Ny rapport fra VIVE: Høreproblemer og arbejdslivet

Stort og småt

Mens vi venter på forårets komme, kan tiden passende nok bruges på at læse rapporter! Og en ny rapport, som er finansieret af Høreforeningen og gennemført af forskere fra VIVE, er netop landet på det virtuelle skrivebord. Der kan man tale om en uventet gave! Måske bliver det snart forår?

Hvad peger rapporten på? Det vil vi se på i dette indlæg, hvor vi leder efter godbidderne i VIVE’s nye rapport.

Indledningsvis skal det lige noteres, at der er tale om en analyse af data fra en tidligere undersøgelse – Survey of Health, Impairment and Living Conditions in Denmark (forkortet til SHILD) – og at analyserne bygger på informanternes selvrapporterede hørehelbred. Det betyder at informanterne selv har rapporteret om de oplever at høre dårligt (også selvom de bruger høreapparater og CI). Svarmulighederne går fra “ingen vanskelighed” til “kan slet ikke høre”. Det er en praksis som VIVE (og tidligere SFI) har brugt før til at udgrænse personer med høretab i deres undersøgelser. Det betyder samtidigt. at materialet ikke forholder sig til audiologiske målinger og at der er tale om en subjektiv vurdering fra informantens side. Yderligere kan det bemærkes at SHILD-undersøgelsen som helhed døjer med en lav svarprocent (47 %). Resultaterne er derfor vægtet.

I undersøgelsen arbejdes der med tre kategorier af oplevede høreproblemer (Ingen vanskeligheder, lidt vanskeligheder, en del og kan slet ikke høre). Reelt set er der kun 479 respondenter i materialet, som angiver at de “benytter” sig af høreapparat eller Cochlear Implantat, og der er ikke en 1-1 relation mellem brugen af CI og HA og angivelsen af oplevelsen af høreproblemer. Fx er det kun en tredjedel af dem, der angiver at have en del vanskeligheder med at høre, der opgiver at bruge enten CI eller HA.

Prævalens

Indledningsvis kigger rapporten på prævalensen af personer med høreproblemer blandt personer i den erhvervsaktive alder. Med basis deres data anslås det, at omtrent 20 % af befolkningen i den erhvervsaktive alder er udfordret på deres hørelse. Den største andel (18 %) markerer dog at de kun oplever lidt vanskelighed med deres hørelse. Det efterlader en gruppe på 2,2 %, der oplever en del vanskeligheder med at høre og en lille gruppe på 0,1 %, der angiver at de slet ikke kan høre. Det er interessante tal. Hvis man tager den store andel på 20 % er der mange på det danske arbejdsmarked, der har drøjer med hørelsen. Men siger man nej; der skal mere end fem fjer til en høne; så efterlader det de 2,3 %, der har væsentlige vanskeligheder med at høre. Det er en meget mindre andel. I tal svarer de 18 % til 632.000 danskere og de 2,3 % til 82.529 danskere i den erhvervsaktive alder (dvs. 18-64 år). Tallene er fra 2020. Der er umiddelbart nogle interessante pointer her:

  • Analysen kommer med et estimat på en gruppe af borgere, der har væsentlige vanskeligheder med deres hørelse og er i den erhvervsaktive alder. Selvom det procentvis er den forholdsvis lav andel, er det alligevel mange personer, der er ramt af det. Der er med andre ord, et særligt behov for rådgivning og støtte til denne gruppe.
  • I takt med at pensionsalderen sættes op, må denne gruppe forventes at vokse signifikant. Høretab bliver mere udbredt med alder, og om få år forventes befolkningen at arbejde til de bliver 70 år eller ældre. Behovet for opmærksomhed på gruppen, der oplever væsentlige problemer med at høre, bliver kun større.
  • Dertil kan man pege på at denne gruppe også vokser nedefra med de unge, der får støjskader pga. for meget og for høj lyd.
  • Undersøgelsen peger dog på en lavt-hængende frugt. Det er langt fra alle, der oplever væsentlige høreproblemer, som der anvender CI eller HA. Der er tilsyneladende en opgave i at sørge for at flere, som oplever et behov, bliver udredt og får tilbudt relevante høretekniske hjælpemidler.

Bekræfter udsatheden

Når der ses på tilknytningen til arbejdsmarkedet, bekræfter analyserne et – desværre – velkendt billede. Personer med høreproblemer er udsatte på arbejdsmarkedet. Risikoen for at være arbejdsløs er ca. dobbelt så stor (hvis der sammenlignes mellem personer, der ikke har høreproblemer og personer, der oplever en del vanskeligheder med at høre). Der er også flere med høreproblemer, der arbejder i mindre omfang. I gennemsnit arbejder gruppen, der oplever en del hørevanskeligheder, 2,5 timer mindre om ugen.

Udsatheden kommer også til syne, når der ses på deltagelsen i arbejdspladsen sociale liv. Der er en tendens til at personer med hørevanskeligheder i større udstrækning fravælger sociale aktiviteter på arbejdspladsen.

Det er en interessant rapport, som VIVE har udarbejdet for Høreforeningen. Og der er flere spændende analyser end de få udvalgte, der er nævnt her. Fx viserrapportens analyse på køn en interessant pointe, der sagtens kunne spindes en lang ende om!

Rapporten kan findes hos VIVE: https://www.vive.dk/da/udgivelser/hoereproblemer-og-arbejdslivet-bxq1q9bz/