Efterårsferie for mange. Dejlig god plads på vejen om morgenen, men mørkt er det for os alle og for de mennesker med RP, som jeg kender, bliver hverdagen mere besværlig det næste halve år.
Jeg besøgte en kvinde en regnsvejrsdag i sidste uge. “Ja, jeg kan næsten ikke se noget i det her vejr, selvom det er blevet lyst. Den grå himmel hjælper mig ikke, så det er godt jeg kender ruten til bussen. Men i går et smukt vejr med knaldblå himmel , herligt for så kan jeg se.”
Forleden kom den triste nyhed ud i medierne, at Trille, min ungdomsikon fra 70erne med de mange sange, der stadig er gode at lytte til, døde kun 71 år gammel.
Jeg var heldig at høre hende fortælle om sit liv sidste år, hvor erindringsbogen “Altid har jeg længsel” blev udgivet.
Hun siger klogt: “Vi har brug for historier, der kan forbinde det mylder af tanker, følelser og tildragelser, et liv består af. Det er er en form for overlevelsesstrategi. ”
Det er lige netop det, vi prøver at have fokus på i vores ” Kom igen!” projekt. At skabe en historier med mening og håb.
En af de sange jeg har brugt i mit liv, når verden var grum er faktisk Trilles “Et lille lys i mørket”.
…”Og sådan er der altid et lille lys i mørket
det står og blafrer der et sted
men hvis du vil kunne se det
så må du ikke være mørkeræd”…
Vi skal huske at opdage de små hverdagsmirakler, som kan være en god oplevelse med en kær ven, et barn eller ægtefælle, eller fugle på foderbrættet, eller f.eks. som menneske med RP og høretab faktisk at have klaret turen hjem fra arbejde med lygte og hvid stok uden særlig stress eller fået en god kulturel oplevelse med en kontaktperson, der gav roen til selve oplevelsen.
Selvom efterårs og vinterensomhed og begrænsninger i udfoldelse for mange mennesker ikke mindst mennesker med RP og høretab kan føles grum, så er der altid “et lille lys i mørket”, når der er mod til at gå efter det og man ikke er “mørkeræd”.
… Men det bliver dejligt , når det igen er lyst om morgenen og nemmere at komme ud af sengen.
Vej med efterårsskov
Kirsten