Så blev det 2018 og vi har holdt  juleferie og har fejret nytår og mange af os har været i  andre fysiske rammer end i vores hverdag. Det udfordrer, når akustikken ikke altid  er hørevenlig.

Maden er fremragende, men akustikken elendig

‘Det sted er ikke noget for dig med dit høretab’ , sagde min søn  om det nyåbnede spisested ‘ Det er rigtig svært at kommunikere, også for normalthørende.’

Jeg tog nu derhen alligevel med min mand, hvor vi spiste mere end vi snakkede, men  havde vi været flere om bordet, havde det nok været en dårlig oplevelse; men maden var god!

Universelt design i skolen

Folkeskoler , der har elever med høretab får vejledning og   tips om et godt lyttemiljø og det er sikkert ikke tosset at være elev med høretab på en skole i Fåborg, der er blevet ny renoveret- læs her

Skolens  lærere oplever aflastning og måske kan også lærere med aldersbetinget høretab klare flere år på arbejdsmarkedet.

Skift af arbejdssted

Da jeg for ti år siden arbejdede som konsulent for hørehæmmede oplevede jeg ofte at et arbejdsskift pludselig gav  problemer,fordi  lyttemiljøet blev for dårligt.

Bøger, bøger,bøger og selvfølgelig tæpper  sagde den gamle akustiker altid i gamle dage når vi var på kursus om hørelse-men  bøgerne er der ikke  mange af i de store og åbne  kontormiljøer, hvor al information ligger i computeren. Så hvis ikke bygherre  tænker lydmiljøet  ind, kan indemiljøet blive for dårligt. I min kommune lavede man et fantastisk smukt  og æstetisk rådhus i en gammel fabrik; helt åbent i mange etager, men det gav store arbejdsmiljøproblemer og der måtte  laves alternative  løsninger efterfølgende. At være hørehæmmet medarbejder der i starten  ville nok være  et mareridt.

Jeg husker også en borger  med CI,hvor jeg var med til samtale i et jobcenter med kummerlige lokaleforhold. Jeg måtte taletolke  hele mødet  i nedsat tempo og med min kendte stemme ,så  gik det lige, men han  var forskrækket over at han pludselig hørte så dårligt; det vi i vores fagsprog kalder situeret døv.

God akustik styrker trivsel og læring

står der på Center for Høretabs hjemmeside- ja det gælder os alle. Så stil krav om godt lyttemiljø, hvor du kommer frem  ;jamen da også på det gode spisested!

Kirsten

Vi har indrettet vores samfund  rigtig hørekrævende,  og stilhed er en luksus. Med et høretab har vi da det privilegium, at der er nogen lyde, vi ikke hører uden høreapparat. Hjemme hos mig brokker manden sig over at opvaskemaskine larmer – jeg hører den kun, når jeg står lige ved siden af den;  det suser i brændeovnen, siger han. Det kan jeg heller  ikke høre; men ellers er vi alle på høremæssigt, både når vi kommunikerer med andre og lytter til radio og andre medier.

Bilradio stykker

For en måned siden  gik min bilradio i stykker, og jeg kan hverken høre radio eller lydbøger, som jeg plejer. Jeg plejer at følge med i mange spændende ting og høre efter i mange timer hver uge, når jeg kører rundt på besøg.

Jeg opdagede dog, at det er hjælpsomt for mig med hørepause og kun mit eget selskab og har besluttet, at det indtil videre er mine bevidste hørepauser hver dag.

Decibel konference

Decibel er forældreforeningen for høretab, som i sidste uge holdt konference. I et af oplæggene talte pædagogen om planlagte hørepauser i børnehaven for børn med høretab.

Jeg hørte unge med høretab, der fortalte om den udtrætning, der kom i en travl hverdag med skole og socialt liv

Spise i stilhed?

Jeg har på mindfulness-kursus spist min madpakke i stilhed. Det var befriende ikke at spise og skulle høre samtidig, men bare være og koncentere sig om maden. Det sociale fællesskab og mad hører jo sammen, men ind imellem kunne en stille frokostpause måske give fornyet energi

Dagens hørepause

Jeg tror, at både normalthørende og mennesker med høretab med fordel kunne have dagens hørepause, hvor hverken samtale, musik eller at lytte til information fyldte vores hjerner, højst en susen fra brændeovnen og ens egen vejrtrækning.

Så altså har du husket din hørepause i dag?

Kirsten

Sådan lyder overskriften til en notits i MetroXpress, som jeg læste forleden i toget på vej rundt i landet på besøg.

Jeg kan se at flere aviser har omtalt det fænomen som kaldes ” Musical Ear syndrome.”

En britisk mand med høretab  hørte ifølge avisen  den britisk nationalsang ” God save the Queen” så højt at han ikke kunne sove om natten og klagede over larmen. Sangen var dog kun i hans eget hoved.

Ligesom vi tidligere  har omtalt Charles Bonnet syndrom som giver synhallucinationer til menneske med synstab,  så kan mennesker  med høretab også  få lydhallucinationer.

