Altså at lære tifingersystemet,  når jeg passer kontor i sommertiden og har lidt mere ro.  I år havde jeg ikke en gang en ambition om det. Jeg har ellers haft det som( lunkent) mål siden jeg i 1985 boksede med skrivemaskine og slettelak i et vikariat som døvekonsulent.

De sidste mange somre har  jeg satset på et øveprogram, som blev anbefalet af min fagforening og jeg har øvet mig en time eller to og så glemt alt om det igen. ….

Så mit nuværende “system” kaldes vel noget så fint som tre-fingersystemet, når det går højt, men med masser og masser af slåfejl og et blik stift på tastaturet.

Nemmere for sig selv

Ja, det ville klart være nemmere for mig selv, hvis jeg ikke havde det bøvl, når jeg skal skrive her og der og måske var træthed og nakkeproblemerne heller ikke så udtalte efter en dag på kontoret, MEN det er svært at gøre noget lettere for sig selv – at have tålmodighed til at lære nyt og ændre vaner.

IKT for mennesker med RP og høretab

I mine interviews af deltagere i Kom igen! har flere af deltagerne  slået sig selv oveni hovedet med det de burde lære af teknologiske  ting for gøre det lettere for sig selv i hverdagen.

“Jeg kunne gøre mere ud af det,” sagde Holger for eksempel “og gøre det nemmere for mig selv” med genvejstaster, talesyntese og hvad der  ellers findes af gode  kompenserende muligheder for folk med synstab.

Ulrik synes heldigvis, at det er sjovt at undersøge og finde løsninger, mens Kjær  kun ville investere  tid, hvis hun vidste, at det duede for hende.

Energihuset

Vores  kursus “Kom igen! “starter på søndag, hvor en  række af mulige veje til  at gøre det mindre energikrævende at have syns- og høretab vil blive taget op både praktisk og psykologisk. Vi glæder os igen til gode dage sammen igen, og måske motiverer det også mig til at nå det mål,  jeg har sat i årevis uden at gennemføre det: At lære tifingersystemet!

Kirsten

Så er ferietiden ved at være forbi . Jeg løb imorges ud til bilen med min taske let forsinket. Da jeg kommer frem til kontoret har jeg glemt min arbejdstelefon…. øv altså. Jeg ville lige oplade den et andet sted end jeg plejer,mens jeg spiste morgenmad …og så gik det galt.

Vaner og systemer

Det er jo så godt at opbygge nogle gode vaner i så mange af hverdagens gøremål. Når jeg komme rundt og besøger borgere bliver jeg gang på gang inspireret af  gode vaner og systemer, der gør at man som blind eller svagtseende har styr på sine ting. Ofte oplever jeg at  personen med synstab har mere styr på det end den seende , der naivt tror man kan multitaske og derfor leder og leder, eller glemmer sine ting. En nødvendighed bliver en fordel, faktisk.

Vær mindful

Siger jeg til mig selv. Gør en ting ad gangen og lav systemer. Det prøver jeg så. Mennesker , der så  bliver ramt af RP skal jo  lægge vaner om og blive mere systematiske i deres hverdag. Nogle kan f.eks. snildt huske deres indkøbsliste ved  en god memoteknik. der giver en god ” kognitiv muskel”. Det er jo ikke så tosset med en stærk hjerne.

Hukommelsespaladset

 min indkøbseddel

Hukommelsespaladset er en gammel husketeknik, som  jeg ind i mellem har mødt folk, der benytter, når ting eller viden skal huskes.

Metoden stammer efter sigende fra en græsk digter Simonedes, der fremsagde digte i et palads, der pludselig faldt sammen. Han kunne efterfølgende fortælle, hvor alle gæsterne havde siddet og man kunne på den måde identificere ligene. En grum fortælling, men  en teknik som  stadig bruges, nemlig at placere de genstande eller den viden , der skal huskes i kendte rum.

Jeg har selv erfaret at bøger læst særlige steder, som på en strand eller på banegården, husker jeg faktisk bedre indholdet af.

Jeg tror, jeg selv vil prøve at  arbejde mere målrettet med denne metode den næste tid- metoden kaldes også loci-metoden. Jeg tror jeg vil starte med indkøbssedlen:)

Kirsten