“Nej jeg er døv og pæredansk” sagde min søster til en turist, der spurgte om vej – en  af vores families mange  hørehistorier. Min søster har et svært høretab og har en stemme, som er præget af det. Der er også ord, som hun har svært ved at udtale, så udenforstående forstår hende. Hun har kun fået ganske lidt støtte fra sit høretab til at lære at tale og kan jo ikke selv høre, hvad hun siger. Nogle døve bruger slet ikke det talesprog, de har kæmpet med at lære i “artikulation” eller “talekorrektion”, som de fik i deres skoletid. Jeg husker en døv studerende, jeg havde i praktik, som helt fravalgte at bruge sin stemme som voksen, fordi den virkede særpræget ude blandt folk. Så hendes måde at kommunikere med  den hørende verden var via tegnsprogstolk og skriftlig kommunikation – og jeg har faktisk i dag flere døve kollegaer, hvis stemme jeg aldrig har hørt.

Stemme præget af høretab

Mange mennesker med moderate og svære høretab, der er opvokset med dansk som modersmål, har en påvirkning af talesproget, som de ikke altid er helt klar over selv.

Det kan være  sårbart at ens stemme er en smule anderledes. Ligesom indvandrere kæmper for at tale dansk  “på dansk” uden accent, vil man som dansker med høretab jo ikke blive opfattet som svensker eller  andet, når man er pæredansk.

Og selvom stemmen ikke er meget præget af høretabet, kan nye ord i sproget give en usikkerhed om, hvordan de skal udtales.

Så selvom vi grinede af historien i familien, skal der være overskud til den uventede situation, hvor du opfattes som anderledes. Derfor er det supervigtigt, at man selv ved, om ens stemme kan være præget af høretabet. Jeg har i min tid som specialkonsulent for mennesker med høretab mødt folk, der faktisk ikke vidste, at de havde det særpræg.

Jeg oplever selv med mit lille erhvervede høretab, at jeg skal være ekstra opmærksom, fordi det er svært for mig at få det hele med i samtalen med folk med høretab. Jeg oplevede forleden en “hørefejl”, som måske skyldes, at jeg fejlhørte en person med høretab. Jeg blev i hvert fald klar over, at jeg skal blive mere opmærksom på mine strategier, så f.eks. telefonnummeret bliver helt rigtigt. Så det kan faktisk være rigtig bøvlet, når vi med høretab skal tale sammen!

Fravælger dialekt og  accent

Når vi sammen med borgere  vælger kontaktpersoner til den ordning, der findes for døvblinde borgere, vælger vi ofte mennesker med et tydeligt dansk, hvis stemme “ligger godt” for borgeren, så han/hun ikke skal bruge for meget krudt på at forstå. Ligesom mange  tegnsprogede døvblinde borgere foretrækker døve kontaktpersoner med tegnsprog som modersmål, så det er tydeligt og nemt at forstå.

Mit første høreapparat skyldes svenskerne!

Da jeg i sin tid var døvblindekonsulent i København, havde jeg mange samarbejdspartnere, der faktisk talte svensk eller meget svenskpræget dansk. Det blev  udslagsgivende for, at jeg fik mit første høreapparat i 2008. Hjemme på Fyn havde det ikke været så stort et problem at høre og forstå, som det nu blev med vores gode svenske naboer!

Kirsten