I forrige uge skrev min kollega Niels-Henrik her på bloggen om vores nye forskningsrapport om mennesker med erhvervet døvblindheds udbytte af CI. Jeg vil gerne supplere med at fortælle, at der sammen med rapporten også er udgivet en lille samling af cases. Den kan du også downloade via vores hjemmeside. Jeg indsætter et link i bunden.
Tre fortællinger
I case-samlingen får du indblik i tre fortællinger om, hvordan det kan opleves at have CI og leve med erhvervet døvblindhed. Casene er anonymiserede og bygger på interviews med seks borgere, der lever med CI og erhvervet døvblindhed.
Case-samlingen er målrettet personer, der lever med kombineret syns- og høretab/erhvervet døvblindhed og som har, eller overvejer at få, CI. Ligesom den også er målrettet pårørende og fagfolk på området.
Du vil møde en yngre mand, der går i gymnasiet. En midaldrende kvinde i job med løntilskud og en ældre kvinde, som er folkepensionist. De tre cases repræsenterer vidt forskellige erfaringer med og perspektiver på hverdagen med CI og døvblindhed. De skal ses som eksempler på livet med CI og døvblindhed, som det kan se ud, afhængig af forskellige faktorer. Fx, hvornår man har fået sit CI, hvor længe man har haft det, hvilken livssituation man er i, hvor meget overskud man har, hvilke aktiviteter man deltager i og ikke mindst omgivelsernes karakter. Dertil kommer selvfølgelig den enkeltes ønsker og drømme for hverdagen og for fremtiden.
Har du et høretab og er mellem 18 og 35 år? Vil du gerne blive bedre til at fortælle andre, hvordan du oplever det? Og har du lyst til at deltage i en spændende dag sammen med andre med høretab? Så deltag i CFD- Rådgivnings workshop lørdag den 29. august 2020 kl.10 til 16.
Workshoppen er for dig, der er træt af at møde tabuer i forbindelse med dit høretab, oplever barrierer i sociale relationer, fordi du oplever at andre mennesker ikke kender noget til høretab og for dig gerne vil lære på en enkel og udramatisk måde at fortælle venner, studiekammerater, kolleger og andre, hvordan du oplever at have et høretab – og hvordan de bedst tager hensyn til det.
På workshoppen møder du andre med høretab. Her lærer I sammen, hvordan I kan bruge jeres historier til at skabe en ny selvforståelse og formidle denne forståelse til andre.
Gratis og uden forpligtelser
Workshoppen bliver sjov, aktiv og legende. Vi tror på, at mennesker mødes, når de deler af sig selv. Det er et trygt læringsrum, hvor alle kan få mulighed for at folde deres historier ud og lære at skabe en professionel fortælling.
Det er gratis at deltage, og du forpligter dig ikke til noget bagefter. Det er udelukkende dig, der skal have udbytte af dagen. Det foregår i Villa Kultur, Krausesvej 3, 2100 Østerbro, lørdag den 29.august kl.10 til 16.
Tilmeld dig nu!
Da workshoppen er lige om hjørnet skal du tilmelde dig hurtigst muligt til konsulent Marie Sjølund på msj@cfd.dk . Angiv om du ønsker at gøre brug af teleslynge og om du medbringer kontaktperson. Du er også velkommen til at skrive, hvis du har andre spørgsmål.
Foto af tre huse i modelstørrelse som anvendes på kurset. På midterste hus ses, med hvid skrift, teksten “Kom igen!”
Du har måske hørt om rehabiliteringskurset Kom igen! Nu udbyder vi det igen. Måske er det noget for dig?
Vi har tidligere skrevet om kurset her på Bloggen. Rikke og Jackie har fortalt om deres udbytte af kurset i en flot artikel i Bladet “Hørelsen” i april måned. Og, fornylig har CFD – Rådgivning udgivet en spritny artikel på vores hjemmeside. Her fortæller Heidi indlevende om, hvad det har betydet for hende at være med på kurset. Jeg linker til artiklen til sidst i dette blogindlæg.
Hvad er KOM IGEN!
Kom Igen! er et rehabiliteringskursus, der henvender sig til personer, der skal lære at klare livet med erhvervet døvblindhed. Det omfatter alle aspekter ved livet med døvblindhed med et gennemgående fokus på psykologisk rehabilitering.