Jeg kender tinnitus som beskrives meget forskelligt i frekvens og styrke fra person til person, men jeg har aldrig mødt nogen der beskriver musik. Det er heller ikke omtalt i min “Nordisk lærebog i Audiologi” , men det er da godt at vide ,at det kan vores hjerne altså også finde på, når der er rod i høresystemet.

Kirsten

Fra 8. marts 2017 er Oticon ny leverandør af batterier og slanger til høreapparat- og CI brugere i Danmark. Servicen er fortsat gratis! Den bliver betalt af regionerne.

Så nemt er det!

Der er flere måder at kontakte Oticon på. Du kan bestille via internettet på www.batterier.oticon.dk, sende en mail til mailadressen batterier@oticon.dk eller ringe til tlf: 39 17 74 44 på alle hverdage fra kl. 8-16.

Hvis du foretrækker almindelig post, så kan du få et bestillingskort på høreklinikken. Det skal du udfylde og sende.

Ordrer som er modtaget af Oticon inden kl. 12 bliver sendt med posten samme dag og direkte hjem til dig.

I nogle kommuner kan høreapparat- og CI brugerne selv afhente batterier og slanger på et lokalt udleveringssted. Dit lokale kommunikationscenter kan informere dig, om det er en mulighed i din hjemkommune.

Høreomsorg

Hvis du har brug for hjælp til at vedligeholde dine høreapparater pga. dit synstab, så tilbyder nogle kommuner hjælp til rens af høreapparat og øreprop, skift af slange og anden relevant vedligeholdelse afhængigt af høreapparattypen og fabrikatet.

Det vil ske i ved hjemmebesøg af en høreomsorgsmedhjælper 2-4 gange om året.

Dit lokale kommunikationscenter kan informere dig, om det er en mulighed i din hjemkommune. I nogle kommuner er det hjemmeplejen, der varetager denne opgave.

Malene

Stol ikke blindt på høreapparatreklamer! Selvom høreapparater rent teknologisk bliver bedre og bedre, så kan de ikke give hørelsen tilbage. Det bør både personen med høretab og omgivelserne være klar over og indstille forventningerne efter.

Desuden er det hårdt arbejde at få nye høreapparater. Det kræver tid og tålmodighed at vænne sig til ny lyd. Det suger ekstra energi og trætter.

Reklamer fortæller aldrig den fulde sandhed

Jeg har lige set en reklame for høreapparater, der var lagt ud på Facebook. Det provokerede mig, at de medvirkende høreapparatbrugere blev fremstillet som ualmindeligt lykkelige. Smukke. Aktive. Tilsyneladende uden høremæssige begrænsninger.

De gik til koncerter, spillede golf, klatrede i bjerge, var sammen med børn/børnebørn og have rødvinsmiddage med vennerne. Flertallet var yngre folk, men der var også “gråsprængt gråt guld” og slet ingen gamle mennesker.

Reklamer som denne skildrer ikke et almindeligt hverdagsliv hverken for normalthørende eller for høreapparatbrugere. Den viser måske elementer, som vi kan genkende os selv i – men den viser snarere det liv, som mange ville synes var attraktivt at leve i et eller andet omfang. Altså hvis vi ikke var begrænsede af fx tid, penge, måske et syns- og høretab eller andet.

Hav realistiske forventninger

Jeg kan lige så godt sige det, som det er. Høreapparater er en kæmpe hjælp. De gør en afgørende forskel i hverdagen, men har også deres begrænsninger. Hørelsen bliver aldrig normal igen.

Selvfølgelig kan personer med høre- og synstab gå til koncerter, spille golf, klatre i bjerge, være sammen med børn/børnebørn og have rødvinsmiddage med vennerne. Det er bare mest sandsynligt, at de kun hører dele af, hvad der bliver sagt. Det er mest sandsynligt, at de oplever sig begrænsede i forhold til kommunikation.

Hvis forventningerne er indstillet på det, så er det nemmere at acceptere begrænsningerne og nyde livet trods alt. Det er min erfaring efter mange års arbejde med høreapparatbrugere.

Høreapparaterne kan ikke rette op på et skelnetab. Det er den del af høretabet, hvor lydkvaliteten er ramt. Det der gør, at lydene er sværere at skille fra hinanden. De flyder sammen. Er utydelige. Og i baggrundsstøj kan det være umuligt at høre og følge med, når heller ikke synet kan hjælpe og mundaflæse.

Vær tålmodig og udholdende

Samtidig vil jeg sige, at det er en god og vigtig ting at være en kritisk høreapparatbruger. Der kan være brug for mange efterjusteringer, før lyden er så god og behagelig, som den kan blive. Det er de forskellige høreapparatudbydere forberedte på.

Det er ofte en lang proces på flere måneder, før ørerne og hermed også hjernen har vænnet sig til den nye lyd i høreapparaterne. Tid. Tålmodighed. Udholdenhed. Det er en svær øvelse. Øget træthed og energitab hører med i processen. Forhåbentlig er resultatet godt i sidste ende, så det er anstrengelserne værd.

Malene