Her kan du få indblik i både faglige og personlige overvejelser omkring det at leve med et høretab.
”At være i et selskab i bare tre kvarter, når man hører dårligt, svarer til at løbe en halv marathon!”
Ture Andersen
Hørehæmmet ingeniør og medicinsk audiolog. Tidligere overlæge på Audiologisk afdeling på OUH.Citatet stammer fra et tema om høretab i Politiken den 18.april 2015
Medfødt høretab
I Danmark har alle nyfødte siden 2004 fået tilbudt en høreundersøgelse; en såkaldt hørescreening. Er barnet født med stort høretab, vil forældrene få tilbudt, at barnet får en CI-operation og lærer at høre og tale med denne teknik. Børn med mindre høretab vil få høreapparat. Børnene vil alle blive fulgt til deres attende år af en offentlig høreklinik, der samarbejder med forældre og fagfolk omkring barnet.
Når børn med høretab bliver over 18 år, er der ingen automatik i hørevejledningen og en del unge får ikke fulgt op på hverdagen, hverken med de høretekniske eller de sociale udfordringer.
Nogle får problemer i forhold til uddannelse, job og socialt liv. De bliver mere trætte, end det er nødvendigt, fordi teknikken halter, eller de kan have brug for tolk og sekretærhjælp. Der er en del tilbud om støtte. Men det kan være at tage sig sammen og at finde vej i systemet, når man er ung.
Nogle børn er født med et høretab, der ikke ændrer sig, mens andre fødes med lette høretab, der bliver værre gennem livet. I dag kan man ved audiogenetisk udredning som regel finde ud af, hvorfor høretabet er der. Nogle høretab er bundet til genetiske fejl som f.eks. høretab ved Ushers syndrom.
Høretab senere i live
Ulykker, støjskader, skader fra mellemørebetændelser, otosklerose, Meniéres sygdom, meningitis, stråle- og medicinskader kan være årsager til erhvervede høretab. Før MRF-vaccinationerne blev indført, blev en del børn ramt af høretab som følge af komplikationer efter børnesygdommene.
Den største gruppe med høretab er dog ældre med aldersbetinget hørenedsættelse.
For mennesker, der mister hørelse i voksenlivet, vil der være risiko for, at de har svært ved at klare sig socialt og arbejdsmæssigt.
Omstændigheder
Et høretab måles i et audiogram og en skelnetest: en ordtest på at skelne ord. Er skelnetabet stort, må øjnene bruges til at støtte kommunikationen. Nogle har tegnsprog som deres første sprog, nogle har glæde af tegnstøttet kommunikation, mens en lille gruppe døvblevne benytter skrift.
Et høreapparat eller et CI kan ikke erstatte den normale hørelse, men kompenserer til en vis grad i en lang række lyttesituationer. Men det vil altid være vanskeligt at kommunikere i baggrundstøj, f.eks. en fest eller i rum med dårlig akustik.
Nogle benytter tolk (skrivetolk eller tegnsprogstolk) i forbindelse med uddannelse, møder på arbejdspladsen og private fester, hvis teknik og taktik ikke er nok.