Kategoriarkiv: Fakta og reflektioner

Situationsarkitekt – hvad er nu det for noget?

Erhvervet døvblindhed, Fakta og reflektioner, Unge med usher

Det kan du læse om i en nyligt udgivet artikel i tidsskriftet Social Kritik skrevet af udviklingskonsulent i CFD Eva Juul Toldam. Artiklen er baseret på interviews med syv unge med høretab og syv unge med kombineret syns- og høretab. Du kan læse hele artiklen her, men det kræver dog abonnement: https://socialkritik.dk/

Billede af tidsskriftet “Social Kritik”. Det er i dette temanummer at artiklen er blevet udgivet.

Unge med kombineret syns- og høretab som situationsarkitekter

Ikke alle unge med kombineret syns- og høretab har lyst til at tale åbent om det dobbelte sansetab og hvad det betyder for deres deltagelsesmuligheder. Når de unge ikke taler åbent om de hensyn, der er brug for, hvis barriererne for deltagelse skal mindskes, så forsøger de på anden vis at mindske dem på måder, der ikke sætter direkte fokus på deres funktionsnedsættelse. De gør det ved at agere som situationsarkitekter.

Når man agerer som situationsarkitekt forsøger man at arrangere situationens elementer – de fysiske rammer, de visuelle og auditive indtryk, placeringen af genstande og mennesker – for på den måde at skabe de bedste vilkår for deltagelse. Situationsarkitektonisk ageren handler om at kreere en situation, hvor omstændighederne er mest fordelagtige for den unge og de vilkår, funktionsnedsættelsen giver. For unge med kombineret syns- og høretab handler det om, hvordan der bliver det bedste høre- og synsbetingelser.

Et eksempel er Mia, der har et høretab, som fortæller, hvordan hun, da hun var yngre, synes det var ubehageligt at tage til overnatninger sammen med sine venner, fordi hun om natten skulle tage høreapparaterne af. Nogle få gange deltog hun alligevel i overnatninger, men holdt sig vågen i lang tid for at være sikker på, at de andre sov, så hun kunne tage høreapparaterne af, uden at de så dem. Hun var nemlig bange for at de ville tænke at høreapparaterne var ulækre. Hun sov dårligt til overnatningerne og vågnede tidligt, fordi hun var bekymret for, om vennerne ville vågne før hende og forsøge at snakke til hende, uden at hun kunne høre det. Mias bekymringer var begrundet i, at hun ikke ønskede, at høretabet skulle være det karakteriserende træk ved hende. Hun handlede som situationsarkitekt ved at kontrollere sin egen søvn og dermed sørge for at vennerne ikke opdagede noget anderledes ved hende.

Sofia, der har et kombineret syns- og høretab, handler på anden vis som situationsarkitekt. Hun tænker over, hvordan hun kan kreere den bedst mulige situation, der mindsker udfordringerne ved at have kombineret syns- og høretab:

”…  når jeg starter et nyt sted, så laver jeg altid en aftale med studievejleder eller de der lærere på skolen, om jeg lige kan få lov til at komme og se skolen, før jeg starter ligesom for at få et indtryk af, hvor ligger klasselokalet, og hvor ligger trapperne?”

Det giver hende mulighed for at indprente sig, hvor de forskellige lokationer ligger i forhold til hinanden og samtidig undersøge, hvor der kunne være behov for at øge tilgængeligheden. Sofia handler som situationsarkitekt ved at forsøge at indlære et nyt sted på forhånd og ved at øge tilgængeligheden på det sted. Situationsarkitektoniske handlinger kan således være af vidt forskellige karakter.

Ikke reel ligestilling

At opføre sig som situationsarkitekt kan se forskelligt ud, men betyder, at den enkelte påtager sig et ansvar ved at forsøge at forme situationen, så den giver mindst mulig friktion ift.  funktionsnedsættelsen. Det der ligger bag disse situationsarkitektoniske handlinger er et stort pres på de unge for selv at forvalte funktionsnedsættelsen og for selv at undgå at blive udsat for udelukkelse.

De unge står med et stort ansvar og oplever et pres, fordi det i mange situationer er op til dem selv at sørge for muligheden for at deltage. De unge lever med overvejelser om og afvejninger af, hvornår de skal sætte fokus på deres funktionsnedsættelse og forsøge at få omgivelserne til at tage hensyn og skabe tilgængelighed, og hvornår de selv skal forsøge at tilpasse sig situationen, så de opnår mindst mulig friktion uden eksplicit at rette fokus på det dobbelte sansetab. Det bliver dermed tydeligt, at udover den ekstra indsats det kræver af de unge for at høre og se, så kræver det også en ekstra indsats af dem at kunne blive deltagende.

Nok er der i Danmark formel og juridisk ligestilling for personer med handicap, men så længe unge mennesker med funktionsnedsættelser selv må påtage sig så stort et ansvar for at kunne deltage, er der ikke reel ligestilling.

