Kategoriarkiv: Ligestilling

Hvem har magten?

Connie Møller

I den kommende periode vil I her på bloggen blandt andet kunne læse forskellige indlæg fra døvblindekonsulenterne. De vil på forskellig vis tage os med i deres dagligdag og give indblik forskellige aspekter af deres arbejde og refleksioner fra deres praksis. Dette første “efter ferien indlæg” er skrevet af Connie Møller. Connie er døvblindekonsulent på CFD’s kontor i Aarhus.

Hvem har magten?

Dette udsagn kunne man jævnligt høre hjemme hos mig, dengang mine børn boede hjemme. ”Magten” var et synonym for fjernbetjeningen. Jeg ved slet ikke, om fjernbetjeningen kaldes dette længere. Men magten, den findes.

I det følgende tager jeg jer med på et lille kig ind i en undervisningsgang, hvor jeg som døvblindekonsulent underviser nogle dygtige og reflekterende kontaktpersoner:

Min kollega og jeg afholder undervisning for kontaktpersonerne for borgere med døvblindhed i Region Midt/Nord. Denne gang skal vi tale om magt. Solen bager, der er varmt i mødelokalet på aalborgkontoret. 12 kontaktpersoner er samlet til undervisning og sparring. Den sidste gang inden sommerferien. De sidder med en lille gule post-it blok, som de har fået udleveret. Stille sidder de for sig selv. De har fået opgaven: Hvad er magt for dig? De har fået to minutter til at tænke over det. Jeg kan se, at de tænker, så det knager. Nogle skriver meget, nogle lidt og andre venter lidt.

”Putin, Coronarestriktioner, at bestemme, Hitler, omsorg”. Læste de højt fra post-it-sedlerne. Relevante og gode bud på, hvordan magt kan se ud.

Hvorfor snakke om magt med kontaktpersoner?

Magten ligger i aktiviteten. Det er en relationel størrelse, som indskriver sig i relationen mellem mennesker, siger Foucault. Han var en fransk filosof og idéhistoriker (1926-84).

Det pokkers vigtigt, at kontaktpersonerne er opmærksomme på dette fænomen. Især, fordi der er tale om at være ansat hos personer, som har et dobbelt sansetab, nemlig nedsat syn OG nedsat hørelse.

En kontaktperson er ansat til, populært sagt, at være en borgers øjne og ører. De skal blandt andet synsbeskrive. En synsbeskrivelse, finder sted, når en person, beskriver for eksempel et landskab, et møde med et andet menneske, trafikken eller noget andet, som vedkommende ser for sig for en anden, som ikke kan se. Men man kan ikke synsbeskrive alt. Det vil tage alt, alt for lang tid. Man må derfor udvælge det rette at fortælle. Dette er et eksempel, hvor magtforholdet og aktiviteten bliver tydelig. Det kan nemt blive op til den seende at afgøre, hvad der skal synsbeskrives, og hvad der skal undlades.

Kontaktpersoner har en uhyre vigtig funktion i forhold til at synsbeskrive, så personen med døvblindhed ikke føler sig isoleret og går glip af en masse kommunikation og information.

I vores undervisning af kontaktpersoner, lægger vi vægt på, at et godt samarbejde mellem en person med døvblindhed og en kontaktperson i høj grad er båret af dialog. Særligt afstemning af hvor meget og hvad den enkelte ønsker at få synsbeskrevet, er yderst vigtig. Man kan næsten tale om at give magten til personen med døvblindhed – for at blive i den terminologi.

”Magt kan også være omsorg”, siger jeg

Jeg kan se, at de tvivler. Jeg er nødt til at underbygge min påstand med et par eksempler:

 En borger med døvblindhed og en kontaktperson er ude at gå. De skal krydse en vej. Pludselig dukker der en elbil op. De havde ikke hørt den i første omgang og pludselig var den der. Kontaktpersonen hiver hårdt personen med døvblindhed armen, så vedkommende ikke kan gå. Kontaktpersonen tilbageholder borger ”mod sin vilje”

De får et andet eksempel:

En borger og en kontaktperson er ude at handle. Kontaktpersonen hører at to børn sidder og snakker om, at den borger vedkommende følges med, ser sjov ud. Borger spørger: Hvad siger de? Kontaktpersonen nænner ikke at sige, hvad de sagde, så vedkommende svarer, at de vist snakker om noget, der er sket i skolen.

