme  i det internationalt døvblindearbejde?

Ale kapitlerne er samlet i bjælken ovenfor blogindlægget og der kan du også finde oplysninger om bogen, hvis du læser engelsk og vil købe den eller låne den på biblioteket .

Kirsten

Det falske Jeg

Fakta og reflektioner

maleri af kvind eog mand med masker 

Jeg har et lillebitte  naivistisk maleri af Walter Schaldemose hængende i min stue, som jeg kom til at tænke på, da jeg læse om “Det falske Jeg” i bogen “Hørselstap -stress og mestring”, bogen som  jeg omtalte i sidste blogindlæg om mundaflæsning.

I kognitiv terapi taler man om uhensigtsmæssige tankemønstre, der kan udvikle sig til  et falsk jeg, hvis man f.eks. holder skjult at man hører ( og ser ) dårligt.

Ansigtsarbejde

Min kollega fra Århus, Connie Møller ,som er kandidat i pædagogisk antropologi ,har netop lavet et oplæg til et af vores kontaktpersonmøde om ansigtsarbejde med udgangspunkt i en teori af en sociolog, der hedder Ervin Goffmann.

Jeg har plukket fra Connies forberedelse:

“Goffmann er kendt for sin teori om, hvordan vi iscenesætter os selv i hverdagen.

Ifølge denne teori er vores samspil i hverdagen kendetegnet ved, at det er aktørerne, der sammen opretholder en situation.

Udgangspunktet er, at alle har et selvbillede (ansigt/face) som de investerer i en given situation. Forstået på den måde, at et menneske i en given situation handler og taler i overensstemmelse med sit eget selvbillede og hjælper andre med at handle i overensstemmelse med deres.

Denne aktivitet kalder han ansigtsarbejde”

Magt og roller

Der kan gå rigtig  meget kludder i  kommunikationen eller forhandlingen mellem to mennesker, hvis der er der ikke er styr på ansigtet:

Connie siger:

“-Når man føler man besidder et ansigt, reagerer man typisk med selvtillid og sikkerhed.

-Når en person bærer et forkert(eller falsk) ansigt eller er uden ansigt, kan man føles sig underlegen; ilde til mode på grund af det, der er sket i en aktivitet.

Nogle kan blive forlegen og blive flove. Denne tilstand kan forværre en situation.”

De to personer med “smile og knudemandsmasker” på Walter Schaldemoses  lille maleri i starten af bloggen har nok lidt arbejde at gøre for det lykkes at få en god kommunikation!

Låst fast i et falsk jeg

I projektet “Meningsfuld beskæftigelse for  døvblindblevne” fra 2009 faldt jeg over et citat fra en af deltagere, som gjorde indtryk

“Jeg har brugt halvdelen af mit liv på at lade som om, jeg var ligesom de andre”

Projektet gjorde heldigvis,  at  han kom videre i det, vi kunne kalde den  psykologiske rehabilitering og arbejdede frem mod at  besidde et ansigt med selvtillid og sikkerhed, trods  bøvlet, der kan være i kommunikation eller ansigtsarbejde med andre.

Det er min erfaring, at det er så meget lettere at være i relation som  familie eller kollega til  en person med RP og høretab, når personen  ikke laver “ansigtsarbejde” med det falske jeg og ikke mindst lettere for personen selv.

Ingen er fejlfri

Heller ikke jeg!!

og  i dag ved frokostbordet på kontoret glemte jeg(en oldgammel rotte i miljøet) at bruge tegnsprog, da en  døv kollega kom og satte sig. Hun behøvede bare at  løfte øjenbrynene spørgende, så fik jeg hænderne op… jeg fik lynhurtigt en besked om at hun også ville være med, mere skulle der er ikke til. “Forhandlingen” lykkedes!

Kirsten

 

 

IY?… mit “talenavn”mundaflæst!

Høretab

IY kaldte flere af børnene mig, da jeg  for 42 år siden var medhjælper I Fredericia på  Center for høretab, der dengang hed “Statens skole for døve og svært tunghøre børn” .

Det lød så kønt, når børnene sagde det med stemmer præget af det store høretab. Jeg husker en knægt , der i den ellers ret tyste skolegård råbte  IYIYIYIYIY,når han ville i kontakt med mig.

Det hed jeg  jo ikke og mange døve børn fik også et “nyt”navn, når de gennem artikulation ,mundhåndsystem og kendskab til alfabet og læsning opdagede, hvad de egentlig var navngivet af deres hørende forældre.

Mundhåndsystem

Det danske system Mundhåndsystem blev lavet for at kunne vise de lyde man ikke kunne se på munden og jeg lærte at sige mit navn på mundhåndsystem(MHS) som jeg senere brugte flittigt som lærer på Nyborgskolen i diktat og engelsk i 80’erne. Jeg erfarede at selvom MHS var en hjælp til den umulige mundaflæsning,var  den  også svært at aflæse. Det havde hverken noget med flid eller begavelse at gøre og jeg forstod efterhånden mine elevers oprør og ønske om at bruge tegnsprog med håndalfabet og skriftlig kommunikation.

Tegnnavn

Først som 26 årig fik jeg et tegnnavn, selvom jeg siden jeg var 3 1/2 år har haft en døv søster.Tegnet for nysgerrig er nu en del af min identitet som Kirsten.

Mundaflæsning

Mundaflæsning kan man ikke bare lige,selvom man har et høretab og trods træning bliver det ikke meget bedre. Nogle mennesker, både hørende og døve bruger det dog og jeg har i min tid mødt nogle få helt døvblevne, der kunne aflæse mig på munden selvom jeg stod med siden til; ja kunne aflæse en “halv mund”. Imponerende, ligesom nogle, der med X-faktor kan synge eller danse ,så de vinder konkurrencer.

Men at have høretab og kommunikere på tale, er at samle, hvad hvad man kan få af auditivt input, visuelt input, kende til kontekst … og ikke være for træt.

En familieleg

Det kan være svært for en selv  at beskrive og svært for familien at forstå,hvad det vil sige at mundaflæse. Kathrine Cecila Williams fra Norge  har netop udgivet en bog “Hørselstap- Stress og Mestring”, hvor hun beskriver det at leve med høretab og undgå stress trods det energitab,som normalthørende ikke har.

Hun har som psykolog lavet kurser for hørehæmmede på arbejdsmarkedet og har mange eksempler med på udfordringer omkring høretab. Familien tror ofte, at hvis der bare er øjenkontakt ,når der snakkes med familiemedlemmet med høretabet, så kører det.

Hun fortæller at en kursust  med høretab fortalte om en populær selskabsleg i hendes familie. der gik ud på at hver person omkring bordet sagde en sætning uden stemme og så skulle alle skrive sætningen ned. Det gav i en munter ramme forståelse for at det at mundaflæse er en svær kunst, som kræver X-faktor !

Kirsten