Mange tak til Eva Juul Toldam, Udviklingskonsulent, CFD Rådgivning, der har skrevet dette indlæg til bloggen. Hvis du er nysgerrig på de udgivelser vi har lavet om unge, der lever med det dobbelte sansetab og/eller høretab, kan du finde en oversigt her: https://www.cfd.dk/viden/raadgivning-og-vejledning/unge-og-hoeretab

Børn og unge som pårørende

Fakta og reflektioner, Pårørende, Stort og småt

I de sidste par indlæg her på bloggen har vi fokuseret på pårørendes involvering og betydning, når en person bliver ramt af erhvervet døvblindhed.

I denne uge, og i øvrigt nok helt uden nogle forbindelse med teamet her på bloggen (formentlig), har Socialstyrelsen lanceret et nyt tema på deres vidensportal, som dækker det sociale område, der handler om børn og unge som pårørende til forældre med et handicap.

Skærmbillede, der viser udsnit af den nye side på Vidensportalen, som drives af Socialstyrelsen

Med temaet ønsker Socialstyrelsen at samle og formidle viden om børn og unge som pårørende. Det gør de under fem overskrifter:

  1. Målgruppe
  2. Indsatser rettet mod børn og unge som pårørende
  3. Barnets og den unges perspektiv på at have en forældre med et handicap
  4. Sociale og psykologisk konsekvenser
  5. Litteratur

Under hver overskrift findes der en grundig gennemgang af forskellige problematikker med referencer til relevant forskningslitteratur. Lige til at dykke ned i og blive klogere af!

Find det nye tema her: https://vidensportal.dk/handicap/born-og-unge-som-parorende

/Niels-Henrik

Nysgerrig på ny viden om rehabilitering, tilbud og forskning om erhvervet døvblindhed?

Fakta og reflektioner, Konferencer, Usher syndrom, , , ,

Det er vel et spørgsmål som de fleste læsere af denne blog kan svare ja til! Og er du en af dem, der svarer ja, så er der nu mulighed for at se eller gense en digital konference, som Eikholt afholdt d. 26. august. Eikholt – hjemmeside her – afholdte konferencen for at fejre deres 40 års jubilæum.

Eikholt er et norsk kompetencecenter, der tilbyder hjælp til personer, der lever med døvblindhed. De udbyder et bredt spektrum af tilbud, og de skriver selv på deres hjemmeside, at hvert år kommer ca. 1/3 af alle personer, der lever med døvblindhed i Norge på Eikholt.

Konferencen rummer både faglige indlæg – bl.a. af professor Claes Möller fra universitetet i Örebro, som beskriver den nyeste forskning i Usher Syndrom – interviews og beretninger med personer, der lever med døvblindhed samt indblik i de værktøjer og modeller som Eikholt arbejder efter og med.

Videoen af konferencen kan findes på Youtube. Adressen er: https://www.youtube.com/watch?v=3kaDa5muzU0&t=527s.

Bemærk dog at tilgængeligheden af videoen er meget svingende. Den er tolket på tegnsprog, men langt fra alt er tekstet, og lydkvaliteten er varierende, så det er en udfordring at følge med uden tekster. Desværre.

/Niels-Henrik

Projekt om opkvalificering af kontaktpersoner er slut

Fakta og reflektioner, Om kontaktpersoners arbejde, Stort og småt, ,

I CFD’s digitale nyhedsbrev kan man lige nu læse, at CFD’s døvblindekonsulenter har afsluttet mere end to års arbejde med det spændende projekt “Opkvalificeringsforløb til kontaktpersoner for mennesker med erhvervet døvblindhed”.

Baggrunden for projektet var et ønske om at lave et uddannelsesforløb for kontaktpersoner, som skulle gøre dem endnu mere kvalificerede til deres arbejde. Projektet var initieret og finansieret af Socialstyrelsen, som også havde lavet rammerne for forløbet.

I projektet skulle vi udvikle et forløb, som bestod af overordnet to dele:
En e-læringsdel samt en del, hvor døvblindekonsulenterne samlede kontaktpersonerne fysisk til undervisning med anvendelse af e-læringsmaterialer – og holdundervisning.

Fem e-læringsmoduler

Nyansatte kontaktpersoner skulle tage e-læringsdelen, inden de begyndte arbejdet. Denne del består af fem moduler om hver sit emne, som giver en introduktion til arbejdet, så kontaktpersonerne har en grundlæggende viden, når de begynder. E-læringsmodulerne tages hjemmefra ved computeren og varer tilsammen omkring to-en-halv time.

Modulerne blev udviklet i et samarbejde mellem døvblindekonsulenterne, som stod for det faglige indhold, og Key2Know, som er specialister i den pædagogiske og tekniske side af e-læring.

Seks modulers undervisning i gruppe og hold

I den anden del underviste døvblindekonsulenterne i seks moduler i gruppe eller i hold. Gruppeundervisningen bestod af to moduler, hvor undervisningen foregik i mindre grupper, og fire moduler som foregik på større hold.

