I de følgende afsnit fortæller Kirsten om motivet for at starte bloggen.
Starten
I forbindelse med et opsporingsprojekt om Usher 2, som CFD Rådgivning afsluttede i juni 2015, blev jeg sammen med min kollega, Else Marie Jensen, opmærksom på hvilken power, der ligger i de sociale medier. Det førte os frem til, at vi syntes, at der manglede en blog fra vores side.
Derfor startede vi bloggen i maj 2015.
Else Marie er siden gået på pension, men fortsatte i projekt “Kom igen!” indtil 1.april 2018. Hun har været fast blogger her indtil november 2016. En anden kollega, Malene Strandkvist, har gæstet bloggen med flere indlæg. Men ansvarlig for bloggen det blev jeg indtil begyndelsen af 2021, hvor Trine og Niels-Henrik tog over.
Hvad laver vi?
Vores opgave som døvblindekonsulenter er rådgivning og vejledning til personer med dobbelt sansetab. Siden oktober 2015 har jeg sammen med Else Marie endvidere stået i spidsen for et 2 1/2-årigt projekt “Kom igen!”. Det er et rehabiliteringsprojekt for mennesker med kombineret syns- og høretab i alderen 25-65 år. Da projekt blev afsluttet med stor succes, fik vi gennemført endnu et Kom igen! kursus i 2019. Der er endnu en udgave på vej af dette tilbud i 2021.
Men der er og meget andet at skrive om og jeg vil blandt andet skrive om hverdagen som konsulent, og hvordan jeg oplever, at resultaterne fra Kom igen ! lever videre derudeomkring.
Niels -Henrik er med til at udvikle vores tilbud her på CFD Rådgivning og lever selv med Usher 2 som livsvilkår. Trine har overblik over døvblindeområdet i Norden og de to kan bidrage med nyeste viden og refleksioner fra det faglige arbejde i projekter og på konferencer. Ja og så er det ikke blot en “seniorsynsvinkel” , der er bloggens fundament længere ( høhø )… vi har nu en aldersspredning og en spredning i arbejdsopgaver indenfor feltet, som jeg er rigtig glad for at være en del af. Mine konsulentkolleger vil som hidtil sende ideer og ind imellem gæsteblogge, men de har rigtig travlt med arbejdet som konsulenter ude i landet.
Jeg håber, at det fortsat bliver en spændende blog at følge for mange.
Se video om CFD Rådgivnings tilbud til mennesker med RP og høretab.
Vi behandler persondata indenfor rammerne af CFD’s persondatapolitik. Læs CFD’s persondatapolitik her.