Kategoriarkiv: Høretab

Specialer – kan det bruges ude i samfundet?

Idag bliver rigtig mange unge  uddannet på universitetet på en lang videregående uddannelse, der gør dem til kandidater. Den sidste hurdle er SPECIALET.

Hvad kan det bruges til?

På mine lange køreture rundt i landet som konsulent for CFD, hopper jeg jævnligt ind i et program,hvor forskellige specialer med  sære emner fremlægges.Det viser sig ofte at  den viden, der er kommet frem, faktisk bliver brugt i relevante sammenhænge og ofte har kandidaten selv en personlig vinkel på emnet.

radio-was-new-free-license-cc0-980x661   Foto af gamle  radioer

Lydopfattelse hos voksne CI-brugere

En nyuddannet cand. mag. i audiologi er således en af de 1100 voksne CI- opererede i Danmark, der klarer sig rigtig godt høremæssigt. Maria Wichmann Christansen holdt på Vingstedkurset i august et oplæg om  sit speciale og også om sig selv som  “vellykket” CI-bruger.

Da hun selv havde store problemer med at høre  fra højtalere fremfor naturlig tale,lavede hun en lille  undersøgelse af en gruppe ,der alle var  CI-opereret på begge ører.Det betød meget, hvordan højtalerens kvalitet var,men det der var mere interessant i mine ører, var den udtrætning der sker,når man skal lytte til højtalere og i mange komplekse lyttemiljøer. Maria brugte et hørepædagogudtryk “Listening effort”; altså at  lytning under mange forskellige forholder anstrengende.Maria fortalte også meget personligt om den udtrætning hun som studerende har oplevet. “Man kan ikke se det på mig”

Uddannelse, beskæftigelse og jobtrivsel blandt CI-brugere i den erhvervsaktive alder

hedder en lige udkommet rapport skrevet af Sara Lea Rosenmeier og Niels-Henrik Møller hansen,Rådgivende Sociologer(Støttet af Oticonfonden 2016). De har lavet en  omfattende undersøgelse af trivsel  som er spændende læsning. Jeg har ikke fordybet mig nok i det enndu,men det jeg kan se er, at vi professionelle må blive bedre til at beskrive den funktionsnedsættelse, man kan have  i krævende lyttesituationer , så man evt. kan få den kompensation,der findes i lovgivningen både i uddannelse og på job og kan holde de mange år på arbejdsmarkedet.

Mig selv

Som jeg jævnligt har nævnt i mine blogindlæg ,har jeg et lille høretab og det gik op for mig på Vingstedkurset, at jeg ikke længere magter at skrive notater på sammen måde, som da jeg var bedre hørende. Jeg er begyndt at grue for,når det er mig ,der skal skrive referat på jobbet, en opgave jeg gerne  og ofte påtog mig engang.

Blot en lille hørenedsættelse  plus en synsnedsættelse, så vil du være på vildt overarbejde i den funktion. Selvfølgelig kan du,men energiregnskabet vil nok ikke se godt ud og ingen af os  skal slide så meget med uddannelse og job, at der ikke er mere energi tilbage, når vi kommer hjem til familien!

Nå ja.. det er godt, når specialer kan bruges “ude i samfundet”

Kirsten

 

Høreapparatbrugeren i centrum

Den 24.-25. august 2016 deltog Kirsten  og jeg i det årlige Vingstedkursus for medarbejdere i hørerehabiliteringen.

“Bruger-centreret praksis” var den røde tråd i de foredrag, som vi lyttede til. Og hvad betyder så dét? Helt forenklet er både forskere og hørekonsulenter optagede af, at den enkelte person med høretab skal kunne leve så normalt et liv som muligt og have en høj livskvalitet – til trods for de begrænsninger, der er uundgåeligt er forbundet med høretabet. Der blev talt en del om det store energitab og den træthed, som personer med høretab oplever i hverdagen.

