Alle indlæg af Trine Skov Uldall

Forår på Bloggen – Ung med Usher syndrom!

Hvad rører der sig, når man er ung med Usher syndrom? Er man ikke bare ung på samme måde som alle andre unge? Drømmer om de samme ting, interesserer sig for de samme ting, gør de samme ting? Kan man det?

Vi har tidligere her på bloggen omtalt en undersøgelse af, hvordan det kan opleves at være ung med Usher syndrom. En undersøgelse, som CFD har lavet i samarbejde med Institut for Syn- Hørelse og døvblindhed i Aalborg. På baggrund af det arbejde ønsker vi, i dette forår at sætte fokus på det at være ung med kombineret syns- og høretab og blandt andet fortælle om nogle af de temaer, som de unge har fremhævet i undersøgelsen.

Vintergækker i frøperspektiv mod en blå himmel (foto fra Pixabay)

Tyvstart

Niels- Henrik er faktisk tyvstartet. Lige inden jul tog han nemlig allerede hul på et af temaerne, der kom frem i undersøgelsen. Det gjorde han i blogindlægget ”At være anderledes – unges perspektiv på døvblindhed”. Læs eller genlæs blogindlægget her: https://www.cfdblogger.dk/at-vaere-anderledes-unges-perspektiv-paa-doevblindhed

Når vi sætter dette forårsfokus, vil vi selvfølgelig også dele faglige input om emnet og fortælle om døvblindekonsulenternes rådgivning og støtte til gruppen af unge.

Er det dig?

Vi vil gerne blive endnu klogere på unges tanker om hverdagen – drømme, benspænd og tacklinger! Måske er der et ungt menneske derude, som lever med Usher syndrom eller kombineret syns- og høretab af anden årsag og som har lyst til at skrive med? Det kunne fx handle om det at gå på uddannelse, have studiejob, starte på sit første arbejde efter end uddannelse eller noget helt fjerde. Sig endelig til, hvis det er dig! Min mail finder du nederst i dette indlæg.

Bloggen i 2021

I 2021 vil vi i det hele taget forsøge at skrive lidt mere i temaer end vi ellers har gjort. Der vil stadig komme aktuelle indlæg om stort og småt fra vores faglige hverdag – men vi vil have perioder, hvor bestemte temaer får fokus, som fx nu i første omgang ”Ung med Usher”. Har du input til, hvad der kunne være spændende at sætte fokus på, er du altid velkommen til at kontakte mig.

Trines mail: tul@cfd.dk

Med ønske om en rigt god weekend/ Trine

Projekt om opkvalificering af kontaktpersoner er slut

I CFD’s digitale nyhedsbrev kan man lige nu læse, at CFD’s døvblindekonsulenter har afsluttet mere end to års arbejde med det spændende projekt “Opkvalificeringsforløb til kontaktpersoner for mennesker med erhvervet døvblindhed”.

Baggrunden for projektet var et ønske om at lave et uddannelsesforløb for kontaktpersoner, som skulle gøre dem endnu mere kvalificerede til deres arbejde. Projektet var initieret og finansieret af Socialstyrelsen, som også havde lavet rammerne for forløbet.

I projektet skulle vi udvikle et forløb, som bestod af overordnet to dele:
En e-læringsdel samt en del, hvor døvblindekonsulenterne samlede kontaktpersonerne fysisk til undervisning med anvendelse af e-læringsmaterialer – og holdundervisning.

Fem e-læringsmoduler

Nyansatte kontaktpersoner skulle tage e-læringsdelen, inden de begyndte arbejdet. Denne del består af fem moduler om hver sit emne, som giver en introduktion til arbejdet, så kontaktpersonerne har en grundlæggende viden, når de begynder. E-læringsmodulerne tages hjemmefra ved computeren og varer tilsammen omkring to-en-halv time.

Modulerne blev udviklet i et samarbejde mellem døvblindekonsulenterne, som stod for det faglige indhold, og Key2Know, som er specialister i den pædagogiske og tekniske side af e-læring.

Seks modulers undervisning i gruppe og hold

I den anden del underviste døvblindekonsulenterne i seks moduler i gruppe eller i hold. Gruppeundervisningen bestod af to moduler, hvor undervisningen foregik i mindre grupper, og fire moduler som foregik på større hold.

Emnerne var:
• Dilemmaer i forhold til samarbejde og etik
• Synsbeskrivelse og formidling i praksis
• Ledsageteknik i praksis og informationstegn
• Kommunikation i praksis
• Døvblindhed og fysisk og psykisk helbred
• Livsomstilling

En vigtig del af gruppeundervisningen var en række digitale undervisningsmaterialer, som video, øvelser og quiz. Disse blev også blev udviklet i projektet.

