Alle indlæg af kirwas

Diskriminationsforbud er på vej

Ligestilling

Blandt dagens strøm af nyheder, som jeg hørte på vej til arbejde i går i bilradio, var for en gang skyld en positiv af slagsen. Endelig, endelig følger Danmark trop med de nordiske lande.

Formand for Danske handicaporganisationer  DH Thorkild Olesen twittede:

Stort. I @handicapdk glæder vi os . Tak@Mai Mercado

Glæden skyldes at Danmark nu vil følge op på handicapkonventionens intention, hvilket betyder at det bliver forbudt at diskriminere handicappede   og  man vil som handicappet  fremover have mulighed for at klage til ligebehandlingsnævnet, hvis man  bliver udsat for diskrimination.

På vej over Lillebæltsbroen  hørte jeg socialminister Mai Mercado fortæller om regeringens udspil og efterfølgende  Maria Ventegodt Liisberg, ligebehandlingschef på Institut for Menneskerettigheder, der glædede sig  meget over nyheden.

Indtil nu har det kun været forbudt på arbejdsmarkedet. Jeg tænker at denne  lov, der vil gælde alle samfundsforhold kan blive løftestang for rigtig meget bl.a.  forsikringsspørgsmål, som optager en del af de borgere, jeg har kontakt med.

Men også  andre områder kan der komme fokus på. Brugerorganisationerne jubler  og får nok nye kræfter til at kæmpe videre og jeg har plukket et par kommentarer fra hjemmesider og Facebook

“Denne lov kommer til at gøre en kæmpe konkret forskel for en masse mennesker”

siger Maria Ventegodt Liisberg på deres hjemmeside

Foreningen af  Danske Døvblinde FDDB

“Slut med at behandle handicappede som andenrangsborgere”

Danske Døves Landsforbund DDL

“Fantastisk nyhed!

Nu bliver det endelig forbudt at diskriminere mennesker med handicap i Danmark.”

Høreforeningen

“Gennembrud for danskere med handicap.”

Danske Handicaporganisationer ved formand Thorkild Olesen, der også er formand for dansk Blindesamfund siger på hjemmesiden tak for indsatsen fra handicappede i Danmark med følgende hilsen

Kære alle.

Endelig vil regeringen indføre et forbud mod at diskriminere mennesker med handicap.

Jeg vil gerne sige tak til alle jer, der gennem de sidste mange år har arbejdet for diskriminationsforbuddet. Mange af jer er stået frem i medierne med personlige historier, og det kan være hårdt. Men det har virkelig rykket noget politisk.

Med diskriminationsforbuddet bliver det ulovligt at afvise mennesker med handicap på restauranter, diskoteker og i børnehaver. Det hjælper os med at sikre, at vi har de samme rettigheder som alle andre. Og jeg håber, at forbuddet også vil være med til at nedbryde fordomme om mennesker med handicap.

Alle problemer bliver selvfølgelig ikke løst med det kommende diskriminationsforbud. Tilgængelighed er for eksempel ikke med i forbuddet, men det vil vi fortsat kæmpe for ad mange forskellige veje. 

I de sidste år har vi i handicapbevægelsen brugt mange kræfter på at kæmpe imod forringelser. Men denne sag viser også, at politikerne og hele samfundet kan overbevises, hvis vi arbejder konstruktivt med de rette argumenter. Det er meget positivt og meget opmuntrende.

Endnu en gang tak for den store indsats fra jer alle.

Bedste hilsner

Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH)

Thorkild Olesen står på trappen i Handicaporganisationernes hus

Dejligt med en god nyhed i den daglige strøm  af triste nyheder. Det nytter at kæmpe.

God vinterferie til nogle af jer

Kirsten

 

Kom igen – Vi er så klar!

"Kom igen!" rehabiliteringskursus

Meningsfuld rehabilitering for mennesker med erhvervet døvblindhed fortsætter. Else Marie og jeg starter på søndag d. 5/2 2017 vores andet hold i projekt “Kom igen!”

Tegnsprog

Ligesom på første hold er deltagerne mellem 25 og 65 år. Alle på dette hold er født døve, og de er opvokset med tegnsprog som første sprog. Kommunikation med hørende med  talt dansk  fungerer bedst via tegnsprogtolk. Alle bruger de også skriftlig dansk i deres hverdag på job og hjemme. Et par stykker har CI, der giver auditiv information men ikke fuld taleforståelse.

Vi behøver derfor ikke at checke teleslyngen i  lokalet på Musholm denne gang. Al undervisning vil foregå på tegnsprog. De fleste af vores kollegaer giver oplæg på tegnsprog. Nogle få vil dog have tegnsprogstolk med sig, da de godt nok behersker tegn i hverdagssnak og rådgivningssamtaler, men ikke kan  formidle det faglige emne , de er gode til på tegnsprog. (fuldt forståeligt!)

Deltagerne

Deltagerne fordeler sig med tre fra Vestdanmark og tre fra Østdanmark.

