Bliv klogere på livet som ung med høretab

Reklame for CFD EVENT – Vi taler for døve øren på Bremen Teater, den 26. April 2023 klokken 13 til 16:15

Der er sket en fantastisk teknologisk udvikling inden for høretekniske hjælpemidler. Men hvordan ser det ud for unge med høretab eller døvhed? Deres hverdag og deres fremtid er præget af deres sansetab, og vi mangler indsigt i livet med høretab og døvhed som ung i dag.
Det er fokus for dette event, hvor vi lader de unge selv komme til orde. Det er nemlig de unge – uanset om de bruger talesprog eller tegnsprog – der ved, hvordan livet med høretab eller døvhed former sig. Hvor giver det friktion, hvor gør det ondt, og hvilke veje finder de unge igennem livet?

Der er tale om et kulturevent, som trækker på dramaturgiske elementer fra teatret. De unges stemmer vil blive suppleret med forskeres og fagpersoners perspektiver, således at mange nuancer og vinkler på emnet vil komme frem. Du vil møde 6 unge, der fortæller om deres liv og overvejelser. Du vil møde fem fagpersoner, der præsenterer deres faglige perspektiv på livet, som ung med et høretab.

Ses vi d. 26. april?

Find programmet her.

Meld dig til her (det er gratis at deltage).

/Niels-Henrik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *