Hvilke billeder skaber jeg i mit hoved, når en anden person beskriver noget for mig? Hvad sker der, når jeg kun får beskrevet meget lidt af en situation eller et sted?

I går hentede jeg min søn Viggo i børnehaven. En af pædagogerne fortalte, at der i øjeblikket er konflikter mellem de drenge, som han leger med. Hun sagde, at Viggo godt kan blive frustreret og råbe meget højt til de andre. Bagefter fik jeg et indre billede af Viggo, der uforskammet står og råber sine venner i hovederne. Jeg ved godt, at han slet ikke er sådan!

Det fik mig til at fundere over, hvad det mon var, pædagogen gerne ville sige til mig. Synes hun Viggo råber for meget og opfører sig dårligt? Synes hun, det er synd for ham, at han bliver sat i pressede situationer? Er det i så fald en god ting, at han kan sige fra overfor de andre? Det hun sagde, er fuldstændig åbent for fortolkning.

Senere var min mand og jeg ude og besøge nogle bekendte, der bor i et hus, som vi ikke havde set før. Det var blevet mørkt. Vi skulle se haven og gik ud på terrassen. Jeg kunne stort set ikke se andet, end de fliser, vi stod på. Der var en rodet bunke brænde og et stort sort hul i hækken i bunden af haven.

Konen i huset beskrev andre ting for mig. Hele haven var belagt med fliser. Der var kun få planter, og de havde potentiale til at blive pænere – men de var jo ikke havemennesker! Nå ja, juletræet var ikke blevet kørt på lossepladsen endnu. Det lå i et hjørne.

Hvilket billede giver det dig af haven (og måske husejerne) når du får sådan en beskrivelse? Mit indre billede er en have, der er rodet og trænger til en kærlig hånd. Jeg forestiller mig halvvisne planter. Grå og kedelig flisebelægning. Ingen farver. Ingen ægte have i min optik, selvom jeg heller ikke selv er det store havemenneske.

Det er individuelt, hvilke tanker en beskrivelse sætter i gang hos os. Hvilket indre billede vi danner. Det afhænger af alder, køn, forhistorie, viden, livserfaring m.m. Men det er fælles for os, at ganske få ord sætter gang i hjernen. – Og det er godt at være bevidst om, at måske ligger vores indre billede et stykke fra virkeligheden.

Malene