Med afsæt i disse eksempler har vi en god drøftelse af, hvordan hver enkelt vil reagere. Vi kom rundt om, hvornår der er tale om omsorg og omsorgssvigt, etik og at man ikke kan finde en facitliste til kontaktpersonernes dilemmaer i hverdagen. Sammen ser vi på magten som en størrelse, der ligger i vores handlinger. Vi får øje på, at magten ikke kun ligger hos den seende og hørende kontaktperson. Den kan også ligge hos personen med døvblindhed.

Magt i samfundet

”Den diskursive magt og den strukturelle magt”, var vi også inde på. Sammen tog vi et blik på, hvordan samfundet gennem tiden har kategoriseret mennesker, og hvordan forskellige kommuner kan have forskellige regler for deres kontaktpersoner, som så har indflydelse på, hvordan en person med døvblindhed skal tilrettelægge sin hverdag.

Hvad kom der ud af det?

Kontaktpersonernes engagement i diskussionen fortalte mig, at dette emne er interessant og vanvittigt vigtigt. Det fortalte mig også, at det ikke kan understreges nok, at dialogen i samværet og samarbejdet er vigtig. At vi, døvblindekonsulenter, sikrer, at både personerne med døvblindhed får den støtte, de har brug for, og at kontaktpersonerne er klædt godt på til opgaven. Vi kunne ikke give kontaktpersonerne en facitliste, men åbne deres øjne for magten som en størrelse, der ikke eksisterer i sig selv, men i aktiviteter og i handlinger.

Ny artikel: Den hemmelige paragraf med den store betydning

Over på cfd.dk er der netop udkommet en ny faglig artikel, som vi lige vil omtale her. Artiklen sætter fokus på muligheden for at borgere med erhvervet døvblindhed kan få en kontaktperson, men at denne ret ofte er ukendt rundt om i landets kommuner og derfor ikke bruges nok.

Formålet med kontaktpersonordningen er at tilbyde en særlig form for hjælp, som kan medvirke til at bryde den sociale isolation, som personer med erhvervet døvblindhed ofte oplever.

I omtalen af den faglige artikel beskrives det på følgende måde:

I lov om social service findes en paragraf, som har stor betydning for mennesker med kombineret syns- og høretab. Den giver ret til en kontaktperson for mennesker, der er funktionelt døvblinde.

Paragraf 98 hedder den og den er trods sin store betydning ikke nødvendigvis så kendt ude i landets kommuner.

Nogen kalder den ligefrem for den hemmelige paragraf. Det er en skam, vurderer en socialrådgiver, en ældre kvinde med kontaktperson og en af CFD Rådgivnings døvblindekonsulenter.

Kontaktpersonen kan på den korte bane være en stor hjælp i dagligdagen og på den lange bane kan kontaktpersonen også være med til at mindske risikoen for livsstilsygdomme, fordi han eller hun ofte er nøglen til, at mennesker med kombineret syns- og høretab/døvblindhed kan føre et aktivt liv trods den alvorlige funktionsnedsættelse.

Der er således både store menneskelige og samfundsmæssige gevinster ved kontaktpersonordningen, hvilket gør det vigtigt at udbrede opmærksomheden på ordningens eksistens.

Den faglige artikel kan læses her: https://www.cfd.dk/om-cfd/nyheder/den-hemmelige-paragraf–med-den-store-betydning

Relevante ressourcer

Kontaktpersonordningen er særlig for borgere med erhvervet døvblindhed. Det er individuelt hvad en kontaktperson bruges til. I det følgende vil vi pege på nogle steder, hvor du kan få mere viden om ordningen, dets indhold og alt det praktiske ved ordningen – for der er faktisk ret meget, der skal være på plads i den forbindelse.