Forskere indenfor høreapparatindustrien arbejder på, at fremtidens høreapparater (et godt stykke tid ude i fremtiden) i langt højere grad skal kunne tilpasses individuelle ønsker og behov. Ved brug af sensorer der registrerer hjernens signaler om, hvad brugeren ønsker at lytte til, vil høreapparaterne automatisk kunne skrue op for en ønsket lydkilde og ned for uønskede lydkilder. Høreapparaterne vil desuden kunne kobles op på eHealth og registrere fx puls, temperatur, fysisk aktivitet og anvendelsen af høreapparaterne, hvis brugeren ønsker det.

Hørekonsulenter fra landets kommunikationscentre holdt foredrag om dialog, brugerinddragelse og aktiv deltagelse. Der var et ønske om at blive bedre til at spørge ind og lytte til den enkelte bruger. Det kunne fx være ved brug af billedmateriale i samtalen. Der var specifik fokus på, hvordan vi kan blive bedre til at møde tosprogede brugere med anden etnisk baggrund.

I pauserne havde vi mulighed for at få de nyeste høreapparater og høretekniske hjælpemidler i hænderne, og CFD Rådgivningen var repræsenteret med en stand. Vi fik mindet vores samarbejdspartnere om, at de skal huske at spørge ind til synet hos de høreapparatbrugere, som de møder i deres praksis.

Vingsted   Jeg står  ved vores stand på Vingstedkursus

Malene ( som  i fremtiden vil lave flere indlæg på bloggen)

Det giver noget vand at blive klar på sig selv

Sådan sagde vores supervisor forleden meget klogt, samtidig med hun huskede os på ordet “PYT” .

Som konsulenter i CFD rådgivning får vi heldigvis supervision, så vi kan vende de ting , der undrer og /eller slider på os i vores hverdag. At møde mennesker i svære perioder i deres liv og arbejde under de vilkår vores sociallovgivning giver, kræver styrke og forståelse af vores egen måde at være faglige på og den personlighed vi har.

Vi skal  som konsulenter også undervise og supervisere vores kontaktpersoner. Noget af det vi har arbejdet med  sammen med kontaktpersonerne er

POSITIONSBLOMSTEN

positionsblomst

Vi har mange positioner i vores relationer til andre mennesker og det kan billedligt  vises med en blomst . Nogle af blomsterbladene vil og skal  vi måske slet ikke have. Det er vigtigt at blive bevidst om det .

Somme tider kan det dog give noget vand at blive klar på sig selv, som vores supervisor , psykolog Susanne Have så udtrykte det forleden. Det gav mig endnu  et puf til at tænke over  på ,hvilke blomsterblade jeg skal lade flyve i mit arbejde.

Jeg har et lille høretab, som jeg  gang på gang glemmer, udfordrer mig og mest  i fremmede omgivelser. Jeg bliver så træt, når der ikke er teleslynge, selvom jeg sådan set godt kan høre. Forleden  var jeg til en temadag , hvor jeg valgte  gå , da der skulle  til at være debat .

Det var godt at jeg gik, fordi jeg kunne ikke koncentrere mig mere, og det var godt i stedet at gå en tur, da jeg kom hjem. Men der skulle lige tudes lidt over at jeg ikke kunne mere, selvom debatten sikkert gik fint uden min mening om emnet. Den position behøver jeg egentlig  ikke for at passe mit arbejde som konsulent.

Jeg  er faktisk nu mere klar på , at det er OK at prioritere sin energi som hørehæmmet og ikke gå over sin grænser. Det er så let at rådgive andre om, men det giver altså noget vand at blive klar på sig selv.

Men så blev blomsten vandet:-)

Kirsten

Træning og tålmodighed

Nina  Nina

Nina Ernst Jensen er sammen med Hanne Vestergaard Ottesen med i vores følgegruppe til projekt  ” Kom igen!”. De er  repræsentanter for Foreningen af Danske Døvblinde FDDB og er begge meget aktive i foreningsarbejdet.

Hanne fortæller i blogindlægget “Ud af stilheden” en grum julehistorie, men også om træning og tålmodighed inden hun kunne bruge sit CI til at høre med. Hun understreger, at ikke alle med CI får så godt udbytte, som hun har haft.

