IY kaldte flere af børnene mig, da jeg  for 42 år siden var medhjælper I Fredericia på  Center for høretab, der dengang hed “Statens skole for døve og svært tunghøre børn” .

Det lød så kønt, når børnene sagde det med stemmer præget af det store høretab. Jeg husker en knægt , der i den ellers ret tyste skolegård råbte  IYIYIYIYIY,når han ville i kontakt med mig.

Det hed jeg  jo ikke og mange døve børn fik også et “nyt”navn, når de gennem artikulation ,mundhåndsystem og kendskab til alfabet og læsning opdagede, hvad de egentlig var navngivet af deres hørende forældre.

Mundhåndsystem

Det danske system Mundhåndsystem blev lavet for at kunne vise de lyde man ikke kunne se på munden og jeg lærte at sige mit navn på mundhåndsystem(MHS) som jeg senere brugte flittigt som lærer på Nyborgskolen i diktat og engelsk i 80’erne. Jeg erfarede at selvom MHS var en hjælp til den umulige mundaflæsning,var  den  også svært at aflæse. Det havde hverken noget med flid eller begavelse at gøre og jeg forstod efterhånden mine elevers oprør og ønske om at bruge tegnsprog med håndalfabet og skriftlig kommunikation.

Tegnnavn

Først som 26 årig fik jeg et tegnnavn, selvom jeg siden jeg var 3 1/2 år har haft en døv søster.Tegnet for nysgerrig er nu en del af min identitet som Kirsten.

Mundaflæsning

Mundaflæsning kan man ikke bare lige,selvom man har et høretab og trods træning bliver det ikke meget bedre. Nogle mennesker, både hørende og døve bruger det dog og jeg har i min tid mødt nogle få helt døvblevne, der kunne aflæse mig på munden selvom jeg stod med siden til; ja kunne aflæse en “halv mund”. Imponerende, ligesom nogle, der med X-faktor kan synge eller danse ,så de vinder konkurrencer.

Men at have høretab og kommunikere på tale, er at samle, hvad hvad man kan få af auditivt input, visuelt input, kende til kontekst … og ikke være for træt.

En familieleg

Det kan være svært for en selv  at beskrive og svært for familien at forstå,hvad det vil sige at mundaflæse. Kathrine Cecila Williams fra Norge  har netop udgivet en bog “Hørselstap- Stress og Mestring”, hvor hun beskriver det at leve med høretab og undgå stress trods det energitab,som normalthørende ikke har.

Hun har som psykolog lavet kurser for hørehæmmede på arbejdsmarkedet og har mange eksempler med på udfordringer omkring høretab. Familien tror ofte, at hvis der bare er øjenkontakt ,når der snakkes med familiemedlemmet med høretabet, så kører det.

Hun fortæller at en kursust  med høretab fortalte om en populær selskabsleg i hendes familie. der gik ud på at hver person omkring bordet sagde en sætning uden stemme og så skulle alle skrive sætningen ned. Det gav i en munter ramme forståelse for at det at mundaflæse er en svær kunst, som kræver X-faktor !

Kirsten