  • Tre er i ordinær beskæftigelse, en er i fleksjob og to på førtidspension.
  • Tre kvinder og tre mænd.
  • To singler, en forlovet og tre gifte personer.
  • Fire af deltagerne har børn. Deltagerne har tilsammen 10 børn i alderen 5- 13 år
  • Alle  deltagerne har diagnosen Usher 1.
AV-huset

Første modul hedder AV-huset (det audio og visuelle) og handler mest om syn og hørelse, og hvordan man forholder sig til det.

Undervisere i AV-huset/tegn
Pia Gylling holder oplæg
Pia Gylling oplæg på tegnsprog om syn.

 

Døvblindekonsulent Maria Clauding holder oplæg med mikotfn til teleslynge i hånden. I baggrunden ses en skrivetolk
Døvblindekonsulent Maria Clauding holder oplæg på dansk med mikrofon til teleslynge . I baggrunden ses skrivetolk . I AV-huset vil Maria holde oplæg om hørelse på tegnsprog.

I alle tre huse (moduler)  vil CFD Rådgivnings psykolog, Marianne R. Bjøstad, være gennemgående underviser

Multihallen

Også Musholms aktivitetskonsulenter er med som undervisere igen i Multihallen så kroppen også bliver brugt.

Deltagerne sidste år sagde bl. a. om aktiviteterne i Multihallen: “Dejligt at få fysisk udfoldelse og hyggeligt samvær med ligesindede uden at føle sig som en klovn”

Else Marie og jeg er så klar!

Vi glæder os til anden runde af “Kom igen!”, så vi vi kan blive klogere på, hvad der skal med i et permanent rehabiliteringstilbud med mening.

Kirsten

Synsbeskrivelse og de tanker det sætter i gang…

Synstab

Hvilke billeder skaber jeg i mit hoved, når en anden person beskriver noget for mig? Hvad sker der, når jeg kun får beskrevet meget lidt af en situation eller et sted?

I går hentede jeg min søn Viggo i børnehaven. En af pædagogerne fortalte, at der i øjeblikket er konflikter mellem de drenge, som han leger med. Hun sagde, at Viggo godt kan blive frustreret og råbe meget højt til de andre. Bagefter fik jeg et indre billede af Viggo, der uforskammet står og råber sine venner i hovederne. Jeg ved godt, at han slet ikke er sådan!

Det fik mig til at fundere over, hvad det mon var, pædagogen gerne ville sige til mig. Synes hun Viggo råber for meget og opfører sig dårligt? Synes hun, det er synd for ham, at han bliver sat i pressede situationer? Er det i så fald en god ting, at han kan sige fra overfor de andre? Det hun sagde, er fuldstændig åbent for fortolkning.

Senere var min mand og jeg ude og besøge nogle bekendte, der bor i et hus, som vi ikke havde set før. Det var blevet mørkt. Vi skulle se haven og gik ud på terrassen. Jeg kunne stort set ikke se andet, end de fliser, vi stod på. Der var en rodet bunke brænde og et stort sort hul i hækken i bunden af haven.

Konen i huset beskrev andre ting for mig. Hele haven var belagt med fliser. Der var kun få planter, og de havde potentiale til at blive pænere – men de var jo ikke havemennesker! Nå ja, juletræet var ikke blevet kørt på lossepladsen endnu. Det lå i et hjørne.

Hvilket billede giver det dig af haven (og måske husejerne) når du får sådan en beskrivelse? Mit indre billede er en have, der er rodet og trænger til en kærlig hånd. Jeg forestiller mig halvvisne planter. Grå og kedelig flisebelægning. Ingen farver. Ingen ægte have i min optik, selvom jeg heller ikke selv er det store havemenneske.

Det er individuelt, hvilke tanker en beskrivelse sætter i gang hos os. Hvilket indre billede vi danner. Det afhænger af alder, køn, forhistorie, viden, livserfaring m.m. Men det er fælles for os, at ganske få ord sætter gang i hjernen. – Og det er godt at være bevidst om, at måske ligger vores indre billede et stykke fra virkeligheden.

Malene

Talende skilte

Tilgængelighed

Ved frokosten i dag på kontoret fortalte min kollega om et fuldt automatiseret  parkeringshus i Århus, hun  først lidt frygtsomt prøvede i sidste uge, da hun var på kursus. Bilerne bliver placeret i hver sin kasse, og der spares plads til parkering i midtbyen. Smart og hun var begejstret.

Nu så  jeg så følgende pressemeddelelse om en event på onsdag d. 18/1 om teknologiens muligheder for blinde og svagtseende.

Blinfo

Der har længe være gang i projekter med de såkaldte beacons , der f.eks. er sat op i Handicappets Hus i Høje Tåstrup. Man kan som blind have en app på telefonen, der gør det muligt at  få læst informationerne op, så man kan finde vej.

Det kaldes Blinfo – se mere på hjemmesiden blinfoapp.dk

Blindecenter Bredegaard har som det første botilbud i verden etableret teknologien i miljøet, og eventdagen, der forgår der, skal bruges til, at brugere og fagpersoner bliver klogere på brugen og tænker tanker om fremtidens brug.

