I gamle dage var det tilladt en gang om året at komme med falske nyheder i avisen og på TV ; nemlig som aprilsnar. I min bil på vej fra besøg i går eftermiddags hørte jeg i radioen kloge mediefolk beskæftige sig med det nye begreb “fake news”. Vi bliver i dag udsat for en informationsstrøm fra mange medier, som det kan være svært at hitte rede i og de kloge mediefolk pegede på, hvor vigtigt det er ,at journalistikken er på et højt fagligt plan, hvor fakta blev undersøgt og der blev fremstillet et nuanceret billede af en sag. De sagde at “Fake News” både kunne være dårlig journalistik, men også et bevidst budskab pakket ind som en sand nyhed.
Fakta finder vi i vores hverdag ofte når vi googler.Emner vi tager op bliver belyst af de fakta vi finder på nettet. “Har du ret eller har jeg ret” bliver også ofte afgjort fra Google som kilde.Da jeg var barn tog min mor “Sin tids leksikon” frem og afgjorde sagen. Det var tider.
Hvad er mågesnask og fnuller?
Som mor og opdrager kunne jeg måske nok kunne have brugt Google til at indsamle viden til de mange spørgsmål om verden som mine to børn stillede mig.Jeg tog ofte spørgsmålene fra hoften uden at slå fakta op.
De har som voksne “anklaget” mig for noget af den lærdom de fik fra mig med mine ind i mellem meget kreative fakta og jeg burde altså nok have været mere omhyggelig med fakta.
En af de historier de driller mig med nu er historien om måger. Min datter og jeg går på stranden og ser en flok måger. “Hvad spiser måger” spørger hun. “Mågesnask og fnuller” kommer det prompte fra mig og så glemmer jeg alt om det. Senere opdager datteren jo så at “mågesnask og fnuller” ikke er et navne for mågeføde og mor absolut ikke ved alt!
Du lyver ,mor
Vi har netop lige gennemført kursusmodulet Energihuset på “kom igen!” kurset. Noget af det deltagerne er optaget af ,er hvordan de formidler hvordan de ser med RP. Hvad betyder det med et indskrænket synsfelt, ikke mindst når kommunikation foregår på tegnsprog. Vi kikker på gode apps med synssimulator og små film på YouTube om RP.
Nicole sukker og siger at hun har prøvet at forklare sine børn hvordan hun ser. Men hendes børn er åbenbart mere kildekritiske end mine børn var og siger: “Mor du lyver. Du kan da godt se!”
Ja det kan mor jo godt, men ikke det hele og ikke hele tiden. Det er svært for børn at forstå, men bestemt også for voksne ægtefæller, kollegaer, læger, sagsbehandlere osv.
Netværkshuset og kurser for pårørende
Derfor ser vi og deltagerne også frem til pårørendedag i vores sidste modul Netværkshuset, hvor vi også vil have fokus på, hvornår svært det kan være at følge med, når man har Usher syndrom.
Mennesker med RP og høretab og deres pårørende har brug for en åben dialog om, hvornår det er svært og hvordan man kan snakke om det og løse noget af det.
CFD Rådgivning tilbyder faktisk også pårørendekurser, så det kan blive lettere at leve med i familien på et grundlag der ikke er “Fake News” eller fup men dokumenteret viden/fakta. Alle er velkommen til at henvende sig til os.
Kirsten
Er det muligt at få links/navn på de gode apps med synssimulator og små film på YouTube om RP som I har brugt på kurset ?
Jo
http://eldre.sansetap.no/Simulator/synstapssimulator
app der hedder synssimulator
Morten Bonde har lavet to små film om RP, som ligger på YouTube:
https://youtu.be/0yPMWKMMfgg
https://youtu.be/hJDBryR79zs
Kirsten