Alle indlæg af kirwas

Hjælpemidler… HJÆLP

Har en person  både syns og høretab er der godt nok mange hjælpemidler, der kan være i spil. Der er opladere og ledninger og dimser og dutter, der skal holdes styr på. Ja hos nogle skal der nærmest en rygsæk til, når man forlader hjemmet. Der er (dame) tasken ikke en gang nok.

Niels Jørgen Wiberg gav et råd i den lille optagelse ” På arbejde med Usher” her på bloggen.

Han  er ofte  på restauranter , når han er til møder  på job,men har gennem tiden ofte glemt sin kuvertlampe. Han opdagede så at lyset i hans  mobiltelefon heldigvis er så godt for ham at bruge, at  han blot skulle bruge et ekstra glas på bordet til at stille mobilen op af. Og som han sagde:” Mænd går sjældent med taske.”

Et hjælpemiddel sparet: Mobilen kan være i jakkelommen.Men alle opladerne derhjemme. Det kan være svært at holde styr på

Kop og Kande

Jeg var ude hos en borger,  der havde været i  Kop og Kande og fået en tom papkasse, hvor der havde været vaser. Kontaktpersonen havde skrevet med tydelig tusch på siderne,   hvor de forskellige opladere har plads.Kuvertlampeoplader, Lupoplader osv….

papkasse med rum til opladere

Så et lille praktisk fif fra hverdagen, som andre måske kan inspireres af.Er der mon basis for at lave en lile biks med gode kasser til hjælpemidler?

Kirsten

 

Mit navn det står med prikker….

AV-huset

Så nærmer påsken sig og vi er kommer godt fra start i AV-huset, hvor vi havde tre gode dage sammen. De seks deltagere blev hurtigt en gruppe  og der var  masser af meningsfuld samtale og gode grin, som f.eks. på fotoet, hvor  der samarbejdes om at fange sæbebobler!

Leg med sæbebobler

Gækkebrev

Jeg  vinkede farvel til holdet i tirsdags  og havde forinden fået lavet aftaler om  individuelle interviews  inden sommerferie. Next stop: Energihuset d. 18.-20. august.

Så tog  CFD Rådgivnings psykolog Marianne (som stod for  emnet “det indre arbejde” omkring syn og hørelse ) og jeg afsted til Nyborg, hvor vi skulle deltage i temadage for CFD Rådgivning. Her var fokus på arbejdsglæde, og også her legede, grinte  og talte vi om væsentlige ting.

Jeg kastede mig bl.a. ud i at klippe gækkebrev med simuleringsbriller på og oplevede, hvor usikker jeg blev på, hvem der talte til mig, når jeg ikke havde mit fulde syn til at kompensere for mit høretab. Og gækkebrevet… tja… man kan se, hvad det er!

Det er  altid godt for os i netværk omkring mennesker med døvblindhed at  huske, hvor udfordrende aktivitet og kommunikation er … 24/7!!!, når man har kombineret syns og høretab!

Kirsten sidder og klipper gækkebrevmed simuleringsbriller

God påske

Kirsten

 

Kom igen! 2019

Så starter vi for tredje gang  vores rehabiliteringsskursus. Det var tænkt som et kommunalt finansieret, færdigdesignet kursustilbud efter projektet nåede i mål sidste år.

foto af de tre træhuse til projekt Kom igen!

Kommunal interesse, MEN…

Der var stor interesse i de seks kommuner, men det var svært at  finde lovgrundlag og midler, bl.a. fordi de seks visiterede deltageres livssituation er så forskellig. Halvdelen af kommunerne fandt dog mulighed fra at bevilge, men  det var alligevel ikke nok til at gennemføre kurset, så CFD Rådgivning besluttede  at gennemføre’ Kom igen! 2019′ med interne midler og som projekt, der gentænker formen og  finder veje til varig finansiering – men  de tre huse flyttes med…denne gang til Fuglsangcentret i Fredericia.

De tre træhuse

AV-huset

Så på søndag går det løs i det første hus med oplæg om syn , hørelse, den psykologske dimension…og alt det andet. Jeg glæder mig og slæber kufferten med husene ud i bilen nu!

Kirsten

Forårsrengøring

Spand støvsuger og kost på tegning

Kender I det  at  lande på en hjemmeside, der har et link, der ikke virker. Altså jeg bliver SÅ irriteret. Og hvad  opdager  jeg så i går? At vores side med links også har flere henvisninger, der ikke dur!!

Opdateret liste

Så nu har jeg gjort forårsrent på listen inden, at  jeg kører hjem og nyder forårssolen i weekenden. Jeg har slettet de lukkede spor, og indsat RP-gruppen, der er ved at genskabe deres  store videnbank på Dansk Blindesamfunds nye  hjemmeside. Tjek dem lige ud!

Links

Facebook

Masser af netværk og videnssdeling opstår også på facebookgrupper og profiler fra  personer med RP og høretab, der fortæller om de drømme, de fører ud i livet. Dem henviser vi også ind i mellem til her på bloggen, men har valgt ikke at være til stede på det sociale medie.

Kirsten