At være ung i dagens Danmark er krævende. Det kan man næsten dagligt læse og høre om i aviser, rapporter, sociale medier og i radioen. Hvordan mon så livet leves, når man er ung og har erhvervet døvblindhed?
Det har CFD Rådgivnings videns- og udviklingsenhed set nærmere på i en forskningsrapport, hvor syv unge beretter om deres liv og hverdag med erhvervet døvblindhed. Udover interviews bygger rapporten også på et litteraturstudie. Vi vil skrive mere om en række af resultaterne i rapporten – her bringer vi lige den “officielle” lanceringstekst til orientering! Grundlaget for analyserne i rapporten er udviklet sammen med vores gode samarbejdspartner ISHD i Aalborg, som tilbyder rådgivning til unge under 18 år, der lever med erhvervet døvblindhed.
Kvalificering af vores rådgivningstilbud
Lederen af døvblindekonsulentordningen, Anette Rud Jørgensen, vurderer, at den indsigt, som rapporten har givet, i høj grad vil være med til at kvalificere rådgivningstilbud til målgruppen – unge på vej ud i livet med erhvervet døvblindhed.
”Der er generelt ikke meget forskningsmæssig viden om personer med døvblindhed. I forhold til vores målgruppe af helt unge så mangler der viden om, hvordan de oplever at leve med et dobbelt sansetab. Vi vil gerne basere vores rådgivning og tilbud til målgruppen på viden, forklarer hun og fortsætter:
”Så det handler om, at forskningsbaseret viden skal være med til at kvalificere døvblindekonsulenternes rådgivning. Vores rådgivning skal ske på et solidt vidensgrundlag.”
Velmenende kan blive bedrevidende
Det bliver tydeligt i undersøgelsen at støtte og rådgivning skal ydes med stor opmærksomhed for den unges behov og ønsker.
Set fra de unges perspektiv er der en hårfin grænse mellem at være velmenende og bedrevidende, når omgivelserne tilbyder dem hjælp. Det må give anledning til løbende opmærksomhed fra fagpersoners perspektiv, hvornår det velmenende råd bliver overtagende.
Anette Rud Jørgensen mener, at rapporten præcis udmærker sig ved, at de unge selv kommer til orde.
“Det er deres stemmer, der bliver hørt. Deres beskrivelse af livet og egne oplevelser af et ungdomsliv. De fortæller selv, hvad de har brug for. At der kan være en tendens til at praktikere primært har fokus på syns- og høretabet og tildeling af hjælpemidler. De ønsker at blive lyttet til og inddraget og ikke mindst at blive mødt der, hvor de er,” konstaterer Anette Rud Jørgensen.
Hun betragter derfor de unges udsagn som en vigtig læresætning til alle på området. Samtidig taler de unge om balancen mellem de velmenende råd fra professionelle og så når det tipper over til at blive bedrevidende.
Når fagpersoner på velmenende vis opfordrer eller gennemtvinger brug af hjælpemidler, overtager de kontrollen med, hvordan den unge eller barnet skal håndtere sin funktionsnedsættelse. Her risikerer det velmenende at blive bedrevidende.
”Gode pointer at have i værktøjskassen som praktiker i mødet med de unge.”
Du kan læse hele rapporten her
Du kan læse en pixiudgave af rapporten her
God weekend til alle.
/Niels-Henrik