E-læring kan ikke stå alene

68 kontaktpersoner har i projektet taget de fem e-læringsmoduler. E-læringsmodulerne er ikke udviklet til at stå alene som undervisning, men skal suppleres og uddybes gennem døvblindekonsulenternes undervisning og supervision. Det er, på trods af Corona, lykkedes døvblindekonsulenterne at gennemføre i alt 81 gange gruppe- eller holdundervisning 11 forskellige steder i landet i projektforløbet.

Evaluering viser stor tilfredshed

I forbindelse med både e-læringen og undervisningen lavede vi en evaluering blandt deltagerne. Og der har været stor tilfredshed. Udbyttet af det samlede kursusforløb har været stort og nye kontaktpersoner har følt sig godt klædt på til at påbegynde arbejde via introduktionen i e-læringsmodulerne. En anden ting, som blev tydelig i evalueringen er, at kontaktpersonerne har et stort behov for at mødes fysisk og få undervisning og udveksle erfaringer med kolleger.

Fremtidig undervisning

Også i fremtiden vil nyansatte kontaktpersoner blive tilbudt e-læringsforløbet, selvfølgelig fulgt op af supplerende undervisning med mulighed for at mødes og erfaringsudveksle med kontaktpersonkolleger. Som vores faglige leder Anette Rud Jørgensen fortæller i nyhedsbrevet, arbejder vi pt. på at finde de bedste løsninger i forhold til fortsat at undervise kontaktpersonerne, på trods af Corona, om end det bliver fysisk eller virtuelt.

Mere information

Du kan læse mere om projektafslutningen, e-læringsmodulerne og evalueringen via dette link: https://www.cfd.dk/om-cfd/nyheder/projekt-om-opkvalificering-af-kontaktpersoner-er-slut
Her finder du også kontaktoplysninger på projektleder Ole E. Mortensen, som du er velkommen til at kontakte, hvis du har spørgsmål til projektet.

/Trine

Nyt nordisk netværk

Døvblindeområdet som fagområde er et lille speciale. Det er sjældne målgrupper, vi som fagpersoner, har med at gøre. Derfor har der historisk set været fokus på samarbejde, vidensdeling og sparring på tværs af nordiske lande og internationalt. Der er løbende nordiske konferencer, nordiske temadage og verdenskonferencer. Desuden eksisterer flere forskellige faglige netværk både på området for medfødt og erhvervet døvblindhed.

Sidste år gik de nordiske lande sammen om at danne et fagligt netværk specifikt omkring Usher syndrom. Netværket er målrettet fagpersoner, der arbejder med specialrådgivning, forskning og lignende inden for døvblindeområdet.

Illustration af netværk: små menneskeikoner forbundet med stiplede linjer i netværk. foto:Pixabay

Min kollega døvblindekonsulent Connie Møller og jeg sidder lige nu med i den indledende planlægningsgruppe. Her skal vi, sammen med Nordens Velfærdscenter og repræsentanter fra de øvrige lande, finde frem til indhold og form på netværkets møder. Vores tætte samarbejdspartner Institut for Syn, Hørelse og Døvblindhed i Aalborg (ISHD), deltager også i planlægningen. ISHD yder specialrådgivning og vejledning til børn og unge under 18 år med Usher syndrom.

Formålet med netværket er bl.a. at erfaringsudveksle og dele viden om Usher syndrom og de socialfaglige metoder, indsatser og tilbud vi anvender og levere til børn, unge og voksne med Usher syndrom. Netværket vil også have fokus på at identificere vigtige videnshuller og fremme vidensudvikling på tværs af landende.

I CFD- rådgivning glæder vi os meget til dette nordiske samarbejde. Vi glæder os til nye faglige input og til at dele vores viden, fx om rehabiliteringskurser til voksne med erhvervet døvblindhed og om CI og Døvblindhed, med vores nordiske kolleger.

/Trine

Julehilsen

Da jeg sidste år skrev julehilsen her på bloggen, skrev jeg fra mit og min kollega Eva’s kontor i Søborg. Dengang var vi laaangt bagud med kalenderlyset på det lille kontor. Sikkert på grund af alle de møder, vi var afsted til. I år skriver jeg fra min interimistiske hjemmearbejdsplads ved mit spisebord. Og med alle møder afholdt virtuelt eller over telefon, den seneste tid, er kalenderlyset nu faktisk lige ved at være forud.

Trines eget juletræ, som børnene har pyntet med tre års produktion af perleplader i alle tænkelige farver.