Kurset er tilrettelagt som et gruppeforløb med i alt seks deltagere og det indeholder tre moduler eller huse, som vi kalder dem:
AV- (audiovisuel-)huset: Om hørelse og syn og deltagerens egne oplevelser med et syns- og høretab.
Energihuset: Om personlig energi, strategier og brug af hjælpemidler, og hvordan man kan holde en balance i livet f. eks. via yoga og mindfulness.
Netværkshuset: Om kommunikation og relation med familie, kolleger, venner samt andre i netværket.
Kurset er for dig der
er mellem 25-65 år, såvel tegnsprogsbruger som talebruger, der befinder sig et sted i din livsomstillingsproces, hvor du fornylig har erkendt, at din funktionsnedsættelse kræver nye strategier og støtte for at kunne håndtere hverdagen.
Kurset henvender sig både til personer på og uden for arbejdsmarkedet.
Det foregår på Fuglsangcentret den 18.-20. april, den 22.-24. august og den 7.-9. november 2021.
Er du nysgerrig? Så er du velkommen til at kontakte enten din lokale døvblindekonsulent eller døvblindekonsulent Kirsten Washuus, 4032 6343, kw@cfd.dk eller faglig koordinator Trine Skov Uldall, 2939 9405, tul@cfd.dk. Hos os kan du høre mere om kurset og hvordan det evt. kan blive en mulighed for dig.
Så er der nyt om det rummelige arbejdsmarked til bloggens læsere. Konsulenthuset Marselisborg har, på vegne af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, udført en evaluering af ordningen om personlig assistance for årene 2018-2019. Det er en omfattende evaluering med tonsvis af grafer og tabeller. Men heldigvis er børnene nu tilbage i skole og børnehave, så der har været ro til at læse den igennem på hjemmekontoret (dvs. spisebordet).
I dagens blog vil jeg fortælle om hovedpointerne i evalueringen. Ved en senere lejlighed skriver jeg om, hvordan ordningen med personlig assistance opleves af de mennesker, der bruger den.
Hvad er personlig assistance og hvem bruger det?
Lov om kompensation til handicappede i erhverv giver mulighed for, at personer med varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan få bevilget personlig assistance. Ordningens formål er at kompensere personer med funktionsnedsættelse på de områder i deres arbejde, hvor funktionsnedsættelsen ellers ville have været en barriere.
To sorte figure, der ligner mennesker, står sammen på hvid baggrund (Billede fra www.thenounproject.com)
Den personlige assistent kan bl.a. være en tegnsprogstolk (det er det i 10 % af sagerne). Det kan også være en, der udfører sekretærlignende opgaver (3 % af sagerne) eller en der kører bil for den pågældende medarbejder i arbejdstiden (1 % af sagerne). De fleste ordninger bevilges til mennesker med fysisk funktionsnedsættelse, som er i job, inden ordningen træder i kraft.
• 61 % af de bevilgede ordninger med personlig assistance sker på baggrund af en fysisk funktionsnedsættelse • I 28 % af sagerne tilskrives det en psykisk funktionsnedsættelse • Og i 11 % er der tale om en kombineret fysisk- og psykiskfunktionsnedsættelse
6 % af sagerne med personlig assistance er bevilget til personer med nedsat hørelse/døvhed og 4 % til personer med nedsat syn/blindhed. Der er ikke opgjort nogle tal for personer med kombineret syns- og hørenedsættelse.
To sorte figure, der ligner mennesker, sidder ved sigen af hinanden med hver deres PC (Billede fra www.thenounproject.com).
Ordningen virker og sparer samfundet penge
I evalueringen udtrykker både brugere af ordningen og jobcentrene at ordningen med personlig assistance virker. Den er med til at fastholde mennesker med funktionsnedsættelser i arbejde. Oftest bevilges den til mennesker, der gennem længere tid har været på en arbejdsplads, som enten pga. pludselig fysisk funktionsnedsættelse eller som følge af en progredierende lidelse har behov for ekstra kompensation for at løse de samme arbejdsopgaver. Den bruges ikke i så høj grad til at hjælpe folk ind på arbejdsmarkedet. Jobcenterchefer ser dog et potentiale i oftere at anvende ordningen i den slags sager. Så, måske kommer vi til at se det i fremtiden.