Nina følges  i udsendelserne “Ud af stilheden” ,afsnit 2. Inden operationen har hun meget store udfordringer med at kommunikere med sine to drenge; en lille og en stor. Hendes hørelse er også faldet over tid og den store kan huske livet med en mor, der kunne kommunikere ubesværet på tomandshånd.

Hun er bestemt også skuffet ,da hendes CI bliver tilsluttet, men efter nogen tid  kan hun skelne ordene og vi ser, at hun kan tale med sine drenge og endog i mobiltelefon. Nina er tosproget  med tegnsprog og tale og har  skiftet mellem de to sprog afhængig af situationen. Da hun kommer til vores første følgegruppemøde, vil hun gerne have  tegnsprogstolk ,da hun ikke har mødt  os fra CFD og repræsentanten fra Socialstyrelsen før, men efter kort tid oplever vi i gruppen, at hvis vi taler en af gangen , tydeligt og  ind i mellem med lidt støttetegn, kan Nina følge med på dansk og foretrækker det.

Nina og jeg får en snak på Facetime om hendes forløb. Hun kan nikke genkendende til Hannes beskrivelse om træning og tålmodighed.

Nina er født hørehæmmet  og har som voksen fået konstateret Usher 2 og der er lyde hun aldrig tidligere har hørt. Hun har ikke på helt  samme måde kunne bygge på lyd-erindringer som Hanne. Hendes hørelse faldt, så hun blev næsten helt døv.

Hun valgte at få CI på begge ører samtidig og det krævede tålmodighed fra omgivelserne . Alle sagde at det var så fantastisk  og nu kunne Nina høre igen, men sådan var det jo ikke hele tiden og det kunne være svært at stå i. Nina kunne klare sig i dialog på tomandshånd, men med baggrundsstøj  kunne hun ikke skelne ordene.

Det bliver hendes hjerne dog bedre og bedre til. Hun gik ikke længe hos hørepædagogen, fordi det gik hurtigt fremad. Hun udfordrer sig hele tiden, lader være med at mundaflæse; tager til koncerter,kan følge med i  danske tegnefilm og dele det med sin søn( den lille). De har også for første gang været i biografen og se en dansk børnefilm.

Men hun bliver træt. En hel dag i Zoo, hvor hun bliver bombarderet med lyde og også skal færdes med sit indskrænkede synsfelt, så er hun færdig.

Det hørte jeg godt

Ninas CI- operation er gået særdeles godt og forleden sagde Nina mor noget i et rum og Nina svarede  fra et andet: Nina fortæller, at hun stoppede op og  tænkte” wauw”. Tænk at min mor nu oplever at kunne kommunikere med mig på afstand. Det er  altså muligt når  teknik og hjerne kan samarbejde om at lave  meningsfuld lyd.

Hanne oplevede dog med sin grumme julehistorie at blot 14 dage uden lyd, gav en lyddoven hjerne, der skulle trænes op igen.

Både Hanne og Nina betoner altså at træning og tålmodighed er nøgleord, når man har CI, at der er store forskelle på udbytte,  og at man aldrig bliver normalthørende.

Nina er i øvrigt i ugebladet Hjemmet i marts med sin historie

Hjemmet

God Påske!

Kirsten

 

 

 

“Ud af stilheden”

I øjeblikket sender TV 4 fire programmer  der hedder ” ud af stilheden”. Det handler om mennesker, der får indopereret et CI ( Choclear Implantat). Det er et avavceret høreapparat, som svært hørehæmmede og døve kan få gavn af.

Det er meget individuelt, hvor meget man får ud af en sådan operation. det fortæller Hanne Vetsergaard Ottesen om i nedestående interview. Hun fortæller også hvor svært det er, når implantatet går i stykker.

Hanne giver også et bud på hendes selvforståelse med og uden implantat.

Du kan høre Hannes interview ved at følge nedestående link

Interview med Hanne

Hvis du ikke har set tv udsendelsen kan du finde den på siden

http://www.dplay.dk/ud-af-stilheden/

Else Marie