2020 har været et meget særligt år med store udfordringer ikke mindst for mennesker, der lever med kombineret syns- og høretab. Dette har også afspejlet sig i temaerne her på bloggen.

I CFD – Rådgivning har vi, i mange henseender, skulle tænke kreativt. Vi har skulle finde alternative måder at levere rådgivning på og afholde samarbejdsmøder på. Visir og mundbind er blevet nye ord i vores hverdag, ligesom bl.a. spørgsmålet om at sikre den gode kommunikation under nye omstændigheder, har ligget os meget på sinde. Lad os håbe, at vi med gårsdagens vintersolhverv går mod lysere tider på alle tænkelige måder.

Med ønsket om en glædelig jul og et rigtig godt nytår fra både Niels-Henrik, Kirsten og mig

/Trine

Mål som redskab i døvblindekonsulentens rådgivning

I dag vil jeg fortælle lidt om døvblindekonsulentordningens arbejde med mål som redskab i rådgivningen. Igennem de sidste par år, har vi nemlig haft et øget fokus på dette i CFD -Rådgivning.

Dokumentation og målretning af rådgivning

Vi forsøger hele tiden at lave gode målbare mål sammen med de borgere, der modtager rådgivning fra os. Vi anvender målbare mål som redskab til at målrette rådgivningen. Målbare mål er nemlig et godt redskab til at følge op på, hvad den enkelte har behov for samt til løbende at vurdere, hvorvidt den døvblindefaglige indsats, der iværksættes, er den rette. Samtidig kan målbare mål bruges som metode til at dokumentere effekten af vores rådgivning.

Hvad skal der til for at lave målbare mål?

Forud for et mål ligger altid en snak om og en beskrivelse af den eller de konkrete problemstillinger eller udfordringer, som rådgivningen skal søge at afhjælpe eller forebygge. Altså hvilke konkrete udfordringer giver det kombinerede syns- og høretab i den enkelte borgers hverdag og liv generelt.

Hvad er et godt og målbart mål?

I døvblindekonsulentordningen har vi valgt at tage udgangspunkt i SMART-modellen. SMART betyder, at målet skal være Specifikt, Målbart, Attraktivt, Realistisk og Tidsbestemt.

Når et mål er Specifikt, Målbart, Attraktivt, Realistisk og Tidsbestemt er der større sandsynlighed for, at det lykkes at opnå målet. Desuden bliver det tydeligt, hvornår målet er opnået. Et mål kan både være udviklingsmål, hvor borger ønsker at opnå forandring i hverdagen. Men det kan også være et vedligeholdelsesmål, hvor borger ønsker at beholde de aktiviteter og muligheder, vedkommende allerede har.

Skitse der illustrerer et udviklingsmål. En tegnet bakke med en person ved foden af bakken og en målskive og et filmikon på toppen. Personen er på vej op. Udviklingsmål = op ad bakken – personen skal arbejde sig op ad en bakke for at nå målet , som er på toppen. Udsigten fra bakken er målet! Filmikonet illustrerer beskrivelsen af det, den enkelte borger gør ,når målet er nået.
Skitse der illustrerer et vedligeholdelsesmål. En tegnet bakke med en målskive og et filmikon tegnet på toppen. Vedligeholdelsesmål = at blive på bakketoppen.

At arbejde med SMART mål er også et redskab til, sammen med den der modtager rådgivningen, at sætte ord på det, der er vigtigt lige nu. På den måde kan vi sammen justere strategier, kigge på støttemuligheder, bringe nye teknikker i spil eller hvad der nu skal til for at komme i mål eller forblive i mål.

Målarbejde kræver tilvænning

Som modtager af rådgivning kan det måske umiddelbart virke lidt kunstigt eller svært at forholde sig til at sætte mål for sin hverdag på baggrund af sin funktionsnedsættelse. Som døvblindekonsulent kræver det også tid og tilvænning til at arbejde med målsætning på denne måde. Men vores erfaring viser, at SMART mål kan være en god metode i samarbejdet mellem konsulent og borger. Ligesom de viser sig anvendelige til dokumentation af effekten af den rådgivning og de tilbud, som borgerne modtager fra CFD’s døvblindekonsulentordning.

Blot en lille del af værktøjskassen

Dette blogindlæg giver indblik i en lille del af døvblindekonsulenternes værktøjskasse i forhold til rådgivningsarbejdet. SMART mål er således blot et eksempel på, ét af de redskaber døvblindekonsulenterne kan gribe fat i, i samarbejdet med borgerne. Men også på, hvordan vi i døvblindekonsulentordningen bl.a. arbejder med at leve op til de krav, der fra myndighederne side stilles til dokumentation af effekten af ydelser på det sociale område.

Rigtig god weekend /Trine