Vil du vide mere om ordningen, så har Social og Indenrigsministeriet en fin beskrivelse: https://sim.dk/arbejdsomraader/handicap/personlig-stoette/doevblinde/

Vores kollega, Kirsten Washus, har også lavet en beskrivelse af kontaktordningen, som giver et godt blik på hvad det egentligt er for en størrelse. Blogindlægget: Taffeldækkerassistent eller sætter fokus på nogle af elementerne ved kontaktpersonordningen.

Og er du nysgerrig på alle detaljerne ved kontaktpersonordningen – ansættelse, opgaver mv. – har CFD udarbejdet en håndbog med veledende retningslinjer for kontaktspersonordningen for borgere med erhvervet døvblindhed. Den kan findes her: https://www.cfd.dk/cgi-bin/uploads/media/pdf/R%C3%A5dgivning/Faktaark/kontaktpersonh%C3%A5ndbog%202019.pdf

/Niels-Henrik

Endnu en mærkedag og en cyklist med Usher

I forrige uge var der synsdag, som Niels Henrik skrev om og bloggen kunne være fuld af mærkedage hver uge, vi kunne følge med i. Personlig er jeg ikke specielt vild med mærkedage – MEN  ideen er jo god til at skabe opmærksomhed på en bestemt sag!

En anden ide som er kommet frem for at skabe opmærksomhed og midler er udholdenheds og – sportspræstationer: At cykle til Paris med team Rynkeby og samle penge ind til børn med kræft er kendt af os alle.

Deafblind Challenge

Vi har siden starten af cfdblogger.dk fulgt den svenske blogger Thorbjørn Svenssons blog og refereret til ham flere gange. Han kæmper for ligestilling og rettigheder til hjælp i hverdagen, at forlige sig med sine vilkår , se muligheder og skabe opmærksomhed og ligestilling for mennesker med Usher, ja alle døvblinde.

Forrige sommer krydsede han Øresund i havkajak.

Vores  kollega Jesper Hårdell gjorde os forleden opmærksom på at Thorbjørn lige nu kan følges i en serie på cykeltur fra nord til syd på svensk TV.

Foto af skærmbillede fra serien

European Deafblind Day

Foto af statue
af landsoldat ved volden i Fredericia

Lige i dag er der så en mærkedag ,som jo (også) er vigtig. Her i Fredericia hvor jeg sidder i dag og kan kikke over på Landsoldaten fra kontoret, blev European Deafblind Union EDbU stiftet i 2013 med en dansker Ove Bejsnap som første formand.

I dag d. 22. oktober kører EDbU og det kroatiske døvblindeorganisation et webinar om døvblinde kvinders eller vel snarere manglende rettigheder: DeSIGNed Europe for Deafblind Women.

Så der cykles, løbes og tales for opmærksomhed på døvblindes ret til et meningsfuldt liv. Det håber jeg interesseorganisationer og enkeltpersoner bliver ved med at have kræfter til trods Coronaens skygger!

Kirsten

Back in business- i en Coronatid

Så begynder en hverdag så småt at indfinde sig i Danmark og nu kommer varmen selvfølgelig, som den plejer, når børnene har første skoledag. Men alt er altså stadig ikke helt, som vi kunne tænke os.

Mundbind

I ser her min faglige leder Anette Rud Jørgensen i toget på vej til mine kolleger i København i går. Mon hun er sur eller glad- en kollega syntes hun lignede en gangster -en anden spurgte, om hun måtte sige, at Anette så farlig ud.

Et er, at ord og stemmestyrken bremses i mundbindet, noget andet er, om man aflæse alle de informationer som mimikken giver os i en dialog, så dialog lykkes uden misforståelse og konflikt? Et gangsterlook er nok ikke befordrende for den gode dialog….

Det vil vise sig, for noget tyder på, at vi også her i Danmark må i gang med at bruge mundbind i langt flere situationer, end vi havde forestillet os, da Danmark lukkede ned i foråret.

