Ingeniørstuderende på DTU og gåture

Leder af  hjælpemiddeludstillingen på IBOS Birgit Christensen skrev forleden i diverse FB grupper for folk med synstab. Det gjorde hun på vegne af en gruppe ingeniørstuderende, der gerne vil kikke på mulighederne for at kunne komme ud og gå en tur, når man har et synstab. Min kollega Hanne Jepsen fik øje på det på Facebook ( tak for det!). Det vil vi da gerne informere om her på bloggen.

Menneske går tur i sne

Spørgeskema

Gruppen har udarbejdet et spørgeskema med ni korte spørgsmål. Birgit understreger i sin vejledning, at man blot skal vælge svar -ikke skrive kommentarer.

Har du lyst til at være med – kan du finde spørgeskemaet her

Birgit fortæller på opslaget at flere grupper ingeniørstuderende i samarbejde med IBOS prøver at udvikle på nye ting. Jeg tænker de måske udvikler noget, der måske på sigt kan gøre gavn for mennesker med synstab.

Hjælpemiddeludstillingen på IBOS

Birgit Christensen er en af de fagfolk i Danmark , der ved allermest om hjælpemidler til blinde og svagtseende. Hvad hun ikke ved, undersøger hun og kommer med forslag til en løsning. Hun er god for mig som døvblindekonsulent at kende til og bruge. Hun vil også være god at kende for mange af bloggens læsere , når der skal findes løsninger på synsbøvl rundt om i Danmark.

IBOS har en hjælpemiddeludstilling, man kan besøge, hvis man kommer på de kanter. Den åbner efter aftale. Rundt omkring på lokale synsrådgivninger , findes der også hjælpemiddeludstillinger, men IBOS har mig bekendt den største.

Birgit træffes på tlf. 26303811 eller ab7t@kk.dk

Kirsten

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *