Mellemrum i hverdagen

I november 17 skrev jeg på bloggen om de velgørende hørepauser.

Jeg er lige komme hjem fra årets temadage i CFD Rådgivning ,hvor vi under overskriften “Dokumentation og forandring” arbejdede med vores daglige praksis som konsulenter.

Ordnani

Sagde  vores oplægsholder Bastian Overgaard  og definerede ordet som at tale meget uden at forholde sig til andre i en samtale, at tale længe og /eller om os selv.

Det gør en del af os jo jævnligt og hans pointe var, at vi  kunne nå bedre resultater  ved vores møder med mere ligelig fordeling af taletiden , og hvor der så også fokuseres mere på det , der er er på dagsordenen.

Et minuts stilhed

At aftale “mellemrum” i møder,hvor vi sammen sidder i stilhed, giver  i følge Overgaard bedre resultater og ofte kan en dagsorden faktisk nås på kortere tid med “ mellemrum “, hvor vi samler os hver især og samler os sammen  i stilheden.

Alle er lige i stilhed

Jamen, så kan vi alle være med: Hørehæmmet, døvblind, døv ; den meget talende og den mindre talende inden vi går i gang med næste punkt.

Ja og vi prøvede det på temadagene i Fredericia og det var lidt sært og mærkeligt at sidde 55 mennesker i et rum i stilhed, men også velgørende!

Jeg synes, det bliver  rigtig interessant at arbejde videre med  i CFD , hvor vi har talrige møder med MEGET, MEGET SNAK.

Tegning af folk om et bord

Men jeg håber også, at vi i  de mange mødesammenhænge med borgere og netværk af  familie og kontaktpersoner  kan eksperimentere med  at arbejde med stilhed som hjælp til bedre møder mellem mennesker.

Er du nysgerrig på mere om mindre snak,så check Bastian Overgaards hjemmeside ud her

Kirsten

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *