Rikke Hebsgaard fik sin diagnose for få år siden. Selvom hun selv siger, at hun ikke bruger hjælpemidler, er hun jo faktisk gået i gang med at bruge og reklamere for sin gode lommelygte, som hun har fået bevilget som hjælpemiddel!
Siden september 28 er denne base med oversigt over alle godkendte hjælpemidler( omkring 68.000 emner) blevet offentlig tilgængelig på Socialstyrelsens hjemmeside uden betaling. For nogle af bloggens læsere kunne den være god at kende
Her finder du mange gode informationer om hjælpemidler, der letter hverdagen og som enten kan søges som udlån fra kommunen , der kan søges tilskud eller du kan købe det selv, hvis det er det, du foretrækker.
Jeg synes databasen er ret nem at finde rundt i og finde de typer hjælpemidler, der har interesse
Jeg besøgte Hans Jørgen Wiberg en smuk, solrig efterårsdag i familiens hyggelige køkken i en lille by på Falster. Meget af Hans Jørgens arbejde foregår i dette rum ved onlinemøder på telefonen. Den var på bedste højteknologiske Storm P-vis opsat på køkkenrulleholderen i den rette højde… Det burde jeg da have filmet!
Da jeg kom til huset gik jeg forbi familievirksomheden Wiberg Flette og polstreværksted, hvor Hans Jørgen også har sin gang, men vi var enige om at dagens interview skulle koncentrere sig om hans virke i firmaet ” Be My Eyes”.
Hans Jørgen har Usher 2 og har, som han fortæller i interviewet, mellem 4-5 graders synsrest tilbage. At han har fået den idé at lave en app, hvor seende udfører frivilligt arbejde i mikroformat til stor gavn for blinde og svagseende overalt på kloden, kan jo skyldes, at han på egen krop oplever frustrationer i små dagligdags situationer, hvor han lige har brug for et par øjne i kort tid… ja og så også at han er vild med nye tekniske muligheder.
Be My Eyes
Vi har tidligere fortalt her på bloggen om Hans Jørgens gode ide med en app, hvor blinde låner et par øjne . Brugerskaren vokser hele tiden og firmaet vinder priser her og der.
Vi måtte faktisk flytte vores første aftale, da et filmhold fra San Francisco meldte deres ankomst for at lave et indslag om Hans Jørgen og hans gode idé.
I skrivende stund er der ifølge hjemmesiden 103.162 blinde og svagtseende i over 150 lande på over 180 sprog, der benytter sig af 1.780.472 frivillige overalt på kloden til at blive deltagere på lige fod i små dagligdages aktiviteter blot ved et enkelt videoopkald.
Som juryen bl.a. sagde, da “Be My Eyes” vandt Danish Design Awards designløsning 2016:
“Det er et enestående eksempel på at benytte teknologi til at forbinde mennesker. Tænk sig hvad vi er i stand til, når teknologi giver mulighed for helt nye fællesskaber og forbindelser mellem mennesker”
Så se mere her eller hent appen i din App Store og meld dig til som en enten bruger eller frivillig… eller bliv inspireret til en ny god ide, der forbinder mennesker!
Jeg fandt sammen med Jackie Brian Lehmann Hansen et lille hul i kalenderen, hvor vi kunne mødes på Dansk Blindesamfunds hotel ,kursus og konferencecenter Fuglsangcentret i Fredericia . Jackie er 29 år og fik diagnosen Usher 2, da han var 16 .Han har i dag et synsfelt på ca 5 grader og et middelsvært høretab. Han er både tale og tegnsprogsbruger.
Han er i fleksjob som konsulent i Dansk Blindesamfund.
Dansk Blindesamfunds konsulenter
Vi konsulenter fra CFD rådgivning har et godt samarbejde med Dansk Blindesamfunds netværk af konsulenter, der selv er blinde eller svagtseende. De tilbyder besøg og rådgivning om tilbud til borgere, der bliver ramt at en alvorlig synsnedsættelse. De henviser til os, hvis der er tale om et kombineret syns og høretab. Vi har regionale møde hvor også Dansk Blindesamfunds regionskonsulenter er med. Dem samarbejder vi også ofte med omkring job og uddannelse for borgere med syn og høretab.