Emnerne var:
• Dilemmaer i forhold til samarbejde og etik
• Synsbeskrivelse og formidling i praksis
• Ledsageteknik i praksis og informationstegn
• Kommunikation i praksis
• Døvblindhed og fysisk og psykisk helbred
• Livsomstilling

En vigtig del af gruppeundervisningen var en række digitale undervisningsmaterialer, som video, øvelser og quiz. Disse blev også blev udviklet i projektet.

E-læring kan ikke stå alene

68 kontaktpersoner har i projektet taget de fem e-læringsmoduler. E-læringsmodulerne er ikke udviklet til at stå alene som undervisning, men skal suppleres og uddybes gennem døvblindekonsulenternes undervisning og supervision. Det er, på trods af Corona, lykkedes døvblindekonsulenterne at gennemføre i alt 81 gange gruppe- eller holdundervisning 11 forskellige steder i landet i projektforløbet.

Evaluering viser stor tilfredshed

I forbindelse med både e-læringen og undervisningen lavede vi en evaluering blandt deltagerne. Og der har været stor tilfredshed. Udbyttet af det samlede kursusforløb har været stort og nye kontaktpersoner har følt sig godt klædt på til at påbegynde arbejde via introduktionen i e-læringsmodulerne. En anden ting, som blev tydelig i evalueringen er, at kontaktpersonerne har et stort behov for at mødes fysisk og få undervisning og udveksle erfaringer med kolleger.

Fremtidig undervisning

Også i fremtiden vil nyansatte kontaktpersoner blive tilbudt e-læringsforløbet, selvfølgelig fulgt op af supplerende undervisning med mulighed for at mødes og erfaringsudveksle med kontaktpersonkolleger. Som vores faglige leder Anette Rud Jørgensen fortæller i nyhedsbrevet, arbejder vi pt. på at finde de bedste løsninger i forhold til fortsat at undervise kontaktpersonerne, på trods af Corona, om end det bliver fysisk eller virtuelt.

Mere information

Du kan læse mere om projektafslutningen, e-læringsmodulerne og evalueringen via dette link: https://www.cfd.dk/om-cfd/nyheder/projekt-om-opkvalificering-af-kontaktpersoner-er-slut
Her finder du også kontaktoplysninger på projektleder Ole E. Mortensen, som du er velkommen til at kontakte, hvis du har spørgsmål til projektet.

/Trine

Vil De vide mere?

Fakta og reflektioner

Det siges, at viden er kapital i dagens samfund!

Så har CFD et godt tilbud til dig.

Vi har netop åbnet en ny sektion på vores hjemmeside, hvor vi præsenterer noget af den viden, som vi anvender i vores arbejde. Sektionen hedder “CFD Viden” og kan findes her: www.cfd.dk/viden.

Billede af Monika Grafik fra Pixabay

På denne side kan man få et indblik i CFD’s arbejde. CFD dækker et bredt område – både, når det gælder borgergrupper, handicaptyper og indsatser. CFD’s tre områder – Rådgivning, Tolkebooking og Sociale Tilbud – har bidraget med tekster til den nye hjemmeside. Siden er opdelt i forskellige områder og teksterne kan også søges frem.

I øjeblikket er der over 60 artikler om emner, som strækker sig fra digital dannelse for personer med særlige behov over CI og døvblindhed til tolkning uden brug af tegnsprog. Der vil løbende blive tilføjet nye artikler. Artiklerne er delt ind i følgende områder:

Pædagogik
Rådgivning og vejledning
Arbejde og uddannelse
Familie og forældre
Psykologi og psykiatri
Tolkning.

En invitation…

Der er flere mål med den nye hjemmeside. For det første skal den tydeliggøre det vidensgrundlag som CFD arbejder ud fra. For det andet skal det synliggøre den betydelige vidensproduktion, der finder sted på CFD. 600 højkvalificerede medarbejdere på det specialiserede handicapområdet giver rig mulighed for at indsigter i forskellige problemstillinger, og det vil vi gerne dele med andre. For det tredje er der tale om en invitation til mulige samarbejder. CFD vil gerne samarbejde med andre om at skabe ny viden til gavn for vores borgere. Det er vores håb, at universiteter, virksomheder, organisationer, styrelser og andre fremover bliver mere opmærksom på denne mulighed. Trine Tangsgaard, chef i CFD Rådgivning, siger:

”CFD tager et, for mig at se, ret afgørende skridt i forhold til at dele viden og skabe viden på nogle meget små specialiserede fagområder. Vi er landsdækkende leverandører på døve- og døvblindeområdet, og vi ligger inde med en stor specialviden, som vi har et ansvar for at dele og udvikle.”

Et første skridt

Det er et positivt første skridt. Og jeg håber at man rundt omkring vil være interesseret i at samarbejde med CFD om at skabe mere relevant viden om bl.a. døvblindhed. Det er der brug for, og jeg savner især forskning, der tager afsæt i borgernes egne oplevelser og erfaringer. Det sker ikke ofte nok og det er en skam – hvem er ellers bedre til at vide noget om livet med erhvervet døvblindhed?

PS Tak til Jyllands-Posten for lån af slogan (i titlen)

/Niels-Henrik