Jeg ledte og ledte i vores blogindlæg fordi jeg mente at vi havde skrevet om det tidligere. Det havde vi ikke  og det var egentlig godt nok, fordi der fornylig  var et superfint portræt i TVLorry af en herlig ung fyrAnders  som vi døvblindekonsulenter kender fra FDDBs bestyrelse ,FDDB ungdom og som IKT-instruktør.

Jeg søgte på nettet ,så og huskede så at foreningen Menneskebiblioteket fik en “dialogpris ” i år.

 Anders i udsendelsen.

Menneskebiblioteket

Det drives af en forening, der arbejder for tolerance og dialog og nedbrydelse af fordomme, specielt for de mennesker, der ikke ser ud eller har livsformer som de fleste.

Man  kan låne et menneske, der stiller op og fortæller om deres særlige livsvilkår og man må spørge løs .”Rigtige mennesker, rigtige samtaler”, skriver foreningen på deres hjemmeside.

TV2lorry :Ung med særligt handicap

Værten John Rahbek er låner på Menneskebiblioteket og udfordrer sine fordomme i en række afsnit. I går så jeg så afsnittet om Anders Fransson. Det var en fin halv time i selskab med Anders, der bekræfter at vi mennesker kan rejse os og gå fremad, når man finder den indre kriger frem og ikke bliver offer for svære livsvilkår.

Anders sagde mange kloge ting om at være døvblind ,men også at se særlig ud og ikke kunne  svede, have hud uden hår og  tandproblemer.  Det sjældne syndrom er kendt i hans familie, men kun har 70 har det i Danmark.

Anders fortalte om den hjælp der dur for ham: IKT, hjælpemidler ,kontaktperson og haptiske signaler. Rengøring og madlavning var lige nu ikke områder, han havde behov for hjælp til udover struktur og nogle få hjælpemidler og taktik.

Er det synd?

Anders bliver spurgt af programværten om det er synd for ham at han ikke kan opleve det samme som andre

Anders siger:” Jeg har aldrig nogensinde oplevet at kunne se normalt så jeg ved sådan set ikke hvad jeg går glip af. Det er ikke synd, men det er ærgerligt at der er nogle ting jeg ikke kan: Jeg kan ikke kørebil, jeg kan ikke cykle, men jeg har ikke prøvet det, så jeg ved ikke hvordan det er at savne det”

Anders blev drillet i folkeskolen og det har siden påvirket ham, men inderst inde har han tænkt “fandme nej, jeg vil frem i livet”. Han har fået god hjælp af synskonsulenter og også psykolog i den proces.

Han vil gerne vise at handicappede også har ressourcer og muligheder, ikke kun begrænsninger

Brug en halv time

Lån en menneskebog på biblioteket eller se afsnittet på Tv2 lorry om Anders og få nedbrudt en fordom eller to.

Jeg takker i hvert fald  Anders for hans mod til at være stå i Menneskebiblioteket og være med til at skabe dialog og viden!

Kirsten

“Jeg vil være en kriger i mit liv fremfor et offer, og jeg vil ikke lade mig frustrere over ting, jeg ikke selv kan styre”, siger skuespiller Peter Mygind til magasinet Sundhed, maj 2017.

Selvom Peter Mygind på mange områder har et priviligeret liv, så mærkede han livets skrøbelighed, da han for et par år siden blev ramt af blodpropper og hjertestop. I dag tager han blandt andet ud og holder foredrag for Hjerteforeningen, og går i terapi for at lære at kunne håndtere sin dødsangst.

Livets uforudsigeligheder

Vi kan gøre meget for at holde os sunde og i god form både fysisk og psykisk, og jeg er sikker på, at vores livsstil betyder noget for helbredet. Måske betyder det, at vi lever nogle år længere, fordi hjertet pumper bedre. Måske betyder det, at vi ikke så let brækker vores led fx hoften, hvis vi falder, når vi bliver gamle. Så vi kan gå selv – uden rollator – i flere år frem.

Der er imidlertid rigtig mange ting, som vi ikke har indflydelse på, og som hører til livets uforudsigeligheder. Ting som vi ikke selv kan styre. For Peter Mygind er det et dårligt hjerte, der gør ham usikker og decideret angst i forhold til, hvad fremtiden bringer. For personer med nedsat syn og hørelse kan det være uvished om der sker forværringer, så de (måske endnu en gang) skal finde nye strategier for at klare de praktiske opgaver i hverdagen.

En hyldest til hverdagens helte

Som døvblindekonsulent møder jeg jævnligt mennesker, der trods et kombineret syns- og høretab – ikke vil lade sig begrænse, og som klarer de fleste hverdagsopgaver selv. Alting tager meget længere tid, men det er en sejr, når det lykkes at bage sit eget brød, lave sin egen mad, gennemføre en uddannelse, fastholde sit arbejde, deltage i familie begivenheder eller et fælles arrangement på plejehjemmet.

Jeg møder mennesker med en stærk indre kriger, så de rejser sig og går fremad, selvom de oplever modgang og tilbageskridt. Det kræver stor styrke og robusthed hele tiden at gå to skridt frem og et tilbage. De er hverdagens helte, for de er ikke ofre for en svær livssituation. Selvfølgelig skal der være tid og plads til at sørge over tabet af færdigheder. Det er naturligt og nødvendigt. Der skal være plads til nyorientering. Der skal ligeledes være plads til at fejre de små skridt fremad. Sejrene.

Malene