Kategoriarkiv: Stort og småt

Høreforeningen
FDDB Foreningen af danske døvblinde; syns-hørehæmmede
Dansk Blindesamfund; herunder RP-gruppen
Landsforeningen af forældre til blinde og svagtseende

Er teleslyngens dage talte?

Stort og småt

Den teknologiske udvikling har nu rettet sigtekornet mod teleslyngen. Teleslyngen er en gammel teknologi som har været i brug igennem mange år, men nu er afløseren (måske) på vej. Den hedder “Auracast” og en videreudvikling af den velkendte Bluetooth teknologi i en udgave, der tilbyder nogle af de fordele som en teleslynge giver, med en række nye muligheder.

Auracast er en ny standard, som blev annonceret i 2020 og som nu er ved finde vej ind i nye høreapparater, CI-processorer mv. Systemet virker ved at der er en Auracast-sender. Det kan være en mikrofon til et foredrag, et fjernsyn eller en anden lydkilde. Senderen transmitterer information, der opfanges af en “Auracast-assistent”. Assistenten kan fx være en app på mobiltelefonen. App’en viser en liste over tilgængelige lydkilder, hvor man som bruger kan vælge den man vil lytte til. Når man har valgt lydkilden sendes lyden direkte til ens høreapparater eller CI, som så skal have en Auracast-modtager.

Det nye system åbner en række spændende muligheder. I modsætning til teleslynge, så kræver det ikke udlægning af en slynge, og der kan være flere lydkilder i spil på samme tid, hvilket er smart, hvis der fx oversættes til flere forskellige sprog eller er flere møder i gang på samme tid.

Auracast kræver ikke “parring” af udstyret, som man kender det fra den klassiske bluetooth-teknologi. Alle kan tune ind via deres Auracast-assistent (med mindre, der er lagt en kode på det pågældende møde).

Det er en spændende teknologi, som er på vej. Der kan læses en grundig gennemgang af teknologien her: https://www.hearingtracker.com/auracast. Det er den artikel, som jeg har brugt som grundlag her.

Mindst 3 fluer med et smæk!!

Stort og småt

Denne gang er vi heldige at komme med CFD døvblindekonsulent Connie Møller på arbejde og får et indblik i, hvordan hendes hverdag ser ud. Stor tak til Connie for at dele hendes tanker og hendes oplæg, som kommer herunder.

Traskede i dag gennem Århus – nej, jeg kæmpede mig faktisk igennem snemasserne! Som mange, lidt træt af snerydningen, men også spændt på dagens opgave.

Flere års ”planten frø” havde givet pote. Jeg skulle støtte en døvblind borger ved en samtale med Blindes Arbejde.

Ud over en rigtig fin samtale, var det en dag hvor mulighederne for at fortælle om CFD, lave opsporing for Århus kommune, yde rådgivning til både borger, borgers hjemkommune, Blindes arbejde og flette kontaktpersonsordningen ind i et beskyttet beskæftigelsestilbud, faldt som appelsiner i min turban!!

At et besøg med en borger kunne høste så meget frugt, kom ganske uventet!

Selvfølgelig med en ny og særdeles bæredygtig opvaskebørste i rygsækken, traskede jeg retur til Marselisborg centret og tænkte: ”Gad vide om dette møde med en anden handicaporganisation fører til mere?”

Hvor heldig kan man være 😉

Tak til Connie.

Studerende: Føler sig svigtet af universitetet

Stort og småt

Sofie Bloch Nielsen læser jura på Københavns Universitet (KU). Hun lever også med erhvervet døvblindhed, og hun fortæller i Universitetsavisen (Københavns Universitets interne avis) om, hvordan hun oplever manglende hensyntagen fra universitetets side, når hun beder om dette for at kunne følge studiet. Det er interessent og ikke mindst bekymrende læsning, når hun beretter om hendes oplevelser med landets ældste og største universitet.