Blind mand med stok under armen står foran skilt til Blindecenter Bredegaard
Foto fra pressemeddelelsen. Viser ung blind mand med sin mobil ved Blindecenter Bredegaard.

Hjælpsom teknologi

Jamen, der er rigtig mange muligheder for hjælpsom teknologi for  alle specielt  ejere af en iPhone, der har  solid brugererfaring.

Vi har tidligere beskrevet  den app, der hedder BeMyEyes. Opfinder og ejer Hans Jørgen Wiberg var på besøg på en temadag  i oktober 2016 for kontaktpersoner i København og vores kollega Stine skrev efterfølgende  fra temadagen:

 Via live video chat forbindes blinde med seende hjælpere, når de står i en konkret situation og har behov for seende hjælp. Med sin Iphone kobler den blinde sig på netværket via app’en, og hjælperen modtager en notifikation. Den frivillige hjælper accepterer, og der forbindes en live video forbindelse, hvor den seende hjælper synsbeskriver det ønskede. Da videoforbindelsen kun sendes til hjælper og ikke retur, kræver det, at man kan høre hjælpers svar i sin Iphone. Til forskel for Facetime og Skype, hvor der skabes en bevidst forbindelse til en bestemt person, er det her tale om en åben forespørgsel, som sendes ud til tilgængelige hjælpere – de to personer har derfor ikke kendskab til hinanden, og når opgaven er løst, bliver der lagt på, og to liv leves videre. App’en har været en succes og ekspanderet stort – 383.000 frivillige hjælpere og 29.000 blinde fordelt på 149 lande og med kommunikation på 80 forskellige sprog, benytter nu BeMyEyes. Det er alle former for synsbeskrivelse, som der ønskes hjælp til, alt fra hjælp til at tjekke datomærkning på mælkekartonen, til moderen der ønskede synsbeskrivelse af sin søns badmintonkamp, til ønsket om at bevare svaret på en graviditetstest ”helt for sig selv”. Intet er for småt eller stort. Der har være meget mediedækning af BeMyEyes app’en fra store nyhedsmedier som bl. a. BBC og CNN, men vigtigst af alt er, at nå de kanaler som blinde benytter.

Det ser ud til at teknologiske tiltag som Blinfo og BeMyEyes giver mennesker med synstab lettere muligheder for selvstændig færden og tilegnelse af information.

Jeg håber ved lejlighed at komme på en guided tur med Blinfo . Mon ikke vi skal  have sat en demo op på en af CFDs matrikler en dags tid!

Kirsten

 

Organdonation og Usher syndrom

Fakta og reflektioner

Ja, man kan godt donere en nyre til en god ven, selvom man har Usher.


Foto af  mange slags bønner, også “kidneybønner”

Jeg har fulgt en amerikansk Usher online gruppe kaldet  USH Blue Book Online Forum siden september. Jeg ville undersøge om der var emner, som vi ikke havde tænkt over til vores  rehabiliteringsprojekt “Kom igen!”. De fleste emner var emner, der drøftes i netværk og facebookgrupper og jeg selv i mit faglige arbejde har spot på f.eks. hvordan man får sin diagnose og vide og hvordan det håndteres også af “samfundet” her i Danmark, men et emne havde jeg aldrig tænkt  poppede  op: Organdonation og Usher syndrom.

Jeg kender faktisk flere  her i Danmark, der har givet deres nyre til anden person, der havde brug for det . Den ene af dem, jeg kender, var ikke nært beslægtet. Den amerikanske fyr spørger i gruppen, om  hans ushergener vil blive overført  ved donation af en nyre. Gruppen sendte spørgsmålet videre til en ekspert

Andrea Oza fra det molekylær-medicinske laboratorium i Cambridge

Hun svarede(Min oversættelse)

Hvis en person med Ushers syndrome donerer en nyre, eller for den sags skyld et hjerte lunger eller et andet organ til en person, der ikke har Usher syndrom, bliver Ushergenerne kun i nyren (eller et andet doneret organ). Ushergenerne vil ikke vandre til andre dele af modtagerens krop .De vil ikke give høretab, synstab eller Usher  syndrom hos den person, der modtager nyren eller et andet organ.

Når en person  ikke kan få Ushers syndrom fra det donerede organ, kan vedkommende heller ikke give Usher syndromgener videre til deres børn.

Hvis en person med Ushers syndrom donerer væv fra øre eller øje og dette væv bliver transplanteret til en person, der ikke har Ushers syndrom, kan syn og hørelse blive påvirket.

Hvis en person med Ushers syndrom donere æg eller sæd,vil de indeholde Usher syndrom gener. Fosteret vil bære dette gen,der kommer fra æg eller sæd.

Så når Brian Hegelund på organdonor.dk fortæller, at han gav sin ene nyre til en god ven, kunne han i princippet  have Ushers syndrom.

Det må jo betyde, at også borgere med Usher syndrom i Danmark på lige fod med andre, kan tage stilling til, om de ønsker at donere organer både som levende(en nyre) og som afdød. Man kan tilmelde sig donorregisteret via sundhed.dk

Kirsten