Så nåede jeg det heller ikke denne sommer….

Altså at lære tifingersystemet,  når jeg passer kontor i sommertiden og har lidt mere ro.  I år havde jeg ikke en gang en ambition om det. Jeg har ellers haft det som( lunkent) mål siden jeg i 1985 boksede med skrivemaskine og slettelak i et vikariat som døvekonsulent.

De sidste mange somre har  jeg satset på et øveprogram, som blev anbefalet af min fagforening og jeg har øvet mig en time eller to og så glemt alt om det igen. ….

Så mit nuværende “system” kaldes vel noget så fint som tre-fingersystemet, når det går højt, men med masser og masser af slåfejl og et blik stift på tastaturet.

Nemmere for sig selv

Ja, det ville klart være nemmere for mig selv, hvis jeg ikke havde det bøvl, når jeg skal skrive her og der og måske var træthed og nakkeproblemerne heller ikke så udtalte efter en dag på kontoret, MEN det er svært at gøre noget lettere for sig selv – at have tålmodighed til at lære nyt og ændre vaner.

skrvemaskine, notesbog og briller

IKT for mennesker med RP og høretab

I mine interviews af deltagere i Kom igen! har flere af deltagerne  slået sig selv oveni hovedet med det de burde lære af teknologiske  ting for gøre det lettere for sig selv i hverdagen.

“Jeg kunne gøre mere ud af det,” sagde Holger for eksempel “og gøre det nemmere for mig selv” med genvejstaster, talesyntese og hvad der  ellers findes af gode  kompenserende muligheder for folk med synstab.

Ulrik synes heldigvis, at det er sjovt at undersøge og finde løsninger, mens Kjær  kun ville investere  tid, hvis hun vidste, at det duede for hende.

Energihuset

Vores  kursus “Kom igen! “starter på søndag, hvor en  række af mulige veje til  at gøre det mindre energikrævende at have syns- og høretab vil blive taget op både praktisk og psykologisk. Vi glæder os igen til gode dage sammen igen, og måske motiverer det også mig til at nå det mål,  jeg har sat i årevis uden at gennemføre det: At lære tifingersystemet!

Kirsten

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *