Så er der dømt hjemmetid i Danmark for rigtig mange af os og vi skal passe på hinanden på afstand. Så mit blogindlæg i denne uge er hverken informativt om syns og høretab eller med kloge ord om psykisk rehabilitering fra folk, men en stille undren over den situation hele verden er i med en Pandemi.

Jeg får det lidt, som da jeg var barn og en lang kedsommelig søndag HJEMME truede…. og så blev det alligevel en god dag, hvor dukketøjet måske blev vasket , vi fik pandekager og jeg mærkede stærkt de kærlige følelser for min familie.

Jeg tænker derfor at der kan være små sidegevinster ved at verden lukker ned og vi falder ned i vores familie… ja og luften bliver renere for en stund. Fagligt når jeg måske at fordybe mig lidt mere i listen af opgaver der ofte bliver udsat for akut opgaveløsning. Jeg tænker også privat på de nære relationer

Kærligheden…

Jeg kom til at tænke på Gabriel Garcias Marquezs titel på sin berømte roman, som jeg ikke helt kan huske indholdet af udover at en livslang kærlighed med forviklinger. Disse dage må der kunne skrives masser af romantiske dramaer om folk der er adskilt af karantæne, flystop osv-men også om familier, der har mere tid sammen HJEMME og bliver kittet mere sammen.

Og mens jeg skrev på mit primitive hjemmekontor ved spisebordet, kom et andepar spadserende forbi…. kærlighed, men med påbudt afstand på en meter!

Jeg håber Danmark beviser i de kommende tid at vi har kærlighed og knofedt til at klare denne ekstraordinære sundhedskrise og de sygdomsramte klarer sig igennem COVID-19 .

God weekend

20.marts 2020

Så er er der gået en uge i vores fysisk nedlukkede Danmark- Godt at det er blevet forår og anemonerne titter frem. En arbejdsuge på hjemmekontoret er slut. Mit har været det lidt for stille seniorkontor, men mine yngre kolleger med børn har haft liv og glade dage i skole og arbejdsrummet. Vores faglige leder har lige mindet os om pauserummene, så vi alle kan lade op….. og solen skulle skinne i weekenden-hurra for det i en sær tid…

Kirsten