Det bliver en blandet landhandel i denne uge. I sidste uge var der fokus på ensartethed – dansk gennemsnitlig pænhed – og i denne uge er der flere retter på menuen – vi skal have mindre ensartethed og mere farver, hvilket også er meget passende i en december, der har været præget af gråvejr i historisk omfang.

Første “ret” serveres af vores kollega, Eva Toldam, der også har været gæsteblogger her nogle gange. Hun har skrevet et indlæg til en arkitekturblog, der udgives af Det Kongelige Akademi, om beton som byggemateriale i relation til, hvordan personer med funktionsnedsættelser, bruger taktile signaler i hverdagen for at kompensere for deres hørelse eller syn. Bidraget kan læses her. Det spørgsmål som hun stiller er:

Velfærdsstaten er bygget i beton og beton har været med til at levere velfærdsbyggeri til masserne – men hvor stiller det de mennesker som pga. sansetab adskiller sig fra masserne? 

Eva beskriver, hvordan moderne byggeri i beton kan være en sansemæssig ørken for borgere med handicap. De drager nemlig nytte af taktile signaler til at orientere sig. Det kan være rystelser i gulvet eller amdet. Det kan støde ind i de muligheder og prioriteringer arkitekter og bygherrer har, når de bygger og tænker design. Evas pointe er ikke, at vi skal til at bygge elendige bygninger, hvor alt registreres og hvor enhver bevægelse sætter hele bygningen i bevægelser, men at man skal indregne disse takstile oplevelser og intelligent indarbejde dem proaktivt.

Klippeklister på kontoret i Odense

I forlængelse af dette har CFD’s kontor i Odense også fået en make-over, så det er blevet mere tilgængeligt for borgere med erhvervet døvblindhed (og for den sags skyld alle andre også). Thorbjørn, som er facility-manager for CFD Rådgivning, har haft besøg af en konsulent fra IBOS, som er institutet for blinde og svagtseende. De tilbyder en gratis service, hvor man kan få gennemgået de fysiske forhold med henblik på forbedringer, der kan forbedre adgangen for blinde og svagtseende. Det har de gjort i forbindelse med kontoret i Odense.

Gennemgangen af konsulenten fra IBOS pegede på en række konkrete tiltag, der gør kontoret langt mere tilgængeligt og trygt for borgere med synstab. Fx er der kommet folie omkring dørhåndtag. Folien er i en kontrastfarve og gør det meget mere enkelt at se, hvor håndtaget befinder sig. Ligeledes er der tænkt kontraster ind andre steder i lokalerne, og vi har fået en opmærksomhed på lys/kontrast og andre simple greb, som vi helt sikkert vil anvende på vores andre kontorer. Tak til IBOS for de gode råd og tak til Thorbjørn for at få implementeret det.

Corona og døvblindhed

Sidste “ret” på menuen er Corona. Det virker som om, at der nu er ved at være lys forude. Forskellige vacciner er blevet godkendt eller bliver det meget snart. Tallene er jo desværre lige nu meget alvorlige. De vokser med raketfart, hvilket er stærkt bekymrende. Man trækker vejret dybt og håber at det snart lysner. At det værste snart er overstået.

En tanke, der har krydset mig, er, at nogle af de overvejelser som folk giver udtryk for i medierne, i nogen udstrækning er genkendelige som døvblind borger. At man overveje om et besøg er det værd, er en overvejelse, som man nogle gang som døvblind også har. Står omkostningerne ved at skulle besøge nogle, mål med de risici, der er og er det besværet værd, hvis jeg alligevel er træt, når jeg kommer frem? Den isolation, som er blevet pålagt os af virussen, er værd at huske på, er en del af hverdagen for mange med døvblindhed – også i tider, hvor vi andre kan færdes frit og uden risiko. Nu mærker vi alle de omkostninger det kan have, som person og som samfund, hvilket jeg synes er tankevækkende og værd at huske på fremover.

God weekend – god 4. søndag i advent.

/Niels-Henrik