En sag om personlig assistance koster i gennemsnit 4.932 kr. om måneden. Evalueringen peger på, at en stor del af de personer, der benytter personlig assistance ville modtage offentlig forsørgelse, hvis ikke de havde mulighed for denne kompensation. Det udregnes, at de offentlige udgifter til personlig assistance ikke overstiger de besparelser, der er på ydelser til offentlig forsørgelse (f.eks. førtidspension eller revalidering). Ordningen er altså en god forretning for samfundet. Evalueringen konkluderer således, at ordningen både bidrager positivt til den enkeltes livskvalitet – mange af de interviewede ønsker at blive på arbejdsmarkedet – og til at samfundet bruger færre penge.
Store forskelle mellem landets kommuner
Helt generelt er der en stigning i antallet af bevilgede ordninger, mens timetallet i de enkelte bevillinger er faldet. Dog er der store forskelle mellem landets 98 kommuner. Forskellene kan ikke kun forklares med de naturlige forskelle, der er på antallet af borgere i kommunerne, og på befolkningssammensætningen.
Det fremgår af evalueringen, at der er forskel på nøglepersoner i jobcentrenes vurdering af, om deres kolleger er faglig klædt på til opgaven. 42 % af jobcentrets nøglepersoner vurderer, at deres kolleger ved nok til at rådgive om lovens muligheder for mennesker med handicap. 30 % oplever dog, at deres kolleger ikke er fagligt klædt på til opgaven.
En anden årsag til forskellene skyldes, at jobcentre i kommunerne har forskellige bevillingspraksisser. Det bl.a. bliver tydeligt i to citater fra nøglemedarbejdere, der er specialiseret i ordningen i to forskellige kommuner.
Nøgleperson i kommune 1: ”Vi siger, I skal ikke nævne det [personlig assistance], medmindre, der slet ikke er flere muligheder.” (Evaluering af ordningen med personlig assistance, 2019 s. 43)
Nøgleperson i kommune 2: ”Jeg tænker, vi har den bredeste tolkning af adgangen til personlig assistance.” (Evaluering af ordningen med personlig assistance, 2019 s. 44)
Hvor en kommune ser personlig assistance som en sidste udvej, ser en anden kommune det som en god mulighed, og prøver i videst mulig omfang at bevilge ordningen.
Man kan næsten ikke lade være med at blive bekymret over de forskelle, der er i kommunernes bevillingspraksis. Det er svært at forsvare, hvorfor ens adresse bliver afgørende for, hvilke muligheder for kompensation man har på arbejdsmarkedet. Som jeg ser det, bør det alene være arten af ens arbejdsopgaver og graden af ens funktionsnedsættelse, som afgør kompensationsmulighederne.
Hvad betyder det for dig?
For bloggens læsere betyder det, at man kan være nødt til selv at orientere sig og søge rådgivning, hvis man ikke oplever at få tilkendt den kompensation, man mener at være berettiget til.
Mens Coronaen stadig gør sit indtog, passer døvblindekonsulenterne arbejdet hjemmefra. Hvis du har brug for at kontakte en døvblindekonsulent, er du derfor velkommen til at ringe, Skype eller til at sende en mail eller en sms.
Gang i hjulene
Vi har desværre stadigvæk ikke mulighed for at tage på hjemmebesøg, deltage i fysiske møder og den slags, men der er fortsat gang i hjulene i CFD – Rådgivning. Der bliver bl.a. knoklet for at gøre indhug i det administrative arbejde og projektarbejde, således at den personlige rådgivning med fysisk tilstedeværelse, så vidt muligt, kan få det fulde fokus, når tilstandene i Danmark igen er normaliserede.
Vi fortsætter også planlægningen af flere faglige arrangementer. Fx inviterer vi i maj måned til fagligt netværksmøde for synskonsulenter, hørerkonsulenter og døvblindekonsulenter. Det er spændende om Danmark er åbent igen til den tid. Vi krydser fingre.
Det var en lille hilsen fra mit hjemmekontor (læs stuen), som mine børn i dag har bygget om til en jungle med snublefælder og hajer.
/Trine
Vi anvender cookies for at sikre, at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Klik på "Ok" for at acceptere dette.OkCookies på CFD
