Vi vil alle gerne selv bestemme, hvad vi kaldes og gennem de mange år, jeg har arbejdet i syns og høreverdenen, har jeg lært at der er mange måder at se sig selv på.

Jeg er ikke mit høretab

Jeg har et høretab og vi professionelle er også  efterhånden vænnet fra at skrive at folk er syns og hørehæmmede eller døvblinde. Vi skriver i stedet at en ‘borger’ har et ‘dobbelt sansetab’, eller har et ‘alvorligt kombineret syn sog høretab’ eller lever med ‘døvblindhed som livsvilkår’ osv.

Vi bestemmer selv vores kulturelle tilhørssted og det er en rigtig vigtig rettesnor for os i CFD rådgivning at værne om denne menneskerettighed.

Det er jo et arbejde vi sammen skal gøre- ikke kun i vores lille verden, men jo generelt når vi omtaler andre kulturkredse og andre menneskers kønsidentitet.

Døvblindhed

er et voldsomt ord for nogle og for andre en markering af, at det er de livvilkår man har i mange af hverdagens gøremål, men man er ikke sin døvblindhed. Og  vil du  i nogle sammenhæng signalere noget om ‘et dobbelt sansetab’ har FDDB en række badges som I ser på fotoet foroven .Vælg selv  hvilken fisk du vil være…. i dag:)

God weekend

Kirsten

Altså… jeg er rigtigt dårlig til at følge mærkedage for dit og dat globalt f.eks.  fra FN, men desværre også privat!

International handicapdag

var det d. 5. december, opdagede jeg i dag. Fokus var på handicap og uddannelse  i Handicaporganisationernes  Hus med  statsminister  og kongelige inviterede til at markere dagen.

 Formand Thorkild Olesen på trappen i Handicaporganisationernes Hus

Handicappolitisk er  det nedslående at færre med handicap gennemfører en uddannelse. Der er ikke så svært at få hjælpemidler og tolk bevilget  til uddannelsen, men rummelighed  og støtte – altså det man også kalder inklusion – kan mangle  mange steder i uddannelsessystemet. Glædeligt er det derfor, at der faktisk er politisk opmærksomhed på at følge handicapkonventionen og vende udviklingen, så flere borgere med funktionstab bliver inkluderet.

Op ad bakke

Jeg så i går en historie i nyhederne om en svagtseende medicinstuderende, der  ikke måtte bruge sin Zoomtekst på pc til eksamen. Og mange studerende med høretab får afslag på handicaptillæg, selvom de ikke rent energimæssigt kan påtage sig erhvervsarbejde ved siden af studiet.

Så  det er stadig op ad bakke for mange  og lidt langt fra de festlige ord om at vende  udviklingen, så flere mennesker med handicap får uddannelse og job.

Undersøgelse om vilkår og trivsel for unge med handicap og funktionsnedsættelser

Jeg opdagede så i Handicappede Studerende og Kandidaters (HSK) nyhedsbrev en undersøgelse, jeg faktisk godt kunne huske, at jeg havde læst om før.

Så er du mellem 16-36 år og har syns og høretab, kan jeg kun opfordre dig til at deltage i

undersøgelsen

og være med til at få mere  forskning på området til  glæde for alle, så vi måske alle kan få lige muligheder i uddannelse  og job i vores samfund.

Kirsten

Svenske Torbjørn Svensson, der har egen blog  om sit liv med Usher, satte sig sidste fredag for at krydse Øresund fra Helsingør til Helsingborg  i havkajak!

 fra Helsingør dagblad d 25.maj 2018

Med sponsorstøtte og den rigtige syns og hørestøtte kunne Thorbjørn  padle de 4,5 km og ankomme ved Dunkers kulturhus sidst på fredag eftermiddag. Vejret var, som det jo er for tiden  i vores del af verden, flot  og solrigt og turen gik godt.

Thorbjørns ærinde med sit projekt har bl.a.  været at skabe opmærksomhed om livsvilkår med Usher og flere medier var på pletten.

At være døvblind

Thorbjørn beskriver på sin blog og ved oplæg rundt omkring i det nordiske faglige netværk  de  udfordringer, der er med at få myndighederne til at forstå, hvilke behov for støtte , der er for at leve et aktivt, frit  og selvstændigt liv som døvblind ikke mindst som forælder.