Flot ny hjemmeside
Jeg opdagede at Dansk Blindesamfund har fået en ny flot hjemmeside, hvor det nu er nemmere at finde konsulenterne.
Der er også rigtig meget viden og fortællinger samlet på RP-gruppens sider.
Jackies egen blog
Jackie har også lavet en blog om Usher, hvor han har beskrevet mange ting omkring sit liv med Usher. Han kalder den Ushersowhat. Han er også administrator af en facebookside om Usher og arbejder desuden som kostvejleder.
Nå ja, så er han også hovedbestyrelsesmedlem i FDDB, så jeg tror jeg var meget heldig at Jackie fandt en time til en optagelse til “På arbejde med Usher”!
Jeg er fortsat videre ud i det danske sommerland og er kommet til Lisbet Klog i det sydøstlige Danmark. Lisbet er oprindelig uddannet indenfor kontor, men måtte opgive sit arbejde, da synet forværredes. Lisbet lever med Usher 2 og var i 10 år på førtidspension.
Meningsfuld beskæftigelse for Døvblindblevne
I 2007-2009 kørte CFD Rådgivning et udviklingsprojekt med bevilling fra Socialministeriet. Projektet var ledet af vores nuværende faglige leder Anette Rud Jørgensen. Målet var at afklare og understøtte muligheder på arbejdsmarkedet for mennesker med erhvervet døvblindhed. Vi mødte dengang en del, der var på “den gamle førtidspension” før 2003 og havde haft hårde år på arbejdsmarkedet inden de måtte smide håndklædet i ringen og så nu som førtidspensionist kunne føle sig udenfor fælleskaber.
Når der så igen var mere balance i livet, var der måske kræfter til beskæftigelse og projektdeltagerne var i praktikker, der gav dem, arbejdspladser og os mere vide om ,hvad der skal til.
Rapporten fra 2009
Temadag
Lisbet var en af deltagerne på projektet og jeg husker, at hun fortalte om sine praktikforløb på den afsluttende temadag . Hendes andet praktikforløb gav ansættelse i job med løntilskud. Det er dejligt at erfare, at Lisbet ni år efter stadig er ansat på skolen og stadig trives med det!
“Det gode liv”
Med Usher som følgesvend , er det (også)vigtigt at ikke alt energien går til jobbet. Der skal være plads til ægtefælle, børn, familie og venner – ja og ikke mindst plads til egenomsorg, så man har livsmod og den rigtige teknik til det hele. Projektet for ni år siden gav os i CFD Rådgivning inspiration til at arbejde videre med at få stillet de rigtige spørgsmål om, hvad der er meningsfuldt for den enkelte og vi blev mere bevidste på de psykosociale processer i livsomstillinger. At teknik og taktik på arbejdsmarkedet ikke er nok, når syn og hørelse bliver dårligere, men som rapporten beskriver, at personen ikke oplever at være arkiveret, men aktiveret ,altså delagtig i samfundet uanset forsørgelsesgrundlag.
Så starter vi bloggen op igen efter ferien. Jeg er kørt til Sjælland i sommervarmen og har besøgt Niels Henrik Møller Hansen på hans hyggelige hjemmekontor. Niels Henrik er den niende , som vi interviewer i serien “På arbejde med Usher”
Han har Usher 2 og lever med et stort høretab og et lille synsfelt,hvilket også kan være udfordrende på arbejdspladsen, som han beskriver det og også har et par gode råd omkring.
“Dødsruten”
Som Niels Henrik fortæller, prøver han at finde veje til at spare på kræfterne. Han er ved at søge kommunen om dækning af merudgift altså få dækket taxa fra tog til arbejdsplads på den stressende rute, “dødsruten” ,som Niels Henrik kalder den.
§100 merudgifter
Når man har et varigt, betydeligt funktionstab, der giver merudgifter i hverdagen, er det muligt at søge om at få det dækket via Serviceloven. Du skal have udgifter på minimum 6408 kr. om året, hvor du kan sandsynligøre merudgifterne p.g.a. funktionstabet.
DUHK
Er forkortelsen på Den uvildige Konsulentordning på Handicapområdet. De har januar i år lavet en glimrende guide om §100 merudgifter til voksne, som nogle af jer måske kan have glæde af at læse.
Kirsten
Vi anvender cookies for at sikre, at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Klik på "Ok" for at acceptere dette.OkCookies på CFD