Sådan lyder overskriften på en af dagens avisers forside. Avisen refererer til en rapport fra 2017 om kultur og sundhed af Ph.d. Anita Jensen fra Aalborg Universitet, der konkluderer, at kunst og kultur kan have en positiv effekt både psykisk og fysisk.
Kultur på recept
Dette er ikke så udbredt endnu i Danmark, men f.eks. Kolding kommune kører et kunstforløb på 10 uger med fokus på litteratur, musik og billedkunst. Jeg tænker på så mange mennesker, som jeg har kendt gennem tiden, der har fundet en vej ud af det mørke, som en sygdom eller et funktionstab satte dem i. De har enten selv skrevet eller læst, malet eller set på malerkunst, komponeret, spillet eller hørt musik. Jeg selv kan ikke undvære at læse skønlitteratur. Det er min medicin!
Kultur i vores rehabiliteringstilbud?
Som døvblindekonsulent bliver jeg da rigtig inspireret af at læse om kulturprojekter med en sundhedsfremmende sigte.
Jeg husker en episode for mange år siden med en borger, der havde tinnitus og depression. Jeg var som konsulent med i en af samtalerne i et terapeutisk forløb hos psykologen, hvor de fik fokuseret på glæde over det varme vand i badet om morgenen. Det var en lille ting – men det var også en hverdagsting, som han kunne – og lige dér kunne det støtte til at at opdage glæden igen. Jeg går sjældent i bad uden at tænke på episoden og husker at glæde mig over at mærke det varme (eller det kolde) vand på huden.
I vores arbejde taler vi jo meget om at kunne kompensere for det sansetab , som man har med syns og høretab, og vi har tidligere omtalt et svensk kunstprojekt for døvblinde med fokus på den taktile sans http://www.cfdblogger.dk/kunst/
Jeg vil da lige huske at tage kulturen med på arbejde!
Kirsten
Læste så lige om en digter, der ikke ville have sine digte sat på recept som levertran:)