“Om lidt skal vi skrive 2017 – et nyt år med nye muligheder; men også med de opgaver og problemer, som vi ikke fik fuldført eller løst i det gamle. Vore bekymringer bliver ikke slettet ved at skrive et nyt årstal”, sagde hendes majestæt dronning Margrethe i sin nytårstale.

Det er en banal konstatering, men ikke desto mindre er den sand. Vi har alle bekymringer, udfordringer, måske sorger, som vi bringer med os, og som vi bliver nødt til at forholde os til i det nye år. Vi kan ikke bare sige “skål, og godt nytår”, og så er de forsvundet. Men et nyt år bringer også nye muligheder. En chance for at gøre noget andet, end det vi gjorde i det forgangne år. Personligt bryder jeg mig ikke om nytårsfortsætter, for der går som regel en uge eller to, men så skrider de for mig.

Jeg kan imidlertid godt lide at bruge julen og nytåret til at mærke efter, hvad der er vigtigt for mig, hvad der øger min glæde og min trivsel i hverdagen. Hvad vil jeg prioritere? Hvor vil jeg lægge mine ressourcer? Hvordan bidrager jeg bedst med “hele mig” i min familie, på mit arbejde og i de sammenhænge jeg ellers færdes i? – Ikke mindst… hvordan lader jeg op og drager omsorg for mig selv?

Kirsten skrev før jul, at der skal være balance i energiregnskabet, hvis vi skal forebygge stress.  Hun ville selv prioritere flere gåture og mere yoga i både juleferien og i det nye år. Det håber jeg lykkes for hende. Jeg vil gerne tilslutte mig ønsket om flere gåture – og så siger vægten, at jeg skal finde en anden hobby end bagning – og jeg har faktisk lyst til at have mindre “skærm” (Netflix-serier, computer osv.) og flere bøger proppet ind i min fritid. Det skal være en del af min egenomsorg.

Malene

Vi holder juleferie på bloggen fra i dag. Jeg sidder og ordner de sidste småting, inden jeg holder en lang og længe ventet ferie . Om lidt får vi årets julegave fra CFD Rådgivning og så kører jeg hjem til mit eget.

Noget af det vi havde fokus på med psykolog Jette Fischer i vores projekt ” Kom igen!” var forvaltning af vores energi. Hun lavede en cirkel, hvor det halve dækkede det sociale ansvar med arbejde, familie og aktiviteter, mens den anden halvdel dækkede det personlige  ansvar, som var velbehag, lyst ,følelser, behov og  krop. Er der ikke en halv cirkel til  hver del, altså balance, så drænes vi og bliver udsat for stress. Det kan vi ikke blive ved med, for så knækker vi og risikerer at blive udbrændt.

Det er en udfordring  for os alle i vores travle liv, og med RP og høretab skal du endda være ekstra opmærksom på dit energiregnskab , fordi syns- og høretabet hele tiden tager af energien ved siden af alt det andet.

For flere af deltagerne på kurset blev det en erkendelse af, at der skulle nye vaner til for ikke at lade det sociale ansvar fylde mere end det er helbredsmæssigt i orden.

“Balancen i cirklen skal jo tages lige så alvorligt som for højt blodtryk”, sagde en af deltagerne ved vores  afsluttende interview.

For os alle, er det vel lettere sagt end gjort. Stress er en alvorlig folkesygdom, som kan blive livstruende, hvis ikke man finder balancen i sit energiregnskab, og vi hopper hurtig med på at lade arbejde tage alt for meget af vores energi.

Malene skrev forleden om julefrokosten, der kan blive  pligt og ikke fornøjelse, hvis strategier og  teknik ikke er på plads, hvis man har et syns- og høretab

Jeg ønsker for os alle en jul med mulighed for balance i energiregnskabet og gode vaner med egentid  i det nye år der kommer.

Min egen plan er mere yoga og gåture…. og ikke kun  i weekenden.

Kirsten

Else Marie på stien ved Musholm

I maj 2015 startede min kollega Else Marie og jeg denne blog, som en udløber af vores opsporingsprojekt om Usher 2. Vi blev ført nye veje i spredning af information. Det er så vigtigt, når rådgivningstilbud omkring et alvorligt kombineret syns- og høretab og en sjælden diagnose skal blive synligt for de mennesker, der står midt i det.

