Kategoriarkiv: Stort og småt

Høreforeningen
FDDB Foreningen af danske døvblinde; syns-hørehæmmede
Dansk Blindesamfund; herunder RP-gruppen
Landsforeningen af forældre til blinde og svagtseende

God påske!

Nu varer det ikke længe før computeren bliver lukket, og det er tid til at holde påskeferie. Vi her på bloggen håber, at det gode vejr holder ved og at nattefrosten snart slipper sit tag, så det bliver muligt at komme i gang med haven! Det er skønt at dagene er blevet længere og solen har fået mere magt.

Der er dumpet en nyhed ind i postkassen fra “Foundation Fighting Blindness”, som skriver, at der er registreret positive resultater med et forsøg med en ny form for behandling af RP, hvor patienterne behandles med stoffet CO-010, som gives som en engangsbehandling. Stoffet virker ved at aktivere nogle celler i øjet, som normalt ikke registrerer lys, så de kan registrere lys og dermed aflaste de normale synsceller. Resultaterne rapporteres at være kliniske meningsfulde; spørgsmålet er om de også gør en forskel i hverdagen? Uanset hvad, er det lovende at der gøres fremskridt på området. Læs mere her om nyheden her.

God påske og ferie til alle læsere.

/Niels-Henrik

FDDB får midler til undersøgelse af kommunernes tilbud om rehabilitering af døvblinde

Foreningen af Danske Døvblinde (FDDB) har modtaget midler fra to fonde – Helsefonden og Johan Schrøders fond – til at gennemføre en undersøgelse af landets kommuners tilbud, når det gælder rehabiliteringstilbud rettet mod borgere, der lever med døvblindhed.

Udgangspunktet for undersøgelsen er FDDB’s oplevelse af, at der er meget få tilbud rettet mod borgere, der bliver diagnosticeret med et progredierende syns- og høretab. Det er målet at undersøgelsen skal afdække området og give et grundlag for en udvikling/politiske bevågenhed på området.

Undersøgelsen skal gennemføres af to antropologer, og påbegyndes d. 1. maj 2023.

Læs mere på FDDB’s hjemmeside.

/Niels-Henrik

Bliv klogere på livet som ung med høretab

Reklame for CFD EVENT – Vi taler for døve øren på Bremen Teater, den 26. April 2023 klokken 13 til 16:15

Der er sket en fantastisk teknologisk udvikling inden for høretekniske hjælpemidler. Men hvordan ser det ud for unge med høretab eller døvhed? Deres hverdag og deres fremtid er præget af deres sansetab, og vi mangler indsigt i livet med høretab og døvhed som ung i dag.
Det er fokus for dette event, hvor vi lader de unge selv komme til orde. Det er nemlig de unge – uanset om de bruger talesprog eller tegnsprog – der ved, hvordan livet med høretab eller døvhed former sig. Hvor giver det friktion, hvor gør det ondt, og hvilke veje finder de unge igennem livet?

Der er tale om et kulturevent, som trækker på dramaturgiske elementer fra teatret. De unges stemmer vil blive suppleret med forskeres og fagpersoners perspektiver, således at mange nuancer og vinkler på emnet vil komme frem. Du vil møde 6 unge, der fortæller om deres liv og overvejelser. Du vil møde fem fagpersoner, der præsenterer deres faglige perspektiv på livet, som ung med et høretab.

Ses vi d. 26. april?

Find programmet her.

Meld dig til her (det er gratis at deltage).

/Niels-Henrik

Nyt talmateriale fra Ankestyrelsen

Tidligere undersøgelser har peget på, at det kan være udfordrende for landets kommuner at administrere lovgivningen på handicapområdet. Nye opgørelser fra Ankestyrelsen underbygger desværre dette billede.

Ankestyrelsen er den instans, som afgør klager over kommunal sagsbehandling, koordinerer praksis og laver undersøgelser om udviklingen på social- og beskæftigelsesområdet. De behandler ca. 50.000 sager om året. Sagsbehandlingstiden på sager på det kommunale social- og beskæftigelsesområdet i december 2022 omtrent 17 uger i snit med en stigende tendens.

Ankelstyrelsen har en omfattende talportal, hvor man kan blive klogere på antallet af sager, hvilke områder de bliver indgivet i, og hvor ofte Ankestyrelsen kommer til en anden afgørelse end kommunerne. I kategorien “Kommunale sager” er den aktuelle fordeling, at Ankestyrelsen har haft 18.420 sager i 2022 og i 30,2 % af disse har de valgt at omgøre kommunernes oprindelige afgørelser.

Ankestyrelsens talportal kan finde her: https://ast.dk/tal-og-statistik-app/

Det er muligt at søge omgørelsesprocenterne frem på specifikke områder og kommuner, hvis man skal undersøge tendenserne i forhold til dette.

Det er i snit omtrent hver tredje sag, der omgøres af Ankestyrelsen. Det kan være højere på nogle områder. Monica Lylloff (jurist) peger i en analyse på Linked-In (find den her) at andelen på voksenhandicapområdet er 38,9 %. Hendes pointe er samtidig, at dette kun er de sager, hvor borgeren har valgt at anke afgørelsen. Det er ikke alle, der har overskud eller indsigt i det, og derfor kan det reelle tal være endnu højere.

Det er markante tal, og vækker stof til eftertanke.

/Niels-Henrik

Forskning fra VIVE: Ældre med synstab kan fastholdes på arbejdsmarkedet

VIVE har undersøgt hvad der kan fastholde ældre borgere med synstab på arbejdsmarkedet. Konklusionen er, at det er centralt med støtte fra kollegaerne og ikke mindst chefen. Men forskellige faktorer kan gøre det vanskeligt.

En er at ældre med synstab oplever at det kan være svært at bede om hjælpemidler, så de kan blive ved med at arbejde. Det skyldes at de bl.a. oplever det konflikter med deres egen opfattelse af hvad det siger, at være en produktiv medarbejder.

Det er en af pointerne i et nyt forskningsprojekt, der er gennemført af VIVE. Udgangspunktet er en konstatering af, at der kommer flere og flere ældre på arbejdsmarkedet. Derfor vil også være flere end tidligere, der drøjer med alvorlige synsproblemer. Der er således ikke tale om en specifik fokus på personer, der lever med dobbelt sansetab, men et generelt studie af, hvad der kan fastholde personer, der lever med et synstab, som forværres desto ældre de bliver, på arbejdsmarkedet. Konklusionerne er beskrevet i en engelsksproget artikel, som vi linker til nederst i dette opslag.

Kulturen på arbejdspladsen er vigtig

De ældre medarbejder med synstab søger samtidigt at skjule følgerne af synstabet. Det kan ske igennem forskellige strategier. De oplever at det er sårbart at tale med chefen og kollegaerne om de begrænsninger synstabet giver dem. Derfor bruges der forskellige strategier.

Derfor peger VIVE på, at det er vigtigt at arbejdspladsen har en kultur, hvor det er trygt at være åben om behov for ændrede arbejdsopgaver eller hjælpemidler. Den politiske fokusering på at vi generelt skal være længere på arbejdsmarkedet kræver med andre ord en bevidsthed om at det stiller krav til arbejdspladsernes åbenhed og villighed til at give plads til de fordringer de giver, når fx synet ændrer sig.

Læs den fulde artikel her (på engelsk): https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0890406522000391?via%3Dihub

/Niels-Henrik