Plexiglasskærme

Jeg har vænnet mig til at aflæse og forstå folk bag plexiglasskærme nu og så alligevel. Sekretæren hos fysioterapeuten forleden sagde selv, at hun skulle huske at tale højere og tydeligere med skærmen for. Jeg kunne overhovedet ikke forstå, hvad hun sagde i første omgang!

Afstand

Det er også nødvendig med afstand med den ‘onde virus’ iblandt os. Jeg synes ikke den Coronavirus er fair og slet ikke for de borgere, jeg igen er rundt og besøge. Det er for os alle lidt utrygt at vende tilbage til arbejdslivet og utrygt at erfare, at afstand til det meste af den øvrige verden stadig er nødvendig, men vi har nok glemt lidt over sommeren, at afstand og sprit stadig er et must i vores hverdag. Og det giver bare  meget større syns og høremæssige udfordringer for dem, jeg møder i mit arbejde.

Information og medier

Jeg er nok ikke den eneste, der kunne drømme om mere håndfaste udmeldinger uden for meget bavl og mange melleregninger i vores medier f.eks. om den kollektive trafik,skoleliv og kulturoplevelser. Her bliver tilgængelighed for folk med handicap også nemt glemt.

Nå men “back in business” med sprit og afstand og ind imellem mundbind.

I næste uge starter Trine Uldall og jeg på vores Danmarksturne med interviews til rehabiliteringskurset ‘Kom igen! 21’.

Er du mellem 25 og 65 år, har et syns – og høretab og har mod på at deltage, så kontakt os endelig og vi laver en aftale om besøg .

Kirsten

Den taktile sans i Coronaens tid og lidt om § 98

Hænderne bliver i hvert fald sprittet af og den taktile sans- berøringssansen, der på så mange måde kan kompensere for syn og hørelse er sat på en hård prøve i disse tider, hvor vi helst ikke må berøre ting og sager i det offentlige rum.

En vigtig kronik

Derfor er dagens kronik i dagbladet Information vigtig at læse for alle dem, der ønsker have et lige samfund også under en pandemi. IKT-konsulent Birgit Christensen og fok der arbejder med at udvikle smart teknologi i et dansk forskningsprojekt kaldet Blindtech har skrevet en flot kronik om udfordringerne lige nu og muligheder. Så måske kan fremtidens teknologi og samfundets opmærksomhed gøre det lettere rent praktisk at leve med synstab.

Se debatindlægget her– Information har gjort Coronarelateret stof gratis at læse på nettet.

Kontaktpersonordning

foto fra chaufførsædet en junidag på job

Nogle af de opgaver som jeg har gang i nu, hvor der er åbnet op i samfundet for besøg hos borgere er at udrede behovet for kontaktperson,hvis man er funktionel døvblind. Servicelovens § 98 er unik i verden, fordi en kontaktperson bliver øjne og øre og kan synsbeskrive også med haptiske signaler, der ,hvor der ikke må berøres i i vores samvær i det offentlige rum.

Trods det umiddelbart syner som afhængighed af et andet menneske, har jeg gennem mine mange år som konsulent erfaret at selvstændighed og ligestilling vokser med denne mulighed…. nøjagtig som tegnsprogstolkning skaber mere lige muligheder for tegnsprogede døve i vores samfund.

KIM

KOMMUNIKATION- INFORMATION-MOBILITET

Når en borger er væsentlig ramt på disse tre områder, som vi for nemheds skyld kalder KIM, når vi laver oplæg om døvblindhed på, så er det er ordning, der kan bruges for rigtig mange af de borgere jeg møder i mit arbejde.

For 80 % af kommunerne i Danmark udreder CFD rådgivning om borgeren er døvblind og hvilke behov for § 98 kontaktperson, der er.

Det er det mit næste besøg drejer sig om. Vi har udredt at borgeren er funktionelt døvblind. Nu skal vi udrede behovet og jeg skal hjem på kontoret og lave en ansøgning til borgerens kommune i morgen.

Pausen i skyggen på P-pladsen er slut. Jeg må videre i programmet

Kirsten