Udsagn fra interviews viste, at information til de professionelle aktører er nødvendig og vigtig, men ikke nok.

Else Marie lagde hårdt ud  på bloggen sammen med de kollegaer, der var på verdenskonference  i Rumænien. Det flød med indlæg om de workshops og foredrag, de blev optaget af på konferencen. Siden har vi i snit lagt  et indlæg om ugen på bloggen. Vi har undervejs fået hjælp fra Malene Strandkvist, som hyppig gæsteblogger, vi fik indlæg fra personer med et kombineret syns- og høretab og masser af ideer fra vores kollegaer.

Siden oktober sidste år har Else Marie og jeg så arbejdet i  rehabiliteringsprojektet “Kom igen!” i en del af vores arbejdstid. Else Marie takkede i foråret 2016 af som døvblindekonsulent og gik på pension.  Til alt held fortsatte hun som projektmedarbejder og er desuden  CFD Rådgivnings  repræsentant i planlægningsgruppen til  DBI konferencen i 2017 .

Men nye tider trænger sig på, og Else Marie bliver nu også pensioneret som fast blogger her på cfdblogger.dk . Øv, vi vil savne hendes indlæg her, men hun har lovet at gæste os i ny og næ det næste år, hvis hun fanger gode emner op til os.

Heldigvis vil Malene blive mere fast blogger her, så jeg står ikke alene. Vi vil fortsat kigge på  hverdagen som projektmedarbejder og døvblindekonsulent og formidle viden og refleksioner fra vores verden.Vi får hjælp fra vores gode kollegaer, kursusdeltagere, borgere og pårørende, der lever med og i en verden med et dobbelt sansetab. Vi glæder os også over de kommentarer, der kommer.

I skrivende  stund har 3014 brugere været forbi vores blog, og det motiverer os da til at prioritere bloggen i vores travle hverdag.

Kirsten

Hvor der er en vilje, er der en vej.

Sådan lyder et gammelt ordsprog, og i denne uge har jeg måttet sande, der er noget om snakken.
Jeg har været så heldig at tilbringe ugen med 29 dejlige mennesker med syns- og høreproblemer i varierende grad. Nogle var helt blinde og døve andre med en syns eller hørerest.

FDDB ( Foreningen Danske Døvblinde) havde spurgt, om jeg ville komme og undervise i at flette tasker i genbrugsmateriale på deres kursus, som hed Kreativ velvære, hvilket jeg da gerne ville. Jeg tog en veninde med, så vi var to om opgaven. Hun kender ikke noget til mennesker, der er blinde og hørehæmmede. Hendes første kommentar var, at det kan da ikke lade sig gøre, når man ikke kan se. Men som sagt, hvor der er en vilje er der en vej. Vi havde otte på holdet nogle helt blinde og andre med en lille synsrest. Her er et billede af kurv flettet af en person, der er helt blind og døv.

Vi bruger en bestemt teknik, når man skal folde sådan en taske eller kurv. En af deltagerne  fandt frem til sin egen teknik, så det var mere følbart og resultatet var ovenstående kurv. Så vi fik også lært en ny folde teknik.

Nu er det ikke nok bare at folde, tingene skal også syes sammen. Igen måtte vi sande at synet ikke er nogen hindring, for man ser jo bare med fingrene. Indrømmet det er lidt nemmere, hvis man har en lille synsrest, som billedet herunder viser.

En af deltagerne, der var med for første gang, sagde ”Det er den bedste uge i mit liv, her bliver jeg mødt, som den jeg er.”

Hvad vil jeg så med det? Jo moralen må være, at vi ikke bare skal tage for givet, at har man en syn- og hørenedsættelse, så kan man ikke dette eller hint. Jeg er gang på gang blevet overrasket over hvilken energi og drive, der er i døvblinde trods udfordringerne, og nu er min veninde også blevet overbevist om det gamle ordsprog – Hvor der er en vilje, er der også en vej.

Else Marie