Artiklen kan læses her: https://uniavisen.dk/jurastuderende-og-doevblind-ingen-skal-diktere-hvad-jeg-kan-og-ikke-kan/

Der er ingen tvivl om at Sofie både er sej og en rollemodel, der viser at døvblindheden ikke skal bremse en i at opnå ens drømme. Hun trives med at læse jura og er glad for hendes valg. Men Sofies historie er også en historie om et system, der tilsyneladende er indrettet på en måde, hvor det udfordrer dem, det er sat i verden for at hjælpe. Systemet rummer en masse velvilje, men er tilsyneladende også ensidig i den forstand, at det helst hjælper den studerende til at tilpasse og indrette sig til de vilkår universitetet tilbyder. Det er den handicappede, der skal være den taknemmelige modtager, der indretter sig.

Sofie fortæller, at da hun fx bad om en mindre studiegruppe, da det ville give hende bedre mulighed for at deltage på lige vilkår, blev det blank afvist af universitetet. Det var man ikke villig at tilpasse og ændre størrelsen på de i forvejen fastsatte grupper. Det virker ret uforståeligt set udefra.

Men Sofie fortæller også i artiklen om et system, hvor hun har fået bevilget relevante hjælpemidler, men at der går lang tid før hun modtager dem. Så lang tid at semesteret reelt er ved at være færdiggjort. Hjælpen er der med andre ord, men bliver levereret på en måde, hvor den påvirker den studerendes muligheder for at følge studiet på rimelige vilkår. Det svarer lidt til at man kaster en person ud af et fly, mens man råber, at der er søgt om en faldskærm, og så håber at den kommer tidsnok. Igen peger den på et system, der er ude af takt med dem, det er sat i verden for hjælpe.

Sofie fortæller også om, at de forskellige systemer har vanskeligt ved at tale sammen og ved at tage højde for en studerende, der grundet døvblindheden, har brug for et andet studietempo. Det giver Sofie ekstra arbejde og bekymringer oveni alt det andet, som i forvejen skal håndtere, som ny studerende.

Artiklen tegner et således et portræt af de udfordringer en studerende med handicap møder. Der er systemer og ressourcer, men de er indrettet på en måde, hvor de er ensidige og udfordrer den unge, der oveni alt det andet, skal håndtere dette. Sofie er sej. Det er hun desværre nødt til at være, og det er ærgerligt, at det er nødvendigt. Der er ekstra arbejde, ventetid og bekymringer, som kommer oveni. Tak til Sofie for at give et indblik i hendes situation og åbne en diskussion om Københavns Universitet ikke kan gøre det bedre? Og i en bredere sammenhæng sætter hun fingeren på et rigtig ømt punkt – .det er nemt at være rummelig og skrive at man vil hjælpe personer med handicap – men ofte er den hjælp indrettet på den måde, at det er den handicappede, der får hjælp til at tilpasse sig og ikke den anden vej rundt. Det er selvfølgelig mest enkelt, men peger også på, at vil man reel inklusion er dette ikke tilstrækkeligt.

Godt nytår og en ny dokumentar!

Stort og småt

Vi ønsker alle læsere af bloggen et godt og lykkebringende nytår.

Vi kan allerede forudsige at 2024 bliver et skelsættende år – i al fald for det danske kongehus – men også for CFD’s arbejde på døvblindeområdet, hvor den nye VISO-kontrakt giver nogle nye rammer at arbejde indenfor. Det bliver spændende.

Spændende er også en ny svensk dokumentarserie om livet som ung med døvblindhed. I serien følger vi tre unge, Simon, Sofia og Sophie, igennem 3 afsnit, hvor vi får et indblik i deres hverdag og de mange problemstillinger de møder i deres hverdag. Hvad gør man fx, når ens transportmiddel er aflyst pga. snestorm og man er et fremmed sted uden en kontaktperson. Eller hvilke overvejelser kan man have som ung med døvblindheden som en uvelkommen gæst i ens liv. Kan man tillade sig at drømme om fremtiden, når man ved synet bliver dårligere?

Serien kan ses her: https://www.svtplay.se/ung-och-dovblind. Det foregår på svensk/tegnsprog, men der er mulighed for undertekster (også på svensk).

Glædelig jul

Stort og småt

Vi vil ønske jer alle en glædelig jul og et godt nytår.

Der er ingen tvivl om at 2023 har været et begivenhedsrigt år for verden og ikke mindst for CFD. Men det skal ikke forhindre os i, at ønske alle en rigtig god ferie, en glædelig jul og et fantastisk nytår.

Glade julehilsner fra Trine og Niels-Henrik