Fra bloggen

Thorbjørn skriver om tankerne,  da han står på kajen i Helsinborg efter vellykket overfart og slutter:

“Lige der, lige nu i det øjeblik som kaldes livet, så er jeg ingen anden, ikke mere eller mindre end bare Thorbjørn”(min oversættelse)

Læs Thorbjørns kloge blog med også stærke beskrivelser af de svære følelser og tanker i livet med Usher og alle barriererne i hverdagen. Det er forståeligt, at han bliver brugt  flittigt som oplægsholder også til os fagpersoner, så vi bliver klogere på konsekvenserne af et liv med RP og høretab.

Kirsten

I november 17 skrev jeg på bloggen om de velgørende hørepauser.

Jeg er lige komme hjem fra årets temadage i CFD Rådgivning ,hvor vi under overskriften “Dokumentation og forandring” arbejdede med vores daglige praksis som konsulenter.

Ordnani

Sagde  vores oplægsholder Bastian Overgaard  og definerede ordet som at tale meget uden at forholde sig til andre i en samtale, at tale længe og /eller om os selv.

Det gør en del af os jo jævnligt og hans pointe var, at vi  kunne nå bedre resultater  ved vores møder med mere ligelig fordeling af taletiden , og hvor der så også fokuseres mere på det , der er er på dagsordenen.

Et minuts stilhed

At aftale “mellemrum” i møder,hvor vi sammen sidder i stilhed, giver  i følge Overgaard bedre resultater og ofte kan en dagsorden faktisk nås på kortere tid med “ mellemrum “, hvor vi samler os hver især og samler os sammen  i stilheden.

Alle er lige i stilhed

Jamen, så kan vi alle være med: Hørehæmmet, døvblind, døv ; den meget talende og den mindre talende inden vi går i gang med næste punkt.

Ja og vi prøvede det på temadagene i Fredericia og det var lidt sært og mærkeligt at sidde 55 mennesker i et rum i stilhed, men også velgørende!

Jeg synes, det bliver  rigtig interessant at arbejde videre med  i CFD , hvor vi har talrige møder med MEGET, MEGET SNAK.

Men jeg håber også, at vi i  de mange mødesammenhænge med borgere og netværk af  familie og kontaktpersoner  kan eksperimentere med  at arbejde med stilhed som hjælp til bedre møder mellem mennesker.

Er du nysgerrig på mere om mindre snak,så check Bastian Overgaards hjemmeside ud her

Kirsten

I går var det søndag  og jeg var i vaskehal med bilen. Der lå pjecer for kommende aktiviteter i mit lokalområde og bl.a. udstillingskalender for det fine hørvævsmuseum ved Krengerup slot.

Jeg blev så glad

da første udstilling  5.maj til 15.juli hedder “Vores vævninger” og er fra Institut for Blinde og Svagsynede.

Vævning har historisk set været et traditionelt  “Blindehåndværk”, ligesom klaverstemmer-og telefonistfaget.

I døveverdenen var det i gamle dage de  tre S-fag, der dominerede: Syerske, Skomager og snedker

Blinde og døve har generelt klaret sig godt på arbejdsmarkedet med landsdækkende tilbud om vejledning og rådgivning til en “håndholdt” indsats, så arbejdsgiversiden sagde ja tak til en blind , døv  eller døvblind medarbejder. Man uddanner sig i dag  i en lang række fag og er ofte  overkvalificeret til det job ,man så må tage.

Den ligestilling, der på sin vis var engang, er slet ikke  til stede i dagens Danmarks arbejdsmarked i samme omfang, trods bedre (teoretisk )bedre  muligheder for kompensation end nogensinde.

Jeg bliver noget trist

når jeg ved og i går fik  en historie på Dr.dks hjemmeside at kun 20 procent af Dansk Blindesamfunds medlemmer i den erhvervsaktive alder har et job. En undersøgelse “De usynlige” viser at arbejdsgiverne efterspørger mere rådgivning i ansættelsesprocessen.

Rapporter i CFD Rådgivnings regi om døve i arbejde og meningsfuld beskæftigelse for mennesker med erhvervet døvblindhed i job på pension med job i løntilskud ,viser at  den “håndholdte” indsats virkelig gør en forskel.

Jeg bliver glad igen

når jeg er på turne rundt i landet og taler med mennesker med Usher, der  er i arbejde og har fundet den rette kompensation, så der er balance i livet- og glad ,når jeg taler med arbejdsgivere, der ikke er bange for at ansætte folk med syns og høretab og jobcentre ,der efterspørger  faglig specialrådgivning på området.

Jeg vil over sommeren besøge flere folk med Usher  rundt i landet, der  har tilknytning til arbejdsmarkedet og lave interviews til bloggen.

Ja og så vil jeg da lige forbi Hørvævsmuseet og kikke- i maj åben i weekender og helligdage

Kirsten