“Jeg vil være en kriger i mit liv fremfor et offer, og jeg vil ikke lade mig frustrere over ting, jeg ikke selv kan styre”, siger skuespiller Peter Mygind til magasinet Sundhed, maj 2017.

Selvom Peter Mygind på mange områder har et priviligeret liv, så mærkede han livets skrøbelighed, da han for et par år siden blev ramt af blodpropper og hjertestop. I dag tager han blandt andet ud og holder foredrag for Hjerteforeningen, og går i terapi for at lære at kunne håndtere sin dødsangst.

Livets uforudsigeligheder

Vi kan gøre meget for at holde os sunde og i god form både fysisk og psykisk, og jeg er sikker på, at vores livsstil betyder noget for helbredet. Måske betyder det, at vi lever nogle år længere, fordi hjertet pumper bedre. Måske betyder det, at vi ikke så let brækker vores led fx hoften, hvis vi falder, når vi bliver gamle. Så vi kan gå selv – uden rollator – i flere år frem.

Der er imidlertid rigtig mange ting, som vi ikke har indflydelse på, og som hører til livets uforudsigeligheder. Ting som vi ikke selv kan styre. For Peter Mygind er det et dårligt hjerte, der gør ham usikker og decideret angst i forhold til, hvad fremtiden bringer. For personer med nedsat syn og hørelse kan det være uvished om der sker forværringer, så de (måske endnu en gang) skal finde nye strategier for at klare de praktiske opgaver i hverdagen.

En hyldest til hverdagens helte

Som døvblindekonsulent møder jeg jævnligt mennesker, der trods et kombineret syns- og høretab – ikke vil lade sig begrænse, og som klarer de fleste hverdagsopgaver selv. Alting tager meget længere tid, men det er en sejr, når det lykkes at bage sit eget brød, lave sin egen mad, gennemføre en uddannelse, fastholde sit arbejde, deltage i familie begivenheder eller et fælles arrangement på plejehjemmet.

Jeg møder mennesker med en stærk indre kriger, så de rejser sig og går fremad, selvom de oplever modgang og tilbageskridt. Det kræver stor styrke og robusthed hele tiden at gå to skridt frem og et tilbage. De er hverdagens helte, for de er ikke ofre for en svær livssituation. Selvfølgelig skal der være tid og plads til at sørge over tabet af færdigheder. Det er naturligt og nødvendigt. Der skal være plads til nyorientering. Der skal ligeledes være plads til at fejre de små skridt fremad. Sejrene.

Malene