Måske kender du app’en Be My Eyes, som mennesker, der er blinde, kan bruge til at komme i kontakt med en frivillig, der gennem en videosamtale kan synstolke visuelle detaljer i en given situation. Måske har du også hørt om den spritnye chatbot teknologi GBT4, som har været meget oppe i medierne den seneste tid. Lige nu sker der banebrydende nye tiltag, som kan gøre hverdagen endnu lettere for mennesker der er blinde. Man afprøver nemlig den nye teknologi i en udvidet betaversion af Be My Eyes. Her integreres den nye chatbot teknologi og anvendes til give detaljeret visuel information. Det betyder, at man i mange tilfælde ikke længere behøver at kontakte en ægte person.
Den nye chatbot teknologi kan bl.a. aflæse og forklare, hvad der sker på billeder. Erfaringerne er rigtig gode. Detalje graden i de informationer, man kan få ud af ”billede til tekst”- funktionen er markant forbedret. Man regner med, at den nye version af Be My Eyes med denne nye teknologi bliver tilgængelig i anden halvdel af 2023. Hvis du bruger Be My Eyes, er der altså nye funktioner at glæde sig til. Og hvis du ikke gør, er du måske blevet nysgerrig på at prøve.
Du kan læse meget mere om den nye GBT4 chatbot teknologi og Be My Eyes nye version i de to artikler, som du finder via link herunder:
Nu har den kloge chatbot fået øjne. Og de blinde skal hjælpe med at åbne dem (zetland.dk)